Danske Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for GeoGenetik, var spændt og nervøs.
"Jeg lover at passe på. Jeg forstår selvfølgelig, hvor værdifulde, de er," siger han flere gange i videoen herunder.
Hvad han og resten af holdet står med i hænderne er efter sigende knogler og tænder fra selveste Jesu fætter; profeten Johannes Døberen, som i øvrigt snart har fødselsdag - den 24. juni, dagen efter Sankt Hans, som er opkaldt efter netop Johannes Døberen.
TEMA: Sankt Hans
Eske Willerslev tog del i et hold med en helt speciel opgave: At indsamle DNA-materiale nok fra et par knogler til en profil af manden, de kom fra, og at datere knoglernes alder.
Knoglerne blev oprindeligt opdaget i 2010 af arkæolog Kazimir Popkonstantinov i en udgravning i Bulgarien under en gammel kirke på Sortehavs-øen Sveti Ivan, hvilket oversat til dansk betyder Sankt Johannes.
LÆS OGSÅ: Eske Willerslev - Videnskabens vildmand
Under en præsts opsyn fik den danske professor og hans hold lov at bore i relikvierne.
"Hvilke knogler må vi bore i?"
"Hvor dybt må vi bore?"
Sådan gik diskussionen, som man kan se i videoen, mellem den danske professor og præsten. Man skulle skaffe materiale nok til en DNA-test, men blot én lille fejl, og de skrøbelige gamle knogler ville flække.
Og det er netop, hvad der skete.
Se videre i videoen fra National Geographic herunder og læs, hvad forskerne fandt ud af sidst i artiklen.
Efter at have indsamlet tilstrækkeligt DNA-materiale, skulle fundet stå testen. Kunne der virkelig være tale om Johannes Døberen?
Det måske overraskende svar var: Ja, det kunne der være.
Forskerne opdagede, at knoglerne stammede fra det første århundrede og fra en mand, der har levet i det område, man i dag ville kalde for Mellemøsten. Hvor Johannes Døberen kom fra.
Det beviser ikke i sig selv, at knoglerne tilhører Johannes Døberen. Men det giver historien en del mere vægt, skriver Science Daily og Oxford University.