Stillingen som generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde er ledig til besættelse senest d. 1. december 2012, da vores nuværende generalsekretær går på efterløn.Vi ønsker at ansætte en initiativrig og udadvendt generalsekretær, der med afsæt i et kristent menneskesyn kan skabe synlighed og anerkendelse af landsorganisationens omfattende diakonale, sociale og misbrugsforebyggende indsats - og som kan inspirere og motivere bestyrelser, styregrupper, ledere og medarbejdere.
Du skal have lyst til og interesse i at arbejde i en selvstændig folkekirkelig NGO, der med frivillighed som et centralt element arbejder på at skabe
bedre og mere værdige livsvilkår for socialt udsatte mennesker.
Du skal have forståelse for og lyst til at arbejde for hjemløse, misbrugere, ensomme, socialt marginaliserede og mennesker med psykiske problemer.
Du bliver den øverste daglige leder af landsorganisationen og af hovedkontoret. Du skal - i tæt samarbejde med konsulent- og udviklingsafdelingen samt administrationsafdelingen - sikre udvikling af nye tiltag, information, inspiration og ressourcer, der kan fremme arbejdet i landsorganisationens tilknyttede institutioner og projekter.
Vi lægger vægt på, at du ønsker at arbejde ud fra organisationens værdigrundlag, og at du har uddannelse og erfaring, der matcher opgaven.
Du skal have ledelseserfaring, lyst til at arbejde i folkekirkeligt regi og meget gerne have erfaring fra det diakonale og sociale område samt
viden om og erfaring med, hvordan man samarbejder med erhvervsliv, kommuner og stat.
Stillingens løn- og ansættelsesforhold er beskrevet i KFUM’s Sociale Arbejdes ”Lønregulativ for hovedkontorets ledere”, der sammen med en uddybende stillingsbeskrivelse kan hentes via linket ”Vi søger ny generalsekretær” på
www.kfumsoc.dk.
Du er velkommen til at kontakte generalsekretær Lars Rahbek (tlf. 6440 1888) eller formand for hovedbestyrelsen, Jens Maibom Pedersen (tlf. 8627 4122 / 6065 1872).
Ansøgning skal sendes på e-mail til ksf@kfumsoc.dk og skal være os i hænde senest d. 22. august 2012.KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark
Højskolevej 3, Strib
5500 Middelfart
KFUM’s Sociale Arbejde er en af Danmarks største frivillige diakonale organisationer. Landsorganisationen, der ledes af en uafhængig hovedbestyrelse, omfatter 64 institutioner, 606 ansatte og 1.863 frivillige. Hovedkontoret er nybygget i 2010 og ligger i et naturskønt område 4 km uden for Middelfart. Læs mere på www.kfumsoc.dk.