Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Samuelskolen får en ny chance til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samuelskolen får en ny chance

Kommenter Hold mig opdateret

Nyt tilsynsbesøg på kristen friskole er ifølge Undervisningsministeriet allersidste chance for at undgå lukning

Sagen om den kristne friskole Samuelskolen i Rødovre går nu ind i sin absolut sidste fase. I de næste tre uger får skolen besøg af en tilsynsførende fra Undervisningsministeriet. Han skal fælde den endelige dom over friskolen, som gennem tre et halvt år har været under skærpet tilsyn og to gange tidligere er blevet frataget statstilskud eller erklæret lukket.

Da sagen begyndte, lå Samuelskolen på Nørrebro i København og anvendte det omdiskuterede, kristne undervisningssystem ACE. Efter kritik i medierne blev skolen i august 2002 underkastet et særligt tilsyn fra Københavns Kommune.

Siden flyttede skolen til Rødovre, men blev også her kritiseret af det kommunale tilsyn. I 2004 mistede skolen sin statsstøtte, men fik en chance af ministeriet, da nye oplysninger kom frem. I august 2005 blev skolens lukning på ny bebudet, men endnu engang blev den endelige dom udskudt, efter at Samuelskolen havde klaget over sagsbehandlingen til Folketingets ombudsmand. Ministeriet afviser dog at have behandlet sagen forkert.

– Vi foretager en ekstra kontrol, fordi det er vigtigt for os at træffe en afgørelse på et sikkert grundlag. Det har været et langstrakt forløb, som skyldes, at både skolen og forældrene har været aktive med at bidrage med nye oplysninger, siger Per Hansen, afdelingschef i Undervisningsministeriet.

Annonce
Trods de mange år i kritisk søgelys har skolen overlevet, nye lærere er blevet ansat, og elevtallet er i løbet af dette skoleår vokset fra 70 til 85. Det omstridte undervisningsmateriale efter ACE-systemet er også skiftet ud, og ifølge skoleleder Agner Dalgaard har skolen gjort sit bedste for at opfylde ministeriets krav.

– Vi er taknemmelige over, at ministeriet har vist vilje til dialog. Vi er også glade for, at vi ikke skal under helt nyt tilsyn, men blot et tilsyn, som kontrollerer, om vi har rettet op på det, der blev kritiseret ved det forrige tilsyn, siger Agner Dalgaard.

Han tror på, at skolen overlever, men beklager, at tilsynet finder sted i marts, mens skolens nye naturfags-lærer først tiltræder den 1. april. Naturfag er et af de områder, hvor ministeriet har krævet forbedringer. Per Hansen fra ministeriet betoner dog, at besøget i marts er allersidste chance:

– Når vi går ud og vurderer skolen, ser vi på, om tingene er i orden, ikke om de bliver i orden.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​