Jordbær uden jord

Det er tid til jordbær i haven, og Mette Østergaard giver tip til at få bærrene til at modne hurtigere, samtidig med at man undgår jord på bærrene

Jordbærhøsten er gået ind. Av­lerne har længe været i gang for at skyn­de på tidligheden. Allerede sidst på vinteren blev der lagt fiberdug eller sågar rejst høje plasttunneller over rækker­ne. For avlerne er det i tidlig­heden, pengene ligger gemt !
Alle danskere længes utålmodigt efter sommerens første danske jordbær, og vi betaler gerne ekstra i den situation.
De første jordbær i vores have er klar, i morgen er der sæsonstart, og vi har prøvesmagt. Smagen er bedre en nogensinde før - som altid ! Vil du høste jordbær, som ikke er fulde af jord, skal der lægges dækmateriale mellem rækkerne og ind under barrene, men hvad skal der dækkes med ?
Halm vil de fleste sige, for det har man jo altid sagt, men hvem har lige en balle halm stående i skuret? Landmændene er ikke til megen hjælp mere, deres halm presses i bigballer så tunge, at kun maskiner kan håndtere dem. Rideskoler er mig bekendt det eneste sted, som stadig har brug for gammeldags halmballer, som hestepigerne kan håndtere.

LÆS OGSÅ: Kongelig karrysalat

I vores have afprøver vi nu på andet år afklip fra avnbøgehække som jorddække mellem bærrækkerne. Det virker fortræffeligt, har flere indlysende fordele og en overraskende sidegevinst; det sidste kommer jeg tilbage til.

STORT TEMA OM HAVEN:De bedste tip til haven

De indlysende fordele er følgende:

1. Materialet er gratis, det er jo egen avl.

2. Du slipper for at tænke på, hvad du skal stille op med hækafklippet.

3. Du slipper for ukrudtsfrø og spildkorn fra halmen.

4. Du er nødt til at være tidligt på færde med den første hækklipning, da jorddækket skal være på plads nu før høst.

5. Du bliver nødt til at klippe hækken igen i september, og på den måde bliver hækken kønnere.

Overraskelsen er af en helt anden karakter. Da vi første gang afprøvede denne model for jorddækning, forekom det mig, at bærrene fik et voldsomt hastværk med at modne, straks afklippet var kommet på plads. Det samme har jeg oplevet i år. I forgårs blev jorden dækket med et dejligt lag avnbøgekviste mellem rækkerne, og næste morgen var der rødmende bær på næsten alle planter. Hækafklippet sætter gang i modningsprocessen, det er min teori, og trylleordet er ætylen. Ætylen er et plantehormon, som har betydning for modning af frugter. Bananer og æbler udvikler ætylen, mens de modner. Det er derfor, butikkerne ikke bør opbevare frugt og afskårne blomster i samme rum, for så holder blomsterne kun kort! Når et løvblad skades, udvikler bladet ætylen, og i hækafklip er der masser af skadede blade, derfor rødmer jordbærrene i en fart!

Om teorien holder vand, ved jeg ikke, men at jordbærrene er tilfredse med at hvile på avnbøgeblade, er ganske vist!

Husk at sætte en pind ved de jordbærplanter, der giver flest gode bær, hvis du vil lave nye jordbærplanter. Når høsten er forbi, kan det være glemt, hvilke planter der gav bedst. Tag udløbere fra de gode planter, sæt dem i potter et skyggefuldt sted, og de vil hurtigt danne rødder. Plant de nye jordbær ud først i august måned, så kan de nå at få godt fat, mens der endnu er sommervarmt. Jordbærplanterne danner blomsterknopper allerede fra sidst i august, så det giver bonus at have store planter på det tidspunkt. Plant ikke jordbær ud efter tidlige kartofler, det kan give visnesyge i jordbærrene.

Vil du beholde dine jordbærrækker efter høst, er det godt at skære planterne ned til omkring fem centimeters højde. Brug en hæksaks eller kør over med plæneklipperen. Grav eller fræs blade og dækkemateriale ned mellem rækkerne, og det vil formulde og blive til næring for jordbærplanterne.

Gode jordbærsorter







Gøremål