En søvnig polsk flække i bjergene nær den tjekkiske grænse hjemsøges af en række makabre mord. Ofrene har det til fælles, at de alle er mænd og enten dyrefarmere eller jægere. Det lokale politi savner spor at gå efter, men det gør den lokale særling Janina Dusjenko ikke.
LÆS OGSÅ: Det gamle England og dets hemmeligheder
Fru Dusjenko er en pensioneret engelsklærer, der lægger horoskoper og hjælper en gammel elev med at oversætte digteren William Blake. Sammen med et par andre randeksistenser har hun valgt at leve hele sit liv på den skovrige bjergskråning, hvor hun passer sommerhusene om vinteren, når de andre ejere er taget ned til byen. Hun har nærmest vendt ryggen til civilisationen på grund af lige dele lede ved sine medmennesker og hengivenhed over for naturen og de kosmiske kræfter.
Janina har sin egen teori om mordene; hun finder dyrespor på gerningsstederne, og forsøger at overbevise politiet og de få, der gider lytte, om, at morderne er ræve, harer og rådyr, der hævner sig på deres bødler.
Olga Tokarczuk er en af Polens mest læste forfattere, som med Kør din plov over de dødes knogler leverer en fint komponeret krimi, der foregår i et for danske læsere halveksotisk miljø, befolket af originaler, kværulanter og usympatiske nyrige.
Tokarczuk er desuden medlem af Polens Grønne Parti, hvilket kunne være ligegyldigt, men måske er forklaringen på, at romanen konstant er i fare for at ende som et indlæg for den økologiske sag; i sentimentale lyriske passager lovprises alt levendes organiske enhed, og den polske jagtlovgivning kritiseres, fordi den fra et dyreaktivistisk synspunkt er barbarisk.
Kør din plov over de dødes knogler kan kaldes en krimi på skrømt, hvilket jo ikke behøver at gøre noget: Krimiplottet kan være anledning til at rejse grundlæggende spørgsmål, i dette tilfælde fru Dusjenkos overvejelser om menneskets fri vilje over for genernes og stjernernes determinisme; hvornår har mennesker ret til at sætte sig ud over en lovgivning, som er unaturlig?
Det er til tider interessant, af og til er det oven i købet morsomt, undertiden ligner det litteratur, og hvis ikke det var for den påtrængende politiske dagsorden, ville thrilleren tilmed være uhyggelig.