Kristeligt Dagblad vokser både på papir og net. Vi sætter en ære i at yde det bedste og sætter pris på en ekstraordinær indsats. Hver måned klikker knap 400.000 unikke brugere ind i vores internetunivers.
Både brugertal og digital omsætning er i vækst.
Vores nuværende udviklingsansvarlige har valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor en dygtig og erfaren webudvikler, der kan tage fat på de mange digitale opgaver, vi står overfor.
I dag bygger hovedparten af Kristeligt Dagblads sites på open source systemet XOOPS, som vi forventer, du hurtigt kan være med til at vedligeholde. Det bliver imidlertid din helt centrale opgave at opbygge en ny CMS-platform. Vi forestiller os, at det inden længe skal være en fremtid baseret på Drupal, men du får indflydelse på beslutningen. I det daglige har du i det hele taget stor indflydelse på, hvordan vi tackler alt fra serverdrift til nyhedsbreve.
Som Kristeligt Dagblads nye udviklingsansvarlige for websites og mobilportaler har du:
• erfaring med styrker og udfordringer for virksomheder på et fælles CMS
• strategisk sans for arbejdet med webteknologi
• kendskab til drift af et open source CMS
• arbejdet med større websites
• meget erfaring i PHP, HTML5/CSS, Javascript (jQuery) og MySQL
• lyst til at arbejde med moduler som andre har lavet
• kendskab til og interesse for mobile platforme herunder responsivt webdesign
• fokus på detaljer, kvalitet og brugervenlighed
Som udviklingsansvarlig vil du indgå i et team af dygtige webkolleger i Kristeligt Dagblads digitale medier. Vi er en afdeling bestående af otte skrivende og redigerende medarbejdere og 3 udviklere/webanalytikere.
Vores redaktion ligger i nye lokaler midt i København og er præget af en stærk holdånd og godt samarbejde, hvor vi sammen løfter små og store webopgaver i en travl hverdag.
Send en skriftlig ansøgning med dit CV, hvori du fortæller om dig selv, din baggrund og dine ambitioner.
Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 8.30-16.30.
Tiltrædelse snarest.
Henvendelse: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte onlinechef Troels Behrendt Jørgensen på tlf. 29 60 29 27
Send din ansøgning til Kristeligt Dagblad, Att.: Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager på
ansoegning@k.dk mærket ”Udviklingsansvarlig”, så vi har den senest mandag den 2. juli 2012 kl. 12.00.
Kristeligt Dagblad er landets mest fremgangsrige avis med et oplag på 27.000. Avisen er uafhængig af politiske partier og interesseorganisationer, og den læses hver dag af 117.000 danskere. Selskabets 10 internettjenester – herunder kristeligt-dagblad.dk, etik.dk, kristendom.dk og religion.dk – har hver måned knap 400.000 unikke brugere.