Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Før Rio-topmøde: Alle kan få energi til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Før Rio-topmøde: Alle kan få energi

Der er brug for konkrete målsætninger og tidsrammer, hvis man vil sikre en "grøn økonomi". På billedet ses solfangere på Samsø. foto: Jørgen Schytte/Scanpix Denmark

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Om forfatteren

Marianne Werth er tilknyttet WWF Verdensnaturfonden, og Jan Søndergård er tilknyttet Greenpeace
Læs mere
flexblock

Emneord

miljø | klima | topmøde | grøn | energi | Rio
flexblock
Forstør Send Print

Men udkastet til slutdokumentet før FN-konferencen om miljø i Rio er hverken klart eller bindende. Rio-topmødet skal sikre retfærdig og grøn udvikling

DEN FØRSTE gode nyhed er, at det kan lade sig gøre at skaffe energi til alle. For eksempel elektricitet til de 1,4 milliarder mennesker, der i dag ikke har adgang til elektricitet, og uden at det fremskynder de menneskeskabte klimaforandringer nævneværdigt. Ifølge en ny rapport fra Oxfam vil det kun forøge det globale CO2-udslip med én procent.

Den dårlige nyhed er, at der få dage før FN-konferencen om miljø i Rio starter, foreligger et udkast til et slutdokument, der hverken gør det klart eller bindende, hvilke energiformer der skal bruges, eller hvordan de nødvendige tiltag skal finansieres.

LÆS OGSÅ: Thorning får svært ved at redde verden i Rio

Omkring 130 statsledere er på vej til Rio+20-konferencen for at bringe verden videre i forhold til den første Rio-konference i 1992. Dengang fik vi FN’s klimakonvention, hvor deltagerne forpligtede sig på at ”undgå farlig menneskeskabt klimaforandring”. Siden er udslippet af CO2 fra afbrænding af kul, olie og gas steget med 40 procent.

Annonce
Et hovedtema på Rio+20-mødet er ”grøn økonomi i forbindelse med bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom”. Adgang til energi er en af grundpillerne i afskaffelsen af fattigdom.

Velstandsfremgang i marginale landområder i fattige lande forudsætter adgang til energi. Og selvom verdens fattige bestemt ikke er store klimasyndere, kan adgang til renere energi give store lokale miljø- og sundhedsfordele, for eksempel ved at mindske afbrænding af trækul og antallet af dødsfald fra madlavning over åben ild.

Det officielle mål for FN er at sikre ”bæredygtig energi til alle” om 18 år. FN’s generalsekretær har lanceret initiativet om ”bæredygtig energi til alle”. Et prisværdigt initiativ.

LÆS OGSÅ: Mere metaltræthed end magi i Rio

Men forslaget lever ikke op til forpligtelsen om at undgå farlige menneske-skabte klimaforandringer. Planen er at fordoble andel-en af vedvarende energi i 2030. Men det bringer kun andelen af vedvarende energi i den samlede energiforsyning op fra i dag omkring 13 procent til 26 procent i 2030.

Men hvis vi skal holde stigningen i den globale middeltemperatur under to grader, skal den vedvarende energis andel af det globale energimiks hæves til mindst 40 procent i 2030. Derudover skal energieffektiviteten som minimum fordobles.

Der skal fokuseres på decentral energi, der er tilpasset lokale, miljømæssige og sociale forhold. Teknologien eksisterer.

På Rio+20-mødet består den dobbelte opgave for de rige lande i dels at forpligte sig til at yde økonomisk støtte og hjælpe de fattige til en sådan decentral vedvarende energiudvikling, dels i selv at gennemføre den nødvendige omstilling, så forbruget af fossil energi falder drastisk i vores del af verden.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om Rio+20

Med det nyligt indgåede energiforlig i Danmark, hvor planen er at omstille den danske el- og varmesektor til 100 procent vedvarende energi i 2035, kan danske ministre på mødet i Rio troværdigt forfægte en sådan global energivision.

Vi har da også med glæde noteret os, at den danske regering er stærkt engageret i initiativet om ”bæredygtig energi til alle”. Danmark skal – som miljøminister Ida Auken (SF) har fremhævet – sikre, at indsatserne er konkrete.

Der er brug for konkrete målsætninger og tidsrammer for, hvordan det globale samfund rent faktisk designer den penge- og finansstrøm, som skal sikre en ”grøn økonomi”. Og omvendt hurtigt holder op med at fodre en ”brun økonomi”, via for eksempel subsidier til fossile brændsler.

LÆS OGSÅ: Danmark vil måle det grønne BNP

Det Internationale Energiagentur har opgjort det akkumulerede investeringsbehov for 2010 til 2030 for at skaffe elektricitet til alle i Afrika syd for Sahara i 2030 – hvor der i dag er omkring 600 millioner mennesker, der ikke har adgang til elektricitet – til 342 milliarder amerikanske dollar.

Det samlede investeringsbehov over 20 år for en sådan øvelse er således mindre end de omkring 400 miliarder amerikanske dollar, der årligt bruges på globalt at subsidiere pro-duktion og forbrug af fos-sile brændsler – kul, olie og gas.

Den danske regering bør på mødet i Rio maksimalt udnytte det moment, som diskussionen om nødvendigheden af en omstilling til ”en grøn økonomi” skaber, til at forsøge at fremtvinge en forpligtelse i slutdokumentet fra Rio+20-mødet, om en udfasning af miljøskadelige subsidier til kul, olie, gas (og atomkraft) i 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  3. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  4. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  5. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Sognepræst til Skive sogn

    Skive sogn

    Oprettet den: 24-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​