Præstemøde præget af bekymring for kirkens fremtid

Deltagerne på Præsteforeningens årsmøde diskuterede, om unge præster skal have større indflydelse på kirkens fremtid

Mikrofonen skratter og hviner, så præsterne for syvende gang må presse håndfladerne mod ørerne, da en deltager vil til orde.

Helt så skinger er tonen ikke blandt de cirka 85 præster, der er samlet til Præsteforeningens årsmøde i Middelfart.

Men præster kan også være kradsbørstige, og under den indledende debat bliver en administrationskonsulent i et provsti omtalt som ”djævleyngel”, mens en anden præst omtaler boligpligten som latterlig, idet præsten angiveligt ikke har måttet se præsteboligen inden indflytning.

LÆS OGSÅ: Unge præster: Derfor er vi med på årsmøde

Der skældes ud og kastes med spydigheder, som det sig vel hør og bør på et fagforeningsmøde. Men ikke uden grin, der indimellem udmønter sig i latterbrøl.

Dog er der reel bekymring at spore, når det gælder folkekirkens fremtid. Regeringen arbejder allerede i retning af at give folkekirken sin egen forfatning eller styrelseslov, og flere kirkelige retninger ønsker et særligt kirkeråd som folkekirkens øverste besluttende organ.

”Vil der overhovedet være en folkekirke, som vi tænker den i dag?”, spørger Søren Sievers fra Frederiksberg Kirke.

”Det er helt sikkert, at den styrelse kommer til at påvirke vores arbejde og vores måde at være præster på.”

Ifølge Michael Rønne Rasmussen fra Jersie og Kirke Skensved Kirker er det derfor spild af krudt at diskutere emner som boligforhold:

”Hvem ved, om der i fremtidens folkekirke overhovedet er argumenter for at have en tjenestebolig? Bordet bliver måske helt ryddet.”

Folkekirkens fremtid er så omfattende et emne, at Præsteforeningens bestyrelse planlægger en konference til efteråret under titlen ”folkekirkens identitet”. Deltagere på årsmødet forsøger at få bestyrelsen i tale om konferencens indhold og om, hvem der skal deltage.

Præsteforeningens næstformand, Peter Hedegaard, fortæller, at det først og fremmest bliver kirkens yngre kræfter, der skal høres:

”Det bliver en anderledes konference. Vi kommer ikke til at se de samme gamle pinger, som vi altid ser. Vi vil se yngre præster. Vi går ind i denne diskussion, fordi vi er meget betænkelige ved en stor reform af folkekirken, fordi næste generation af præster vil komme i klemme. Der sidder nogle virkelig stærke politikere i kirkeudvalget, og der kommer til at ske noget, så vi skal kende vores besøgelsestid. Får vi et kirkeråd, og laves sogne om til storsogne, så vil det påvirke præsternes arbejdsvilkår,” siger han.

Peter Hedegaard minder om, at der er kirkefolk, der er af den overbevisning, at menighedsrådene skal nedlægges, og at provstierne skal styre kirken.

”Så er vi ude i semikatolske tilstande. Så jeg er ret bekymret for folkekirken,” siger han.

Flere deltagere opfatter det som en provokation, at de yngre præster ifølge bestyrelsen skal frem i feltet. Det er nok så væsentligt at få de gamle, erfarne præster med i kampen.

Michael Rønne Rasmussen opfordrer hovedbestyrelsen til at være konsekvent, når man nu i særlig grad vil inddrage de unge:

”Hvis det er de unge, I trækker ind, så skal I være klar til at følge den vej, de udstikker. Ellers kan det splitte præsterne. Hvis de unge vil noget, de gamle ikke vil, så har man skudt sig selv i benet.”

Efter en lang diskussion i grupper og bag lukkede døre fortsætter den åbne diskussion af blandt andet fremtidens folkekirke.

”Vi ser gerne en styrelsesordning, men med plads til et åbent demokrati. Og kirken skal i en eller anden form selv disponere over de penge, kirken har til rådighed,” siger Michael Rønne Rasmussen.

Diskussionen havner herefter i tal og budgetter. En masse tal, som folk ikke er enige om. Søren Sievers får mikrofonen og skærer igennem:

”Det her er fuldstændigt som et menighedsrådsmøde! Vi sidder og taler økonomi, men der er ingen, der taler om kirke. Der er ingen, der er optaget af, at vi lige nu begraver dem, der kommer i kirken, og ikke koncentrerer os om at få nogle nye ind. Jeg ved ikke, hvor sådan et arbejde med en strategi skal ligge,” siger han:

”Og derfor er der et skrigende behov for en styrelsesordning i kirken.”