Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Seks stjerner: Anna Netrebko kom, så og sejrede til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seks stjerner: Anna Netrebko kom, så og sejrede

Anna Netrebkos stemme er af en så enestående karat og volumen, at hun i visse passager uvægerligt synger hvem som helst under gulvbrædderne. Det viste hun igen ved koncerten med Erwin Schrott. – foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Info

Anna Netrebko og Erwin Schrott. Det Kongelige Kapel under ledelse af Claudio Vandelli. Mogens...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Den russiske stjernesopran med gemalen, Erwin Schrott, bød på en uforglemmelig oplevelse i DR Koncerthuset. Seks ud af seks sjerner

Godt midtvejs i koncerten bliver lyset dæmpet så meget over scenen, at musikerne må tænde lysene ved deres pulte. Ved sideindgangen kommer Anna Netrebko til syne.
Hun går bag om orkestret, men foran de to geledder af sangere fra Mogens Dahl Kammerkor, synlig alene på grund af sin udstråling, er man fristet til at sige. Hun er nu vandnymfen Rusalka, der i sin berømte arie giver udtryk for sin længsel efter at blive menneske.

LÆS OGSÅ: Blandede bolsjer med Bo Skovhus og Både se og høre

En udsolgt sal lytter måbende til den overjordisk smukke og klare stemme. Hun bevæger sig næsten glidende tilbage over scenen, inderligt syngende, runder nogle af musikerne fra Det Kongelige Kapel og står omsider foran dirigenten, hvor hun afrunder sin bøn til månen om at måtte se sin elskede igen.

Det var øjeblikke som dette – og dem var der nogle stykker af – der gjorde koncerten med sangerparret Anna Ne­trebko og Erwin Schrott i DR Koncerthuset til en uforglemmelig oplevelse (og anmelderens seks stjerner uundgåelige trods visse forbehold). Den 41-årige russiske sopran – hun er født i Krasnodar, men blev sanger i Sankt Petersborg, coachet af dirigenten Valerij Gergiev – er i dag den førende sopran i verden, i hvert fald i et repertoire som det, hun sang i København. Og allerede i det første nummer, efter at orkestret havde varmet op med ouverturen til ”Figaros bryllup”, fik man syn for sagn. ”Il bacio” (”Kysset”) hed den lille italienske sag fra 1860 af Luigi Arditi, men hvor Netrebko dog smældede den ud! Samtidig med at der blev uddelt fingerkys til højre og venstre og bagud og fremad. Hendes sceniske overskud og uhørte bevægelighed var et af aftenens mange stærke indtryk.

Annonce
Men hun kunne også stå stille, som da hun sang Puccinis smægtende “O mio bambino caro” fra ”Gianni Schicchi”, ét langt melodisk sug, hvor man ville have været fristet til at lukke øjnene og bare lade sig glide med af skønsangen (sjældent har dét ord været så berettiget), men så ville man jo være gået glip af synet af den dårende kvinde. Jeg har kun oplevet Maria Callas på film og cd, og sammenligninger på tværs af generationer giver sjældent megen mening, men nok en idé om niveauet.

Men det var en aften med to sangere. Ligeværdige, i det mindste målt ud fra antal minutter på scenen. Erwin Schrott er et år yngre end sin kone og har som basbaryton opnået ry for sin sang og ageren i titelrollen i Mozarts ”Don Giovanni”. Han er bestemt også noget af en ”don” på en scene, men det var som tjeneren Leporello, han gjorde sin entré med ”listearien”, på én gang fiffigt og myndigt sunget.

Schrott har på scenen noget af den samme bevægelighed som sin kone, hans stemme har en flot barytonal klang, og hans charme er af den behagelige, ikke påtrængende art. Han er, kort sagt, en sanger ”in his own right”. I duetterne (fra Franz Léhars ”Den glade enke” og Gershwins ”Porgy og Bess”) var de to verdenssangere ikke blege for at vise, hvor glade de er for hinanden. Man fornemmer, at de har øvet sig hjemme i Wien.

Timingen var naturligvis perfekt, og det skete kun få gange, at han blev oversunget af hende: Netrebkos stemme er af en så enestående karat og volumen, at hun – hvad jeg oplevede, da jeg i 2007 hørte hende som Manon i Berlin – i visse passager uvægerligt synger hvem som helst under gulvbrædderne.

Schrott, der stammer fra Uruguay, gav desuden nogle af sit hjemlands vemodige sange, i tangostil, til bedste, ledsaget af akkordeon og klaver, ligesom han fortolkede Mefistofeles’ vise om guldkalven og optrådte som den rapkæftede og charmerende kvaksalver Dulcarmara i Donizettis ”Elskovsdrikken”. Her trådte fruen til i rollen som Adina, så det kunne munde ud i endnu en duet.

Ind imellem arier og duetter spillede Det Kongelige Kapel for- og mellemspil under ledelse af den italienske dirigent Claudio Vandelli. Tydeligvis var det en aften, som også musikere og korsangere nød. Arrangørerne – Horsens & Friends og Aalborg Kongres & Kultur Center – fortjener stor påskønnelse for at have taget et initiativ, som man ikke på forhånd kunne være sikker på at lande.

Og forbeholdene – skal der partout drysses lidt malurt i champagneglasset? Lad det være en strøtanke: Nøjagtigt fire døgn efter at have oplevet Brahms’ ”Ein deutsches Requiem” under Herbert Blomstedt kunne jeg måske nok savne lidt mere sammenhæng eller substans i repertoiret.

Men man skal nu engang anmelde det, der bliver sunget og spillet i henhold til det omdelte (og let reviderede) program, og jeg er på det rene med, at det også ville have været en oplevelse, hvis parret havde underholdt os med udvalgte sange fra Bamses Billedbog. Og selvom Verdi røg sig en tur (to numre fra ”Aida” gled ud), fik vi da både Dvorak, Mozart og Puccini.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Klassisk musik

Et dybt kik ind i barnesjælen

Hvis Luther havde skrevet en symfoni

Nye sange og salmer

Fynsk lune mødte svulmende Strauss

Sangen sætter ord på Danmark

Anderledes og opløftende ”Messias” i Holmens Kirke

Gershwin i musikkens smeltedigel

Benjamin Brittens bevægende requiem

Dansk diva med format og overskud

Klassisk musik: 45 Mozartsymfonier og Orpheus

Halvanden times alvor

Sjælen sivede bort i Tjajkovskij-symfoni

Michael Falchs rockhyldest til rynker

Kammerkoncert på det store hotel

En gribende historisk opera

Mentorer med mening om musik

På perlejagt i boksen

Det bedste fra Verdis verden

Medrivende Berlioz

Mere end nostalgi

Problematisk ”Otello” på Operaen

Klassisk musik: Beethoven og fête galante

Koncertanmeldelse: Ann Petersen strålede på sin piedestal

Årstider med flugt og temperament

Klassisk musik: Klaustrofobisk opera og perlende Chopin

Nyt og gammelt med Anna Netrebko

Den store Verdi-rejse

Det naturstridige eksperiment

Vittig Strauss og noget stresset Mahler

Mestersangerne i Salzburg med vid og kløgt

På gengroede stier

En sand løvinde ved klaveret

To af klaverets giganter

En perle af en Tjajkovskij-cd

Fornøjelig ”Farinelli” i Tivoli

Anmelderen anbefaler: Fem klassiske cd’er til sommertiden

Anmeldelser af klassisk musik

Kammermusik på højeste niveau

Fra det rapsodiske til det geniale

Barok og kongerøgelse

Alvorlig strygermusik

Den unge Hornemann

6 stjerner til fantastisk koncert

Støvet børstet af Schubert

Med Wilhelm Stenhammar som spidskompetence

4 stjerner til en ferm musiksmed

Et brag af en koncert satte punktum for sæsonen

Manden er landet

Fra Pippi Langstrømpe til Donna Anna

5 stjerner: Ærkeamerikansk og universel Springsteen

Ringen i luksusudgave

Chefdirigentens store mundfuld

Behagelig cd med tre gange Koppel

Bach som blandede bolsjer

Storværk båret hjem i Aarhus

Nænsomt og voldsomt

Vidt omkring med Bo Holten

Gevaldige bonusser

Den ultimative krigssymfoni

Mest for klaverfans

Symfonier med Wienerfilharmonikerne

En komplet Peer Gynt

Det rene guld i Diamanten

En hollænder med skumsprøjt

Schubert med Pires

Et fletværk af dimensioner

Perfekt koncert

Mod og energi i kirken

Skæbnesymfonien som vor far laver den

Hvad containerne gemte

Blandede Verdi-bolsjer med Domingo

Livlig Bach fra Freiburg

Rasende og rystende symfoni

Fløjtens natur

En stor dag for dansk klassisk musik

Torsdagskoncert med ekstremer

En fuser med Furtwängler

Verdi i verdensklasse

Herligt overspil af Den Rullende Opera

Overraskelser i kirken

Dansk uropførelse pakket ind i tysk romantik

Mozarts to ”skæve” klaverkoncerter

Jacqueline du Prés efterfølger

Tre wienerklassikere med Adam Fischer

Uhyggelig verdenspremiere på Holmen

Mahler fra Concertgebouw

Flot italiensk orkesterspil med russisk musik

Kvinde fra Beijing spiller Mendelssohn

Fem samtidige komponister skabte skøn sammenhæng

Den uudslukkelige Simon Rattle

Flot og energisk torsdagskoncert med Wagner, Dvorák og Strauss

Klassisk musik: Missa Solemnis på en CD

Beethovens klarhed

Gitta-Maria Sjöbergs skønne kavalkade

Guds stemme på en kold aften

Haskils sidste bedrift

Oistrakh ved Prokofjevs båre

Nostalgisk aften med Beatles

Anmeldelse: Mozart til overmål

Tekster med mening pakket ind i populærmusik

Den besværlige akustik

Klassisk musik: En lysvågen Tornerose og et gensyn med vennerne

Jubilæumsplade er en tidsrejse tilbage til 60'erne

Beethovens symfonier med Barenboim

Skelsættende symfoniske værker

Smukke barokværker i Marmorkirken

Babylonisk forvirring på Operaen

Da virkeligheden overgik forventningerne

Musik er en nødvendig ventil

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​