Lav et bredt skatteforlig

Der er brug for at bryde den blokpolitiske tænkning

Folketingsvalget, der sidste år gjorde Helle Thorning-Schmidt (S) til statsminister, var ikke bare et fravalg af den tidligere regering, men også et vælgeropgør med blokpolitikken.

Mange danskere er trætte af, at løsningen på store samfundsmæssige problemer fortaber sig i spekulationer om det taktiske politiske spil mellem partierne på Christiansborg.

LÆS OGSÅ: S-vælgere: Skattereformen skal være rød

Helle Thorning- Schmidt gjorde i valgkampen en særlig pointe ud af, at hun som statsminister ville søge brede løsninger. Den massive vælgervandring i de seneste måneders meningsmålinger til partiet Venstre kan med god vilje også tolkes som vælgernes ønske om netop det.

I Danmark arbejder et mindretal af befolkningen, mens hovedparten modtager offentlige ydelser af den ene eller anden art. Det er uholdbart. Flere skal i arbejde, og færre skal have penge fra det offentlige. Regeringens udspil til en skattereform skal ses i det lys. Den baserer sig på den nøgterne erkendelse, at de offentlige udgifter skal begrænses, og skatten på arbejde sænkes.

I går forlod Dansk Folkeparti forhandlingerne om skattereformen, fordi partiet er utilfreds med de bebudede begrænsninger i en række offentlige ydelser. Venstre skal ikke gøre det samme. Hvis SRSF-regeringen reelt ønsker et bredt grundlag for en skattereform, blandt andet ved yderligere sænkning af den topskat, der giver Danmark verdensrekord i skattetryk, bør Venstre forhandle uden kategoriske krav. Det vil være bedre for landet at få et bredt skatteforlig end en skattereform baseret på Enhedslisten.

Regeringens dilemma er indlysende. Den baserer sit mandat på Enhedslisten, der ønsker at trække dens økonomiske politik til venstre. Regeringens løfte om at skabe brede forlig vil kræve endnu flere indrømmelser til den borgerlige fløj. Vil Enhedslisten sikre regeringens flertal, når der skal vedtages finanslov? En del af partiets ideologisk funderede tillidsfolk vil foretrække de rene synspunkter i opposition frem for den pragmatisme, der kræves, når man udgør et parlamentarisk grundlag. Partiet kan være fristet af sin fremgang i meningsmålingerne til at styrke sin position i Folketinget, uagtet det kan forårsage et regeringsskifte.

Venstre bør søge samarbejde med regeringen uden ensidig spekulation i partitaktik og lade det være op til Enhedslisten at spekulere i valgtrusler. bjer