Grækerne skal i morgen gøre op med sig selv, om de vil bøje nakken under EU’s genopretningsplan eller give et flertal til den yderste venstrefløj, der vil annullere planen

”At være eller ikke være i euroen, det er spørgsmålet”.

Det er den tidligere socialistiske regeringsleder Lucas Papademos, der har formuleret det valg, de græske vælgere står over for i morgen ved det andet parlamentsvalg på mindre end to måneder.

LÆS OGSÅ: Krisepolitikken fører direkte til afgrunden

Grækerne skal ikke blot gøre en ende på en politisk krise efter valget den 6. maj, hvor det ikke lykkedes at udpege en regering med et holdbart flertal bag sig. De skal også afgøre, om de vil underkaste sig den genopretningsplan, som den foregående regering forhandlede på plads i marts til gengæld for en ny økonomisk støtte på 103 milliarder euro.

Lederen af det yderste venstreparti Syriazu, Alexis Tsipras, har lovet, at han vil annullere genopretningsplanen. Gør han det, vil Grækenland formentlig miste den økonomiske støtte og blive nødt til at forlade den fælles europæiske valuta.

De to historiske regeringspartier, det konservative Nyt Demokrati og det socialistiske PASOK, advarer mod kaos, hvis Alexis Tsipras gentager sin succes fra valget den 6. maj, hvor han fik omkring 16 procent af stemmerne.

”Det er genopretningsplanen, der skaber kaos,” svarer derimod Tsipras, der hævder, at Grækenland kan forblive i eurozonen også uden at følge genopretningsplanens krav om nye privatiseringer og en sænkelse af mindstelønnen med 22 procent.

Tsipras satser på, at EU ikke vil løbe risikoen for at lade Grækenland forlade euroen og dermed skabe en præcedens, så andre lande følger efter.

Men intet er mindre sikkert, advarer både den socialistiske leder, Evangelos Venizelos, og den konservative leder, Antinio Samaras. De har i fællesskab indgået aftalen, som den socialistiske leder, Evangelos Venizelos, har forpligtet sig til at respektere.

Samaras vil derimod genforhandle den og satser på, at valgsejren til den nye franske præsident, François Hollande, har skabt en ny og mere favorabel situation i Europa. Men Hollande vil ikke bære skylden for et eventuelt græsk forsøg på at unddrage sig genopretningsplanen.

”Jeg ønsker, at Grækenland forbliver i euroen, men grækerne skal være klar over, at det forudsætter et tillidsforhold,” har den franske præsident udtalt på græsk tv.

Groft sagt har grækerne valget mellem et ukendt eksperiment med den yderste venstrefløj og de to, alt for velkendte regeringspartier, som siden militærdiktaturets fald i 1974 har ledet landet på skift. Og som derfor er ansvarlige for den græske fallit.

Ved valget den 6. maj fik de to partier tilsammen kun 32 procent af stemmerne, og det var ikke nok til at danne en ny regering med et flertal bag sig i parlamentet.

Der er ingen garanti for, at søndagens omvalg munder ud i et mere entydligt politisk billede, og skrækscenariet vil være et valgresultat, som heller ikke denne gang gør det muligt at danne en regering.

En valgsejr til Nyt Demokrati og Antonis Samaras vil i første omgang berolige både markederne og de europæiske partnere. Men en konservativ regering, eventuelt som endnu en koalitionsregering med PASOK, risikerer at blive mødt med voldsom modstand fra Syriazu, både i parlamentet og på gaderne.

Næsten uanset valgresultatet er der derfor udsigt til, at uvejrsskyerne bliver hængende over Grækenland.