I et forsøg på at rekruttere imamer med kendskab til det danske samfund satser foreningen Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse nu på at sende unge nydanskere på religiøst studieophold i Tyrkiet. I øjeblikket studerer syv nydanskere islam på førende tyrkiske universiteter for senere at kunne fungere som religiøse prædikanter i Danmark.
Traditionelt er de godt 30 tyrkiske imamer i Danmark udsendt af Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet, og de kan typisk kun arbejde her i landet i tre år.
LÆS OGSÅ: Tyrkisk omsorg fra vugge til grav
Det er et problem, at nogle af de tyrkiske imamer ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske samfund. Vi synes, at det er vigtigt, at de tyrkiske imamer taler dansk og forstår det danske samfund. Derfor har vi iværksat et program, der støtter unge nydanskere, som ønsker at tage deres religiøse uddannelse i Tyrkiet, forklarer Ahmet Onay, der er formand for Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse.
Stiftelsen, der er støttet af Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet, organiserer en stor del af det religiøse liv blandt de omkring 59.000 herboende tyrkere. Stiftelsens begravelsesforening har for eksempel 30.000 medlemmer, og foreningen arrangerer også seminarer, hvor imamerne i fællesskab koordinerer fredagsbønnen, organiserer religiøs undervisning for børn og unge og kvindeforeninger. Lige nu arbejder man med planer om at oprette en familierådgivning for at forebygge skilsmisser.
Ifølge Ahmet Onay tilbydes de kommende imamer fem års akademisk uddannelse i Tyrkiet. Her undervises de både i tyrkisk og arabisk samt i en række religiøse fag.
Det står de unge i programmet frit for, om de senere vil arbejde som imamer eller bruge deres uddannelse til for eksempel at undervise. Uddannelsen er ikke forbeholdt tyrkere. Man kan sagtens forestille sig, at en dansk muslim bliver uddannet som imam i Tyrkiet, forklarer Ahmet Onay.
Han oplyser, at det første hold studerende bliver færdige med deres uddannelse i løbet af et års tid.
Professor Jørgen S. Nielsen fra Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet betragter den tyrkiske forenings skridt som en vigtig nyskabelse.
Det er et stort problem at tiltrække unge til menighederne, når de tyrkiske imamer kun er her i nogle få år, ikke taler dansk og ikke kender det danske samfund. Derfor er det positivt, hvis man kan uddanne imamer, der er opvokset i Danmark, siger Jørgen S. Nielsen.
Han henviser til, at en gruppe unge pakistanere i England tilsvarende tager deres teologiske uddannelse i Kairo for senere at kunne fungere som imamer i Storbritannien.
Mustafa Gezen, der er talsmand for Muslimernes Fællesråd, finder det også positivt, at de tyrkiske myndigheder understøtter uddannelsen af imamer.
I Muslimernes Fællesråd støtter vi, at der uddannes imamer, som kan tale dansk og kender den danske kultur, siger Mustafa Gezen.
Fra politisk side får projektet til gengæld en blandet modtagelse.
Det er positivt, hvis vi får imamer, der er vokset op i det danske samfund og forstår kulturen her. Men jeg så da hellere, at man valgte at lægge uddannelsen i Danmark, lyder det fra formanden for Folketingets Integrationsudvalg, socialdemokraten Trine Bramsen.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, synes heller ikke om, at unge nydanskere rekrutteres til en imamuddannelse i Tyrkiet.
Som udgangspunkt er det selvfølgelig positivt, at imamerne har viden om det danske samfund. Men jeg bryder mig ikke om, at de skal uddannes i Tyrkiet. I det hele taget finder jeg stiftelsens forbindelse til Tyrkiet problematisk. Det er med til at fastholde parallelsamfund i Danmark og modarbejde integrationen, siger Martin Henriksen.
danmark side 2