Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Etbarnspolitik: Kina tvinger gravide i op til syvende måned til abort til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Etbarnspolitik: Kina tvinger gravide i op til syvende måned til abort


Kina har siden 1980 haft en etbarnspolitikken, for at bremse befolkningstilvæksten i de store byer.

- colourbox.com

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

En gravid kvinde i syvende måned er blevet tvunget til at abortere sit foster, mens en kvinde i femte månen venter på myndighedernes dom

På tærsklen til det kinesiske statsbesøg i Danmark vækker de kinesiske myndigheders overskridelse af menneskerettigheder igen debat.

Hvis en kvinde ikke overholder etbarnspolitikken, men vælger at blive gravid med sit andet barn, kan det have alvorlige konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Etbarnspolitikken skaber store problemer for kinesiske unge

Ifølge den kinesiske menneskerettighedsorganisation 64Tianwang, blev den kinesiske kvinde Feng Jianmei den 3. juni i år offer for et alvorligt overgreb, da hun blev banket, trukket ind i en bil og ført til hospitalet, hvor ansatte udførte en abort af det syv måneder gamle foster. Bagefter lod personalet fosteret ligge ved siden af moderen på hospitalssengen.

Annonce
Dokumentation: Advarsel - stærke billeder

Det har fået menneskerettighedsorganisationen Women’s Rights Without Frontier, der arbejder mod tvangsabort og sexslaveri i Kina, til at opfordre det internationale samfund til handling:

"Det er en skandale. Ingen legitim regering ville begå eller tolerere en sådan handling. De ansvarlige skal retsforfølges for forbrydelser mod menneskeheden. Vi opfordrer den amerikanske regering og lederne af den frie verden til at fordømme tvungen abort i Kina kraftigt," siger præsident Reggie Littlejohn til organisationens hjemmeside.

Den holdning bakkes op af de amerikanske myndigheder:

”Vi lægger ikke skjul på, at USA er stærkt imod alle aspekter af Kinas tvangsindgreb for at reducere fødselsantallet, hvad end det gælder sterilisation eller tvangsabort. Vi tager det løbende op med den kinesiske regering,” siger talsperson i det amerikanske udenrigsministerium, Victoria Nuland, ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Hos en anden kinesisk familie kan en lignede tragedie være under opsejling. I søndags brød de kinesiske abortmyndigheder ind hos et par og tvang den gravide Cao Ruyi med på hospitalet. Kvindens mand, Li Fu, blev på vejen til hospitalet banket af myndighederne og stillet over for et ultimatum: enten går familien frivilligt med til abort, ellers bliver det under tvang. Overgrebet blev afværget, eftersom Cao Ruyi blev løsladt fra hospitalet, mod en kaution tilsvarende cirka 10.000 kroner.

Familien står nu over for valget imellem at betale en, efter kinesiske forhold, uoverkommelig bøde på cirka 142.000 kroner, eller abortere.

”Den skæbne som Cao og hendes mand er offer for viser brutaliteten af den kinesiske etbarnspolitik. Det kinesiske kommunistparti rapporterer om 13 millioner aborter om året. Hvor mange millioner kinesiske kvinder vil blive tvunget til at abortere deres babyer i år? De bøder som familien skal betale for at beholde barnet, svarer til op i mod en tidobbelt årsløn. Det er for de fleste umuligt at betale,” siger Reggie Littlejohn

LÆS OGSÅ: Kina-ekspert til Thorning: Gem menneskerettighederne til en anden gang

Kina har siden 1980 haft en etbarnspolitikken, for at bremse befolkningstilvæksten i de store byer. I svagt befolkede landområder, gives der lejlighedsvis dispensation fra etbarnsreglen.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Etbarnspolitik: Kina tvinger gravide i op til syvende måned til abort

nielsen, publiceret d.12/06 21:01 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etbarnspolitik: Kina tvinger gravide i op til syvende måned til abort
Jeg synes, at det er OK,
at et land forsøger at begrænse en eksplosiv forøgelse af befolkningtilvæksten!
"Magre Ming i Kina" er en saga blot!

Alle bl.a. afrikanske lande kunne lære noget - at tage ansvar for egen befolkning og deres værdige overlevelses-mugligheder for befolkningen!
Her fødes børn til en sulte- eller dødtilværelse!

At Kina så i nogle tilfælde bruger metoder, som vi i Vesten ikke bryder os om - er en anden sag!
Link

Sv. Etbarnspolitik: Kina tvinger gravide i op til 7. til abort

erik, publiceret d.16/06 17:34 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etbarnspolitik: Kina tvinger gravide i op til syvende måned til abort
E. skrev:
Jeg synes, at det er OK,
at et land forsøger at begrænse en eksplosiv forøgelse af befolkningstilvæksten...


Det skal blot ikke være med tørre tæsk.

Men efter kvinden har født sit første barn, var det nok en god idé at tilbyde en gratis sterilisation. Føder hun flere børn er det da ok med økonomiske sanktioner. Alternativet er jo desværre overbefolkning - og Danmark kan jo ikke føde hele verdenen!
Link
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​