DOKUMENTATION: Gense hele debatten om homoseksuelle vielser

VIDEO Folketinget har netop vedtaget loven om homoseksuelle vielser. Se video og læs hele debatten her

DOKUMENTATION: Gense hele debatten om homoseksuelle vielser
Foto: John Ehbrecht.

 
 
Torsdag den 7. juni 2012 vedtog et politisk flertal den lovgivning, der giver homoseksuelle par mulighed for en kirkelig vielse.

Kristeligt Dagblad fulgte hele debatten.

Debatten indledtes kl. 10. Allerede forud for debatten stod det klart, at et bredt flertal i Folketinget ville stemme for kønsneutrale ægteskaber i folkekirken

Senest har Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen fortalt til Berlingske, at han vil stemme for lovforslaget, selvom Venstre fik deres eget ændringsforslag nedstemt i går.

Hvis du ikke kan få den ideelt set rigtige løsning, så må du vælge mellem dem, der er. Og jeg vil ikke være med til at sende et signal, som risikerer at blive misforstået. Og det ville en rød knap risikere at blive,« siger Lars Løkke Rasmussen til Berlingske.

REFERAT AF DEBATTEN:

Mødet er begyndt.

Eivind Vesselbo er den første på talerstolen og understreger, at Venstres gruppe er stillet frit. Han vil selv stemme ja.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti kritiserer Venstre for først nu at stille medlemmer frit og siger, at det strider mod alle aftaler og er uacceptabelt.

Christian Langballe fra Dansk Folkeparti er gået på talerstolen og taler imod lovforslaget. Virkeligheden og biologien fortæller, at ægteskab er mellem mand og kvinde, siger han og kritiserer, at lovforslaget er hastet igennem. I stedet burde regeringen have præsenteret et samlet pakke. Nu stemmer man med bind for øjnene uden at vide, hvad konsekvenserne vil være, mener han.

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance vil stemme for lovforslaget, siger han og taler for en total adskillelse af stat og kirke.

Mette Bock fra Liberal Alliance spørger Christian Langballe om det betyder, at kvinder over 50 år så ikke længere må indgå ægteskab.
Hvordan skal det påvirke dit og mit ægteskab, spørger hun og argumenterer for, at ægteskab er en borgerlig ordning.

Men hvorfor er det en borgerlig ordning? Fordi sådan er virkeligheden, og det kan politikerne ikke bare lave om, siger Christian Langballe.

Johanne Schmidt Nielsen spørger om ægteskabet gælder for personer, der ikke kan få børn, hvis Dansk Folkepartis argumenterer for, at ægteskab defineres ved, at man kan få børn.

Det enkle er, at der er noget elementært med slægtens videreførelse, men at der er undtagelser. Vi har haft registreret partnerskab, og der har været velsignelse af homoseksuelt parforhold. Men der er en klar definition af, hvad et ægteskab er, siger Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.

Özlem Cekic sammenligner udtalelserne med en imams, men det vil Christian Langballe ikke høre på, og afviser at han nogensinde har talt for diskriminering af homoseksuelle. Det går han ikke ind for.

Det er dybt rystende at høre Dansk Folkepartis holdninger om homoseksuelle, mener Öslem Cekic.

Retsstillingen er ikke uklar med hensyn til homoseksuelle, for der vil gælde de samme vilkår som for heteroseksuelle, mener Mogens Jensen fra Socialdemokraterne.
Hvordan kan det være at tromle ind over folkekirken, når mange præster, menighedsrådsmedlemmer og befolkningen er for, spørger han.

Hvorfor får vi ikke en samlet pakke, hvor alle konsekvenserne er kendte, spørger Christian Langballe og siger, at han foretrak, at man spillede bolden over til biskopperne og kirken og lod dem drøfte det i ro og mag.

Vil Christian Langballe ikke indrømme, at sagen har været drøftet i mange år i folkekirken, og et stort flertal af præster går ind for vielse af homoseksuelle, ligesom 8 ud af biskopper vil udføre et ritual, spørger Mogens Jensen fra Socialdemokraterne.

Men ægteskabet har ikke været diskuteret, kun registreret partnerskab, mener Christian Langballe.

SFs ordfører var under enhver anstændighed i denne debat. Det hører ingen steder hjemme at tale til hinanden på den måde, mener Simon Emil Ammitzbøll.

Christian Langballe er enig i den bemærkning.

Alle partiernes ordførere vil gerne have ordet.

Loven er et vigtigt signal om, at vi anerkender forskelle og ligeværd. Det er en holdning til mennesker, mener Karen Klint fra Socialdemokraterne, der er gået på talerstolen.

Hun mener, at snakken om kønsneutralitet og om man skal kalde mennesker for det kønsneutrale "hen" i stedet for han eller hun, er noget vrøvl.

Hun roser modstandere for at have deltaget sobert i debatten, og blev glad i morges, da hun i TV så en hardcore modstander siger, at han godt kunne fortsætte som præst i folkekirken, selvom han var imod.

Inger Marie Krarup fra Dansk Folkeparti mener, at homoseksuelle par er lige så meget værd som heteroseksuelle. Det er ikke det, sagen handler om, men at man opløser ægteskab, som er en tusindår gammel holdning. Derfor er der ikke noget i vejen med at have et homoseksuelt forhold, det skal bare ikke være et ægteskab, men hedde et partnerskab, for der er forskel, mener hun.

Karen Klint siger, at de ikke laver kønsneutrale mennesker, men kønsneutral lovgivning.

Men, man gør det, der ikke er ens, ens, mener Christian Langballe.

Lovgivningen drejer sig i virkeligheden om den kønsneutrale lovgivning, og betyder kønsneutralt, at man får kønsneutrale børn, og det hele bliver kønsneutralt, spørger Christian Langballe og kalder det for besynderlig botanik i sproget, at man ophæver sprogets mening.

Karen Klint understreger, at det er loven, der er kønsneutralt, og ikke menneskerne. Og hun har det godt med, at det nu kommer til at hedde ægteskab, ligegyldigt hvilket køn det drejer sig om.

Per Clausen fra Enhedslisten spørger, om det ikke er ude af trit at føre teologiske argumenter. Karen Klint svarer udenom ved, at der er ytringsfrihed i Danmark.

Karen Klint går ned fra talerstolen igen.

Hans Vestager fra Radikale Venstre er gået på talerstolen.

Det er for Radikale Venstre en glæde, at gøre det muligt for homoseksuelle par at blive viet i folkekirken, siger han.

Han går ned igen, og SFs ordfører Pernille Vigsø Bagge går op på talerstolen.

Stort tillykke til folketinget, folkekirken og til alle de mennesker, der nu kan vies i folkekirken, ligesom de har ønsket i mange år, siger hun.

Sanktionerer ordføreren Öslem Cekic måde at tale på til Christian Langballe, bliver der spurgt. Hun understreger, at man skal tale pænt til hinanden og have respekt for folkestyret. Det er SFs holdning, siger hun uden at kommentere selve ordudvekslingen.

Martin Henriksen fra DF spørger til indholdet, og hvordan man gør ting ens.

Størst af alt er kærligheden, citerer Pernille Vigsø Bagge fra Bibelen om forslaget og siger, at det er kærligheden, der vinder i dag.

Jeg køber ikke præmissen fra DF om, at man her er ude at gøre vold på folkekirken og at man gør det forskellige ens eller omvendt, siger hun. Kærligheden mellem to mennesker er det største paradigme for lovforslaget. Det er en opfølger på registreret partnerskab, der blev indført for godt 20 år siden.

Desuden kan der ikke komme en officiel henvendelse fra Folkekirken, da Folketinget jo er kirkens synode, siger hun.

Christian Langballe kommenterer og spørger om, hvorfor man fra folketingets side tromler sådan ind overfor folkekirken, da sagen jo er hastet igennem, så der ikke har været tid til at drøfte, hvad man ville indenfor folkekirken.

Jeg går ind for grundighed, men nu har debatten kørt i mange år, siger Pernille Vigsø Bagge. Hvis man kan klandre noget på denne lovgivning, så er det ikke grundigheden, siger hun og understreger, at biskopperne indvilliger på at udforme et ritual og dermed også blåstempler, at det er ret at gøre.

Men Christian Langballe påpeger, at man fra folketingets side har sat biskopperne til at lave et ritual, som biskopperne er meget uenige i, men nu bliver nødt til at udforme, fordi de også er embedsmænd.

Johanne Schmidt Nielsen går på talerstolen.

Hun kritiserer, at Dansk Folkeparti forsvarer homoseksuelles rettigheder i muslimske lande, men tilsyneladende er den følelse ikke så dybfølt, at man vil stemme for i dag, siger hun.

Hun mener, det i dag handler om frihed. Stod det til Enhedslisten skulle den juridiske del af at ægteskab foregå på rådhuset, og så kunne man foretage religiøse ritualer i det trossamfund, man måtte tilhøre. Enhedslisten går ind for adskillelse af stat og kirke, siger hun.

Virkeligheden laves ikke om, for der findes kvinder, der forelsker sig i kvinder, og mænd, der har sex med mænd, og som gerne vil giftes med hinanden, så vi nærmer os virkeligheden siger hun som svar på DFs argumentation og kalder det uforskammet, at ægteskab defineres ved at man kan få børn.

Hun undrer sig samtidig over, at Konservative og Venstre fritstiller deres medlemmer i dette spørgsmål, for hvorfor er dette mere etisk end miljø spørgsmål og hvordan vores børn skal undervises i skolen.

Fire har bedt om korte bemærkninger, først Marie Inger Krarup fra DF.

Det er en misforståelse at tale om frihed og rettigheder, siger hun. Man opløser derimod en tusindår gammel forordning. Der er ikke nogen, der ser ned på homoseksuelle, de skal have lov at fejre med deres forhold og leve sammen, men man kan ikke kalde det et ægteskab, for det har altid været defineret mellem mand og kvinde. Derfor ophæver man dets betydning.

Skal jeg fornærmes over, at jeg kaldes for kvinde og ikke mand, siger hun med hentydning til ligestillingen man fremfører ved lovforslaget.

Det er underlig at argumentere med, at det har været sådan i tusind år. Vi er holdt op med mange andre ting, siger Johanne Schmidt Nielsen.

Marie Inger Krarup mener, at debatten foregår på sandkasse niveau. Selvfølgelig er der undtagelser fra reglen. Altså er det stadig et ægteskab, selvom et heteroseksuelt par ikke kan få børn. Et menneske har to arme, men personer, der ikke har to arme, er jo også mennesker, siger hun.

Man kan være familie på mange forskellige måder, siger Johanne Schmidt Nielsen. Der skal ikke være et barn i forholdet, før det er en familie, siger hun.

Søren Pind fra Venstre: Regeringen går ikke op i ord, det er bare noget, der flyder, siger han. Synes Johanne Schmidt Nielsen positivt på Sverige, hvor man i børnehaver er begyndt at kalde børn for det kønsneutrale "hen"?

Nej, siger hun, men vi kan lære noget af Sverige, for eksempel hvordan vi får et mindre kønsopdelt samfund.

Hvis homoseksuelle har lov til at være homoseksuelle, og heteroseksuelle har lov til at være det, men man anerkender at det er noget forskelligt, og at ord har forskellige betydninger, hvad skal man så stemme, spørger Søren Pind.

Det må man selv afgøre, siger Johanne Schmidt Nielsen, men hvordan kan Søren Pind være imod dette forslag, som sikrer mere frihed, når han ellers kæmper for det andre steder, spørger hun.

Alex Ahrendtsen fra DF finder det interessant, at en "kommunist" taler om frihed. Der findes dog også et forbud mod bigami, vil Johanne Schmidt Nielsen også kæmpe imod det?

Nej, det har hun ikke planer om, selvom flere sikkert har flere kærester end en.

Men hvorfor sagde ordføreren så, at man nærmer sig virkeligheden mere ved forslaget? Ligesom kvinder forelsker sig i kvinder, er der også mænd, der forelsker sig i to kvinder. Hvorfor skal vi ikke fjerne det forbud, spørger Alex Ahrendtsen.

Jeg har aldrig fået henvendelse fra folk om at forbuddet mod bigami blev fjernet, men derimod henvendelse fra homoseksuelle par, siger Johanne Schmidt Nielsen.

Christian Langballe finder det interessant, at Enhedslisten vil lovgive om kirken.

I dag er det sådan, at der ligger vielseskompetence i kirken, og at kirke og stat hænger sammen. Derfor vil Enhedslisten fjerne forbuddet mod, at to personer af samme køn kan vies i folkekirken.

For Dansk Folkeparti har det været et spørgsmål om, hvad et ægteskab er, siger Christian Langballe, selvom Johanne Schmidt Nielsen og andre forsøger at fremstille dem som nogle helt ude på højrefløjen.

Johanne Schmidt Nielsen understreger, at hun aldrig har kaldt DF for intolerante galninge, det kommer fra Christian Langballes egen mund, siger hun.

Martin Geertsen fra Venstre spørger, om der er forskel mellem at ophæve forbud og give et påbud.

Man fjerner et forbud, fordi det i dag ikke er muligt at vie homoseksuelle, svare hun.

Men burde man ikke have ophævet et forbud, i stedet for at fortælle kirken, hvad den bør foretage sig, spørger Martin Geertsen.

Når staten har lagt vielseskompetencen ud i kirken, skal kirken også anerkende vielse af samme køn, mener Johanne Schmidt Nielsen.

Det er formandens afgørelse, at socialministeren har fået lov til at være fraværende, siger Mogens Lykketoft, efter kritik af, at Karen Hækkerup ikke er til stede.

Martin Henriksen fra DF finder det stadig upassende, at den ansvarlige ordfører ikke er til stede, og spørger, om Johanne Schmidt Nielsen ikke finder det underligt, at den ansvarlige minister er til stede.

Simon Emil Ammitzbøll går på talerstolen og kalder det en glædesdag, først og fremmest for friheden i Danmark, men også for de homoseksuelle.

Der gives frihed til, at præster og trossamfund kan vie homoseksuelle, og man skal ikke glemme, at homoseksuelle kan indgå et ægteskab på rådhuset, og det, tror han selv, bliver det mest udbredte.

Han understreger, at den enkelte præst kan sige nej til at vie et homoseksuelt par og mener, man dermed både giver frihed til præsterne og de homoseksuelle.

Han er ligeglad med, om der indgås så meget som et homoseksuelt ægteskab i folkekirken, for det må præsterne og de homoseksuelle selv om.

Men han undrer sig over, at man kun har taget selve navnet ægteskab med i lovgivningen, men ikke de retmæssige følgevirkninger med i lovgivningen. Men kan man kun få lidt af gangen, må man tage det, siger han.

Per Stig Møller fra Konservative går på talerstolen.

Vi havde jo arbejdet for retskrav på vielser af homoseksuelle og på en måde, som kunne samle størstedelen af folkekirkne og befolkningen, og vi ville ikke fremstille noget, hvor man ikke kender følgevirkningerne, og beklager dette lovsjusk, hvor man ikke kender alle konsekvenserne.
Man skal understøtte folkekirken, står der i grundloven, og ikke underløbe den, siger han.

Men Konservative går ind for at lovliggøre vielse af homoseksuelle.

Det, der er forskelligt, skal behandles således, selvom de juridisk behandles ens, siger Per Stig Møller. Derfor foreslog de at kalde homoseksuelle for livsfæller, ligesom de i Sverige kalder homoseksuelle for mager. Og dermed altså ikke bruger samme ord.

Som mennesker skal vi ikke lukke kirkedøren for dem, der banker på, og det ville man gøre, hvis man stemmer imod, selvom han konstaterer, at teologerne er uenige.

Nogle fra konservatives gruppe vil stemme imod, fordi betegnelsen "livsfæller" ikke bruges, men derimod ægteskab, som i tusinde år har været en betegnelse for forholdet mellem kvinde og mand. Andre vil stemme for.

Lene Espersen fra Konservative går på talestolen - som privatist, siger hun. Men hun finder det nøædvendigt at redegøre for, hvorfor hun vil stemme nej, selvom hun går ind for, at homoseksuelle skal kunne vies.

Men hun betegner det som et ideologisk korstog og kritiserer manglende samarbejde.

På et tidspunkt udtalte kirkeministeren, at han var kirkens chef, men minister betyder tjener. Kirkens herre sidder et helt andet sted, siger hun.

Homoseksuelle skal kunne giftes i kirken, men ægteskab skal ikke kønsneutraliseres, siger hun. Det betyder så meget for hende, at hun desværre ikke kan stemme for lovforslaget, siger hun.

Hun finder det i øvrigt problematisk, at lovforslaget er så uigennemtænkt.

Hun beklager, at hun må stemme imod.

Lene Espersen går ned fra talerstolen, og Alex Ahrendtsen går på talerstolen som privatist.

Jeg er skuffet over dele af Venstre og de Konservative, siger Alex Ahrendtsen og kritiserer, at de går "i seng" med venstrefløjen.

Ægteskabet mellem mand og kvinde har været søjle i det vestlige samfund igennem århundreder, og det har kristendommen lært os. Det kan dette forslag ikke ændre ved, siger han.

Pludselig er et kristent ægteskab ikke mellem mand og kvinde. Hvad man laver udenfor kirken har man frihed til, men man kan ikke definere, hvad Jesus og kirken siger om ægteskabet, siger han og tilføjer, at det værste er, at man ikke kender følgevirkningerne.

Folketinget bruger verdslige redskaber til at ændre den teologiske - bibelske - forståelse af ægteskab, siger han.

Johanne Schmidt Nielsen indikerer, at det ikke er god tone fra Alex Ahrendtsen at kalde politikere for "hash-rygende" i hans polemiske indlæg.

Mener ordføreren, at Öslem Cekic har et blomstrende sprog, ligesom han betegner sit eget, spørger Johanne Schmidt Nielsen.

Jan E. Jørgensen fra Venstre mener, det er dybt pinligt og uværdigt for folketinget, at et medlem af folketinget beskylder andre for at være hash-rygende. Vi skal højne niveauet, siger han.

Man bliver nødt til at sige tingene meget klart, mener Alex Ahrendtsen og understreger, at han har stor respekt for sine kolleger.

Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokraterne synes, at man skal se fremad og mener, at det vigtigste budskab i kristendommen er kærlighed.

Lisbeth Bech Poulsen fra SF vil have Alex Ahrendtsen til at beklage, at han kalder medlemmer af Venstre og Konservative for hash-rygende.

Han beklager ordvalget, men mener det er en kendsgerning, at mange venstreorienterede også ryger hash, og derfor betegnede han de borgerlige politikere på denne måde, når de stemmer for lovforslaget.

Lisbeth Bech Poulsen takker for beklagelsen.

Folketinget rummer 179 medlemmer, som ikke alle har noget med folkekirken at gøre, og folketinget skal ikke varetage synspunkter en bestemt religion, siger Marianne Jelved fra Radikale Venstre.

Hun forstår ikke, hvorfor man gentagne gange skal høre om kristendommen. Det er at blande religion og politik, mener hun.

Men når vi lovgiver på folkekirkens område, må man forholde sig til, hvad folkekirken og kristendommen siger om ægteskabet, påpeger Alex Ahrendtsen fra DF.

Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne mener, at definitionen af ægteskabet følger med tiden.

Hvis vi skal være rummelige og tolerante, hvorfor så ikke tillade bigami, siger Alex Ahrendtsen.

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance kritiserer, at Alex Ahrendtsen selv betegner sit parti som borgerlig og kritiserer de andre borgerlige partier.

Hans Vestager fra Radikale Venstre henviser til, at Paulus i Bibelen vist siger, at man kun bør gifte sig om nødvendigt.

Mette Bock fra Liberal Alliance noterer, at man skal passe på med at argumentere med Bibelen i hånd, men føler sig nødsaget til at spørge Alex Ahrendtsen om ægteskabet skal være et sakramente, ligesom det er hos katolikker?

Alex Ahrendtsen siger, at han ikke argumenterer for, at vi skal følge Bibelen i et og alt, men at synes på ægteskab er klart, og nu lovgiver man om folketinget.

Mette Bock finder det besynderligt, at man nogle gange vil følge Bibelens foreskrifter, men ikke altid. Skal man også følge Bibelens foreskrifter om straf?

Der er et gammel og et ny testamente i Bibelen, påpeger Alex Ahrendtsen.

Karen Ellemann fra Venstre vil stemme for lovforslaget, selvom hun gerne så Venstres ændringsforslag vedtaget i går.

Hun tilføjer, at der i de hellige skrifter også står, at man må slå børn, skal vi også gøre det?

Nu taler hun jo i lovmæssig-sammenhæng, når hun taler fra Gamle Testamente, mener Alex Ahrendtsen, og tilføjer, at folketinget burde lade kirken selv om at lovgive på dette område.

Debatten er igen gået i gang efter frokostpausen, men der er ikke mange i folketingssalen.

Søren Pind fra Venstre bemærker, at nogle kun betragter debatten om ægteskab som et spil med ord, men ord har betydning, fylder, påvirker og medfører ting.

Han forstår ikke, at ordet ægteskab pludselig også skal indebære forholdet mellem to personer af samme køn. Hvorfor skal det hedde det samme, når det nu ikke er det, spørger Søren Pind. Man gør de homoseksuelle en bjørnetjeneste.

Det her er udtryk for regeringens essentielle problem, at man misbruger ord og tilpasser dem den pågældende politiske situation, siger Søren Pind.

Mette Bock fra Liberal Alliance er enige i, at ord har mening og skal bruges med varsomhed. Men tidligere havde man udtrykket "uægte børn",som vi juridisk og holdningsmæssigt har bevæget os væk fra i samfundet, og derfor er det også vigtigt, at det hedder et ægteskab, så det ikke kommer til at hedde "u-ægteskab", mener hun.

Jeg kunne ikke drømme om at bruge ordet "u-ægteskab", siger Søren Pind. Han mener ikke, at homoseksualitet er skamfuldt, så hvorfor ikke kalde det noget andet, når det nu er det. Han havde foretrukket "livsfæller".

Ved at kalde tingene det, de er, forsvarer man det også, mener Søren Pind.

Simon Emil Ammitzbøll siger, at han ikke mener, at han som homoseksuel føler sig mindre værd ved lovgivningen, selvom ordet "ægteskab" bliver brugt.

Men ord kan godt forandres over tid, mener Mogens Jensen fra Socialdemokraterne, og derfor kan vi godt rumme, at ægteskab nu også kan rumme to personer af samme køn.

Ord kan selvfølgelig forandres over tid, men er det politikeres opgave at definere det, spørger Søren Pind.

Martin Henriksen fra DF spørger, hvordan Søren Pind forholder sig til, at flere personer i Venstre har været med til at fremme den udvikling, han kritiserer.

"Jeg står her, jeg kan ikke andet," siger han.

Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen går på talerstolen og takker for debatten.

Han er glad for, at et stort flertal støtter lovforslaget. Han afviser, at det skulle være tvang overfor folkekirken, fordi det lovforslag, som kirkeministeren står bag, netop giver præster mulighed for at være fritstillet i spørgsmålet om at vie homoseksuelle.

Det er folketinget, der bestemmer over ægteskabslovgivningen, påpeger Manu Sareen.

Lovforslag 105 er fuldstændig i tråd med den frihed, der eksisterer i folkekirken, siger ministeren.

Med lovforslaget følger vi en stolt tradition som i andre nordiske lande.

Den enkelte folkekirkepræst bliver fuldstændig fritstillet med hensyn til vielse af homoseksuelle par, og samtidig får homoseksuelle et retskrav på at blive viet i folkekirken, siger ministeren og afviser, at regeringen har skabt en tillidskløft til befolkningen, som Søren Pind tilføjede, mens han var på talerstolen.

Christian Langballe fra Dansk Folkeparti er enig med ministeren i, at ægteskabet er en borgerlig ordning, men hvorfor er der i den teologiske begrundelse udelukkende indført begrundelse fra Københavns biskop og ikke fra andre som bispekollegiet?

Manu Sareen svarer, at Københavns biskop normalt rådfører ministeren, og derfor bad han alene ham om råd i denne sag.

Men det er mangelfuld, ligesom ministeren tidligere har antydet, at biskopperne var enige med ham, hvilket de jo ikke var, siger Christian Langballe og påpeger, at den teologiske respons fra biskoppen faldt ganske bekvemt for regeringen.

Martin Geertsen fra Venstre mener, der er forskel på påbud og det at fjerne et forbud.

Ritualerne er med til at ramme folkekirken ind, og det er ikke at foretrække, at man selv rundt omkring skulle bestemme, hvad man ville, siger kirke- og ligestillingsministeren om det ritual, som flere af biskopperne udarbejder.

Lovforslag 105 er udtryk for et frisind og respekt for kirkens indre anliggender, mener Manu Sareen. Vil man ikke vie homoseksuelle, kan man blot sige nej tak og henvise til en anden, siger han.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup er gået op på talerstolen for at forsvare lovforslag 106.

I dag tager vi skridtet fuldt ud, siger hun med henvisning til at loven om registreret partnerskab blev vedtaget for godt 20 år siden. Hun finder det glædeligt, at lovforslaget snart kan vedtages med et stort flertal.

Vielsen af homoseksuelle skal kaldes ægteskab og får samme rettigheder som heteroseksuelle, der er gift.

Uanset hvordan man ender med at stemme, så indbyder jeg til brede forhandlinger, fordi det er svært og følsomt for mange, siger Karen Hækkerup og understreger, at det derfor ikke kun er dem, der måtte stemme for, der får lov til at indgå i de senere drøftelser af loven.

Hun finder det eventyrligt, at Danmark nu 23 år efter registreret partnerskab blev vedtaget, tager skridtet fuldt ud, og vedtager ægteskab til også at gælde for to personer af samme køn.

Det er følsomt, og det skal man anerkende, men det er rigtigt.

Christian Langballe fra DF takker for talen og understreger, at de vender sig mod den borgerlige formulering, hvor man kalder noget for noget andet, end det er.

Han spørger om, hvorfor er følgelovgivningen ikke på plads, så de nu skal stemme med bind for øjnene.

I 1989 var debatten også følsom og svær, siger Karen Hækkerup og tilføjer:
Vi har hele tiden sagt, at vi lægger det frem i to omgange, hvor vi i anden lovgang vil gennemgå følgevirkningerne.

Det drejer sig om en principiel uenighed, og ikke om følelser og hvor svært det er, siger Christian Langballe og stiller sig skeptisk overfor, at ægteskab allerede er defineret.

Ja, men af hvem, spørger Karen Hækkerup og siger, at loven handler om de homoseksuelles tarv, ligesom ændrer love om børn på grund af børnenes vel og ve, og ikke for forældrenes skyld.

Vi er alle sammen enige på den røde side af salen. Hos os er der ingen, der ønsker et forbehold, siger Karen Hækkerup. Vi ønsker alle, at homoseksuelle skal kunne kalde sig for ægtefolk.

Simon Emil Ammitzbøll finder det spild af tid, at ministeren bruger anledningen til at opdele det i rød og blå blok, og påpeger, at man ikke skal gøre sig bedre, end man er.

Det er en sejr for vores folkestyre, at når det endelig gælde, vil folk gerne løsrive sig fra blokkene, mener Karen Hækkerup.

Nogle partier ønskede, at det skulle være endnu mere kønsneutralt, og der er jeg glad for, at man har erkendt, at det kunne man ikke gøre, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Martin Henriksen finder det besynderligt, at ministeren allerede står og fejrer vedtagelsen af lovforslaget og kritiserer, at man endnu ikke kender følgevirkningerne, og at der mellem 2. og 3. behandlingen ikke er gjort nogle tanker om, hvilke konsekvenser, det vil få.

Bare fordi regeringen ikke lægger det frem, som DF vil høre, behøver der ikke være tale om, at det er sjusk, siger Karen Hækkerup.

Det er samme retsvirkninger som der i dag er, når man indgår ægteskab, og sådan vil det blive ved med at være, indtil vi ændrer det, siger hun.

Måske ville nogle stemme imod forslaget, hvis de var klar over, hvordan det ville påvirke andre dele af lovgivningen, siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Ellen Trane Nørby fra Venstre finder det underligt, at ministeren gør alt, hvad hun kan, for at opdele i rød og blå med det henblik at fremhæve sin egen blok.

For mig er dette her en glædensdag. Jeg ved godt, der er holdninger til lovsjusk, siger Karen Hækkerup, men de har hele tiden fremlagt, hvordan de ville gøre.

Men hvis ministeren gerne vil glæde sig over, at mange stemmer ja, er det underligt, at ministeren bruger tid i sin tale på at splitte blokkene op og kritisere de partier, der fritstiller sine medlemmer, siger Ellen Trane Nørby.

Ministeren har gjort sig til minister for ritualer, fordi folkekirken blander sig i måden at implementere det på. I stedet burde man have fjernet forbuddet, som Venstre foreslog, siger Ellen Trane Nørby.

Uanset hvordan man stemmer, er man velkommen til drøftelser om, hvordan børneloven og andre love skal ændres, siger Karen Hækkerup.

Per Stig Møller kalder det en god debat, men det kan man ikke sige om forløbet med loven, siger han og understreger, at regeringen slet ikke har været villig til at forhandle.

Peter Juul Jensen fra Venstre spørger, hvordan det kommer til at påvirke indholdet af børnelovgivningen. Det kommer vi først til at høre bagefter. Hvordan kan ministeren tale for et lovforslag, hun ikke selv kender følgerne af?

Vi kommer til at tage nogle drøftelser af juridisk karakter om hvordan det påvirker børnelovgivningen på den anden side af sommerferien, svare Karen Hækkerup.

Eyvind Vesselbo kritiserer, at ministeren forlod salen kort efter debatten gik i gang og har derfor ikke hørt debatten.
Han finder det pinligt og foragt for folketinget, at ministeren ikke selv er til stede.

Søren Espersen sidder på formandsstolen og understreger, at det var formandens beslutning, at en anden repræsenterer ministerens.

Karen Hækkerup bemærker, at hun kan forstå, hun er gået glip af snak om hash-rygning.

Debatten handler fortsat meget om, at Venstre føler sig kritiseret af Karen Hækkerup i sin tale, senest nu fra Gitte Lillelund Bech fra Venstre.

Karen Hækkerup beklager, hvis hun skulle have udtrykt sig kluntet.

Hans Christian Schmidt fra Venstre beklager, den drejning debatten har taget efter Social- og integrationsministerens tale.

Inger Støjberg fra Venstre er enig, men ender med at stemme ja til lovforslaget. Hun finder ministerens polemik uheldig.

Michael Aastrup Jensen fra Venstre føler sig ligesom flere af sine partimedlemmer stødt af ministeren - på vegne af hele folkestyret, siger han og kritiserer ministerens arrogance. Han finder det ikke værdig for denne etiske debat, men sørgeligt. Ministeren er ikke kun socialdemokrat, men minister for os alle sammen, siger han.

Jeg vil glæde mig over, at homoseksuelle fra den 15/6 kan kalde sig ægtefolk, siger Karen Hækkerup.

Ministeren gentager, at det er et svært og følsomt spørgsmål, men det er af principiel karakter og handler ikke om ligestilling, siger Inger Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Det er at mudrer debatten at sige, det drejer sig om følelser. Det handler om, hvad et ægteskab er, og det har ligget fast i århundreder, tilføjer hun.

Når vi trykker på knapperne om lidt, ændrer vi på, om der skal være forskel på homoseksuelle og heteroseksuelle med hensyn til ægteskab, mener Karen Hækkerup.

Jane Heitmann: Hvordan ministeren sikre, at vi er enige om følgevirkningerne, som hun gav udtryk for?

Vi skal se på, hvilke steder i lovgivningen, og det er vi i gang med. Udredningen er undervejs, og når den er klar, vil jeg indkalde alle partier til drøftelser og vil bestræbe mig på at få så mange med som muligt, siger Karen Hækkerup.

Der afstemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, først om lovforslag 106, derefter lovforslag 105.

Ingen stemte imod lovforslag 105 om, at præster kan fritstilles.

85 stemte for lovforslaget om ægteskab for homoseksuelle, mens 24 stemte imod.

Begge lovforslaget er vedtaget.

Ægteskab for homoseksuelle er hermed en realitet.