Udgravninger kaster nyt lys over Stonehenge

Nye udgravninger ved Stonehenge ...

Læs også

flexblock

Tema

Arkæologi

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Bjarne Nørum | 14. marts 2007

Arkæologi: For første gang er der fundet spor af mennesker i nærheden af den berømte stencirkel. De nye fund understøtter teorien om, at Stonehenge kun er en del af et større kompleks af monumenter

Hvem rejste Stonehenge? Spørgsmålet har optaget såvel videnskabsfolk som lægfolk i mange år. Mystikken har fået næring af, at historikere og arkæologer ikke har formået at finde spor efter samtidige menneskelige bebyggelser. Men nu tyder meget på, at sporene efter de hidtil ukendte mennesker, der rejste den imponerede store stensætning, er fundet.

Arkæologer fra blandt andet universitetet i Sheffield har nu offentliggjort de første resultater af en omfattende udgravning ved Durringston Walls godt tre kilometer fra Stonehenge. Et fund, som de betegner som det største forhistoriske fund nogensinde i Storbritannien.

Udgravningen består af fundamentet til otte huse, som er samlet inden for en jordvold med en diameter på 460 meter. Arkæologerne tror, at det kan have været hjemsted for hundreder af arbejdere, som var med til at rejse Stonehenge.

Udgravningerne begyndte i september sidste år, og forskerne mener nu at kunne dokumentere, at bostederne kan tidsfæstes til for 4600 år siden. Dermed er de samtidige med den nærliggende Stonehenge.

Annonce

Professor Mike Parker-Pearson fra universitet i Sheffield er leder af projektet, som er et samarbejde mellem seks universiteter. Han er overbevist om, at arkæologerne vil finde flere rester af huse.

– En undersøgelse af landskabet har identificeret op imod 30 andre beboelser, så vi har måske hundreder af huse her, forklarer han til National Geographic.

De foreløbige udgravninger viser, at de fleste af husene, som har et grundareal på 23 kvadratmeter, havde vægge af træ og gulve af ler. Undersøgelser af jorden afslører også aftegninger fra ildsteder, senge og andre møbler.

Teorien er, at husene enten var hjem for arbejdere, som byggede Stonehenge, eller blev brugt i forbindelse den hedenske dyrkning af sommer- og vintersolhverv. Teorien baserer forskerne på, at de kun har fundet meget få spor af daglige aktiviteter, såsom forarbejdning af korn.

– Vi har fundet meget få redskaber til at forarbejde huder og den slags. Men fundene er totalt forskellige fra alle andre bosteder, som vi kender fra den tidlige stenalder, siger Mike Parker-Pearson.

Teorien underbygges af, at

der også er fundet mange potteskår og madrester – herunder af stegte grise, som indikerer, at det er festmåltider, der har fundet sted.

Lidt fra den store gruppe af huse er fundet resterne af nogle større huse, som har været omgivet af hegn og en stor grøft. Arkæologerne har to teorier. Enten har de større huse været hjem for høvdinge eller præster, som levede lidt væk fra resten af samfundet, eller også er de huse kun blevet brugt i forbindelse med ritualer.

– De kan have haft karakter af helligdomme eller kultbygninger, hvor folk kom for at påkalde deres forfædres ånder eller for at komme i trance, forklarer Julian Thomas fra universitetet i Manchester.

De nye udgravninger er med til at underbygge Mike Parker-

Pearsons teori om, at det nuværende Stonehenge er den ene halvdel af det oprindelige kompleks. Den anden halvdel var en tilsvarende cirkel bygget af træ.

I 2005 opdagede arkæologerne således en imponerende brostensvej fra den formodede træcirkel og ned til floden Avon. Vejen er 27 meter bred og 170 meter lang. Vejen er et spejlbillede af en tilsvarende vej ved Stonehenge, og det er langs den, de fleste huse er fundet.

– Disse fund er vigtige, for at vi kan forstå formålet bag Stonehenge. Vi har afdækket, at stensætningen kun er halvdelen af et kompleks af monumenter, hvor folk kom rejsende til for at fejre livet og vise respekt for de døde, forklarer Mike Parker-

Pearson.

Brostensvejen ved Durrington Walls passer således med solnedgangen ved sommerjævndøgn og solopgangen ved vinterjævndøgn, mens det er omvendt ved vejen ved Stonehenge.

De to steder er samtidig forbundet med floden Avon, som har været en naturlig færdselsåre. Når der ikke er fundet samtidige beboelser i umiddelbar nærhed af Stonehenge, så forklarer professor Mike Parker-Pearson det med, at folk boede i landsbyen ved Durrington Walls, når de var samlet til rituelle højtider, som dragede folk fra hele det sydlige England – ja selv fra kontinentet. Undersøgelser af knogler indikerer, at der i 2300 før vor tidsregning var personer fra Alperne på

besøg ved Stonehenge og Durrington Walls.

norum@kristeligt-dagblad.dk

Fakta og myter

om Stonehenge

Stonehenge er en forhistorisk stensætning i Wiltshire, Eng-land. Den kan dateres til mellem 2500 og 2000 år før vor tidsregning. Men allerede omkring 3100 f.v.t. er der de første tegn på menneskelig aktivitet i området. Den ydre ring består af flere ton tunge kampesten, som er hentet fra stenbrud langt væk, og en processionsvej fører fra floden Avon til stensætningens midte. Stonehenge ligger i et område af England, der er rigt på rituelle anlæg. Arkæologer mener, at Stonehenge har været central helligdom for et større område, og nogle af stenenes placering i forhold til midsommers solopgang og midvinters solnedgang tyder på, at man har tilbedt solen her.

Stonehenge har draget folk til stedet i 1000 år. De første kendte historier er fra 1100-tallet, hvor den monumentale stensætning blev tilskrevet Kong Arthur og troldmanden Merlin. Senere blev stedet udnævnt til romersk tempel. I 1640 kom John Aubrey som den første akademiker med et bud, og han mente, at Stone-henge var bygget af druider. Nyere og mere fantastiske teorier har foreslået, at stedet var ufo-landingsplads. I dag valfarter hedninge og new age-tilhængere til stedet ved solhverv.

Stonehenge blev i 1986 af FN-organisationen Unesco udnævnt til at være en del af verdens kulturarv.

Kilde: Wikipedia.org og Den Store Danske Encyklopædi

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock