Biblioteker ruster sig til fremtidens udfordringer

En ny tænketank skal finde løsninger på de mange problemstillinger, bibliotekerne slås med. Helt oplagt, mener kultursociolog

Digitalisering bliver et centralt punkt i den nye tænketanks arbejde. Det gælder både den nye musiktjeneste og e-bøger, som efterhånden har indtaget det danske bogmarked.
Digitalisering bliver et centralt punkt i den nye tænketanks arbejde. Det gælder både den nye musiktjeneste og e-bøger, som efterhånden har indtaget det danske bogmarked. Foto: Leif Tuxen.

Bibliotekerne har længe famlet sig frem i den digitale tidsalder, hvor deres traditionelle rolle som udlåner af papirbøger er under stadig større pres.

En ny tænketank for biblioteker skal hjælpe dem med at finde deres egne ben i denne nye virkelighed.

Vi har brug for at drøfte endnu mere, hvordan bibliotekerne skal stå i dag og i fremtiden, siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, der sammen med en række andre biblioteksforeninger står bag tænketanken.

LÆS OGSÅ: Biblioteker tager kampen op med Spotify

Den kommer efter nogle måneder, hvor folkebiblioteket har været under gevaldigt pres på grund af en ny internettjeneste med gratis musik, der er blevet opfattet som en direkte konkurrent til den kommercielle musikindustri. Samtidig er kulturminister Uffe Elbæk (R) blevet kritiseret for at tilsidesætte biblioteks­væsenet og litteraturens betydning.

Aktørerne bag bibliotekstænketanken, som også tæller forskningsbiblioteker og skolebiblioteker, vil efter sommerferien ansætte en leder, der skal stå for analyser af udviklingen på biblioteksområdet. Idéen er fornuftig, mener Henrik Jochumsen, kultursociolog og lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi i København.

Bibliotekerne står over for mange store udfordringer og har længe været i tvivl om, hvilken vej de skal bevæge sig hen. Og usikkerheden bliver ikke mindre, siger han.

Digitalisering bliver et centralt punkt i den nye tænketanks arbejde. Det gælder både den nye musiktjeneste og e-bøger, som efterhånden har indtaget det danske bogmarked. På begge områder mangler bibliotekerne at finde en perfekt forretningsmodel.

Vi er ikke ude på at udkonkurrere nogen. Vi skal finde en model, der sikrer bibliotekerne forpligtelse til at skabe fri og lige adgang til bøger og musik, samtidig med at de kommercielle aktører kan leve af det, siger Michel Steen-Hansen.

Forlæggere og boghandlere har kritiseret den manglende politiske interesse for bøger og læsningens betydning og foreslog for nylig en tænketank for den kommercielle bogbranche. De bliver nu overhalet af bibliotekerne, hvis tænketank også skal skabe debat og stå for provokerende oplæg, som de politisk ledede organisationer ikke kan komme med.

Tænketanken er også et kulturpolitisk projekt. I øjeblikket taber vi unge mænd, og der er sociale brudlinjer i Udkantsdanmark. Vi er uanset om det er bibliotek, forlag eller boghandel forpligtet til at løfte den samfundsopgave, det er at få flere til at tage en uddannelse, siger Michel Steen-Hansen.

Med bibliotekernes tænketank føjes endnu en af slagsen til listen over et stigende antal tænketanke i Danmark en tendens, Kristeligt Dagblad har beskrevet i flere artikler.

Ifølge Martin Møller Boje Rasmussen, der forsker i tænketanke på CBS, Handelshøjskolen i København, er disse dialogfora blevet en ny magtfaktor i samfundet.

Det er både forskning og journalistik. Her kan man skarpvinkle data, så det passer til de konklusioner, man gerne vil have frem. I dag er det en god måde for etablerede organisationer at deltage i kapløbet om at få noget på dagsordenen, siger han.

Henrik Jochumsen, der selv forsker i bibliotekernes udvikling, ser umiddelbart ikke den nye tænketank som en konkurrent. Det er ambitionsniveauet umiddelbart ikke til, mener han.

Men jeg vil bestemt holde øje med deres arbejde. Alle bud på løsninger på de mange problemstillinger, bibliotekerne står overfor, er interessante, siger han.