Vil du stå i spidsen for et af Danmarks største plejeboligcentre?
Vil du gribe muligheden for at være med til at opbygge et helt nyt plejeboligcenter?
Fælledgården:
• er under renovering og åbner med 193 moderne plejeboliger i januar 2013.
• vil udover plejeboliger rumme lokalområdets demenscenter, herunder boliger, dagtilbud og rådgivningsfunktion for øvrige plejeboliger og for hjemmeboende borgere og deres pårørende.
• er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
• har eget produktionskøkken.
• modtager beboere og medarbejdere fra hhv. Sølund og Klarahus, som begge er plejeboligcentre på Nørrebro.
• har adresse på Drejøgade 3, 2100 København Ø.
Fælledgårdens bestyrelse består af repræsentanter fra menighedsplejerne på Østerbro og De samvirkende Menighedsplejer. Den selvejende institutions formål er ”at skabe livsbetingelser for den enkelte borger, så denne kan imødese en tilværelse i videst muligt omfang svarende til de individuelle behov og hvilende på en medmenneskelig atmosfære, der bygger på det kristne grundlag og med respekt for andre trossamfund.”
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen hører under Sundheds- og Omsorgsudvalget og løser opgaver, der relaterer til pleje og omsorg for byens ældre samt sundhedsfremme og forebyggelse for alle københavnere. Forvaltningens strategiske indsatser tager udgangspunkt i visionen ’Værdi for borgeren’.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er organiseret i fem lokalområder. Fælledgården hører organisatorisk til lokalområde Indre By/Østerbro, som udover i alt syv plejeboligcentre består af en hjemmepleje, et rehabiliteringscenter, to aktivitetscentre, et træningscenter, et forebyggelsescenter, et administrativt fællesskab og en myndighedsfunktion. Lokalområdets drift understøttes af et lokalområdekontor, der fungerer som fremskudt forvaltning. Lokalområdet samarbejder på tværs af enhederne, holder ledermøder og møder i OmrådeMED samt i div. arbejdsgrupper og netværk.
Som centerleder for Fælledgården er det din opgave at:
• beboeren er i centrum; med fokus på demokratiske processer. Herunder at der er høj beboertilfredshed
• samarbejde med og involvere lokalsamfundet
• sikre høj faglighed og kvalitet; med fokus på de ydelser, der leveres til borgeren
• Fælledgården fremstår som et videns- og kraftcenter på demensområdet i lokalområdet
• Fælledgården fremstår som en samlet enhed med fælles værdigrundlag
• Fælledgården er en attraktiv arbejdsplads; med fokus på høj medarbejdertrivsel, arbejdsglæde og lavt sygefravær. Herunder at der kan rekrutteres, fastholdes og udvikles fagligt dygtige medarbejdere
• Fælledgården overholder de udmeldte budgetter, herunder kontinuerlig økonomisk optimering.
• udmønte vedtagne strategier, visioner og politikker for Fælledgården og Forvaltningen.
Din profil:
• du er synlig som leder på Fælledgården - i organisationen, i samarbejdet med øvrige enheder i lokalområdet samt i det omkringliggende samfund
• du kan skabe og omsætte visioner og værdier for Fælledgården i samarbejde med beboere og medarbejdere
• du kan skabe et anerkendende miljø på plejeboligcentret og lede på grundlag af tillid, tydelighed og troværdighed
• du kan omstille og udvikle plejeboligcentret i forhold til skiftende vilkår og imødekomme de krav, der udspringer af samfundsudviklingen og omverdenen i øvrigt
• du har erfaring med ressourcestyring, effektivisering og økonomisk optimering i forhold til de udmeldte budgetter for enheden
• du sætter fagligheden højt og er vant til at dele og omsætte viden i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forventer:
• at du har en sundhedsfaglig uddannelse
• at du har efteruddannelse på Masterniveau eller tilsvarende
• at du har lederuddannelse
• at du har erfaring med ledelse af en større driftsenhed
• at du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
• at du har overblik og kan holde mange bolde i luften på én gang
• at du har gode kommunikative evner.
Løn- og ansættelsesforhold:
Centerlederen refererer organisatorisk til bestyrelsen for Fælledgården og fagligt til lokalområdechefen for Indre By/Østerbro. Stillingen aflønnes i henhold til antal boliger og aktiviteter med en grundløn på ca. 520.000 kr. årligt. Herudover er der mulighed for tillæg ift. kvalifikationer.
Flere oplysninger fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Hans Christian Christensen på tlf. 28743981 eller lokalområdechef Dorte Dahl på tlf. 2637 5080. Der kan rekvireres stillingsprofil og yderligere materiale hos Karina Myrfeld på tlf. 2452 4461.
Ansøgningsfrist tirsdag den 26. juni 2012 kl. 12.00.
Samtaler holdes i uge 26.
Ansøgningen mærket ”Centerleder, Fælledgården” vedlagt referencer, CV og dokumentation for uddannelse sendes til Det Administrative Fællesskab Indre By/Østerbro på mail:
hppersoesterbro@suf.kk.dk
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Ansøgning skal sendes igennem dette link:
http://ssl1.peoplexs.com/Peoplexs22/CandidatesPortalNoLogin/ApplicationForm.cfm?PortalID=5409&VacatureID=303254