Hun løfter kunsten op i højere luftlag

Else Marie Bukdahl, tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi, fylder 75 år i morgen

I Else Marie Bukdahls stue i lejligheden på Vesterbro i København står skulpturen OR 34 af teolog og billedhugger Hein Heinsen, ligesom der er lysestager af messing samt andre genstande prydet med kristne symboler. ”Netop i billedkunsten har jeg ofte oplevet – på en særlig intens måde – det mirakel, at Kristus blev født – og en lysende stjerne blev tændt for os alle.”

LÆS OGSÅ: Det menneskelige skal være grundlaget for kunstnerens virke

Sådan siger Else Marie Bukdahl, der i morgen fylder 75 år, om kunst og tro, der i hendes verden hænger urokkeligt sammen. En opfattelse, der ikke altid billiges i kulturkredse, men som hun står fast på, og som hun sammen med sin enorme viden om kunst og kunsthistorie samt sin imødekommende personlighed er værdsat og respekteret for. Hun har præget generationer af nye kunstnere som leder af Det Kongelige Danske Kunstakademi gennem mange år. Og fødselaren deler fortsat ud af sin store viden om kunst og kunsthistorie og giver enhver kunstnerisk diskussion en ekstra dimension, altid med blikket rettet mod det væsentlige, som først og fremmest er et kristent livssyn.

”For billedkunstnerne har lyset været det vigtigste virkemiddel til at visualisere den guddommelige dimension i Kristi fødsel og anskueliggøre hans opstandelse,” sagde hun til Kristeligt Dagblad for nogle år siden.

Else Marie Bukdahl peger på sine forældre som sine primære inspirationskilder. Hun og den ældre bror, Jørgen K. Bukdahl, voksede op i et stimulerende intellektuelt og kunstnerisk miljø, hvor de åndelige værdier var vigtigere end alt andet. Faderen var forfatteren Jørgen Bukdahl og moderen den norsk-fødte kunsthistoriker Magnhild Bukdahl.

Familien boede i et meget lille hus nær Askov Højskole i Sydjylland, hvor faderen indimellem havde forelæsninger. Hun var omgivet af højskoleelever, digtere og kunstnere. Højskoleånden gav hende en folkelighed, der har bragt en god balance til den elitære intellektualitet – en kombination, der har været en fordel som underviser og siden skoleleder.

I 1964 blev hun mag.art. i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, senere studerede hun kunsthistorie og æstetik ved Lunds og Uppsalas universiteter samt i Rom.

Hun skrev doktordisputats om 1700-tals-filosoffen og kunstkritikeren Denis Diderot, som hun har skrevet flere bøger om.

I 1970 blev hun udnævnt til professor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, men opgav professoratet og flyttede til Sjælland efter giftermålet med dr.theol. Torben Christensen.

Else Marie Bukdahl har aldrig haft et ønske om selv at skabe kunst. ”Det har jeg ikke talent til”, som hun selv siger. I stedet har hun talent for historien og teorien bag og ved, hvad der skal til for at blive en god udøvende kunstner.

I 1985 blev hun den første kvindelige rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi. Som docent og rektor på akademiet har hun gennem 30 år undervist og stået i spidsen for uddannelsen af flere generationer af studerende i kunstteori og kunsthistorie, et vigtigt hjørne i uddannelsen på den eftertragtede kunstnerskole. Hun har præget kunstnere som Jesper Christiansen, Jeppe Hein og Olafur Eliasson.

Torben Christensen døde i 1983 som 63-årig. Else Marie Bukdahl mistede også tidligt sin bror, teologen Jørgen K. Bukdahl. Om det at miste har Else Marie Bukdahl sagt: ”Jeg er opdraget til, at man ikke får større sorger, end man kan bære. Man må sætte hele sin vilje ind på at bære dem.”

Else Marie Bukdahl gik af som rektor for kunstakademiet i 2005 og trådte sidste år desuden ud af Ny Carlsbergfondets direktion. Men hun gør stadig en stor indsats for kunsten, åbner udstillinger, besøger museer og kunstfolk i fremmede lande og holder foredrag.