Gospel er den kontrollerede danskers ventil

Danskere synger sort amerikansk kirkemusik som en slags protest mod janteloven. I morgen samles gospelsangere fra hele landet i København

Der findes omkring 150 gospelkor i Danmark. Der er en overvægt af kvinder blandt sangerne, men aldersmæssigt dækker korene et bredt spektrum fra studerende til pensionister. Her ses Copenhagen Gospel Voices under en koncert. –
Der findes omkring 150 gospelkor i Danmark. Der er en overvægt af kvinder blandt sangerne, men aldersmæssigt dækker korene et bredt spektrum fra studerende til pensionister. Her ses Copenhagen Gospel Voices under en koncert. –. Foto: Leif Tuxen.

Det begyndte med en undren. Da amerikaneren Mark W. Lewis kom til Danmark i 1994 som præst i metodistkirken, så han til sin forbløffelse, hvordan hans nye landsmænd med stor entusiasme kastede sig ud i gospelsange, som han ellers forbandt med sorte menigheder i USA.

LÆS OGSÅ: Gospelmusikken brager i landets kirker

Den 53-årige præst har siden gjort sin undren til omdrejningspunktet i en ph.d.-afhandling i missionsvidenskab, og hans forskning vakte så stor inter-esse blandt amerikanske teologer, at afhandlingen nu er udgivet i en mere folkelig udgave. The Diffusion of Black Gospel Music in Postmodern Denmark er titlen på folkeudgaven af afhandlingen.

For mine vejledere på universitetet i USA var det virkelig nyt, at danskere og andre europæere tog den sorte kirkemusik til sig. Grundlæggende er det et udtryk for en postmoderne kultur, hvor der er frit valg, og grænser og skel falder, siger præst og ph.d. Mark W. Lewis.

I København kan man i morgen, lørdag, få et syn for danskernes glæde ved at synge gospel. Omkring 1000 gos-pelsangere fra hele landet samles i hovedstaden for at give koncerter på gader, på hospitaler og i virksomheder. Gospel Aid hedder arrangementet, som Danmission står bag i samarbejdet med gos-pelkirken Gospel Fellowship. For folkene bag Gospel Aid handler arrangementet om at sprede glæde med sangen og samtidig samle penge ind til et projekt blandt børnearbejdere i Egypten. Men hvad får danskere fra Sønderborg til Struer til uge efter uge samles for at synge gospel? Ifølge Mark W. Lewis, som har talt med mere end 200 gospelsangere, handler det om at finde et frirum i en presset hverdag. Musikken forløser og er som en ventil i kontrollerede menneskers liv.

Gospel har først og fremmest en følelsesmæssig appel. Mange beskriver, hvordan de finder en frihed i denne form for musik. Gospel betyder direkte oversat evangelium, men traditionelt har gospel været gode nyheder i dårlige tider. Sådan er det også i dag. Mange danskere har en spændetrøje om deres følelser, men i mødet med gospelmusikkens energi tør de løsne denne spændetrøje og give efter for både deres glæde, håb og sårbarhed, siger Mark W. Lewis.

I sin forskning har han spurgt, hvorfor man netop i Jantes fædreland ser en vækst i antallet af gospelkor. Han vælger at se Danmarks cirka 150 gospelkor som blandt andet en protestbevægelse mod blandt andet janteloven.

Som amerikaner er det slående, hvordan I gør jer umage med ikke at skille jer ud fra mængden. Man ser det også i meget kirkeliv, hvor det hele er pænt, og man sidder på bænken, er behersket og har sine følelser under kontrol. Gospel er nærmest det modsatte med dens direkte appel til menneskets emotionelle side. Når du synger i et gospelkor, er der også regler, som skal overholdes, men helt overordnet er der en anden frihed, og formålet med musikken er, at man skal synge sin glæde ud, hvilket mange danskere oplever som en befrielse i sig selv, siger Mark W. Lewis.

De sidste 20 år har gos-pelmusikken bredt sig i Danmark fra kirker til aftenskoler og musikskoler, ligesom der også arrangeres sommerkurser på højskoler med gospelmusik og workshops på arbejdspladser, hvor gospel bruges til at styrke samarbejdet. Og uanset om man synger gospel på musikskolen eller i kirken, udtrykker sangteksterne aspekter af den kristne tro i klare vendinger. Men hvordan kan man få danskere til at synge om Jesus som frelser og klippe, når de samme mennesker i interview giver udtryk for et distanceret forhold til kristendommen? Det er et af de spørgsmål, Mark W. Lewis har set på i sit studie, for det kan virke som et paradoks, at danskere, som snarere tvivler end tror, synger om tro i så klare vendinger.

I gospel intellektualiserer man ikke nødvendigvis teksternes indhold, men gospelens indbyggede kristendom rammer menneskets følelser. De danske gospelkor udgør et samlingspunkt for vidt forskellige slags mennesker. Mange begynder at synge gospel, selvom de er erklærede ateister eller på en anden måde tager afstand fra kristendommen, siger Mark W. Lewis.

På baggrund af sine 200 interview kan han se, at mange gospelsangere får rokket ved deres livsanskuelse gennem sangen.

Mange får ændret synet på troen gennem sangen, og ifølge mine interview vil en ud af fire gospelsangere sige, at de har fået et personligt forhold kristendommen gennem sangen og fællesskabet i koret, og mange vil sige, at de får et fornyet forhold til evangeliets indhold gennem musikken. Gospelmusikken kan skabe et fristed, hvor folk kan komme, som de er, men samtidig får de gennem musikken et positivt tilhørsforhold til kirken.