Dansk professor: Vi har måske fundet Johannes Døberens knogler

SE VIDEO Knogler, som påstås at stamme fra Johannes Døberen, er blevet undersøgt af dansk professor. Resultatet overrasker

Danske Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for GeoGenetik, var spændt og nervøs.

"Jeg lover at passe på. Jeg forstår selvfølgelig, hvor værdifulde, de er," siger han flere gange i videoen herunder.

Hvad han og resten af holdet står med i hænderne er efter sigende knogler og tænder fra selveste Jesu fætter; profeten Johannes Døberen, som i øvrigt snart har fødselsdag - den 24. juni, dagen efter Sankt Hans, som er opkaldt efter netop Johannes Døberen.

TEMA: Sankt Hans

Eske Willerslev tog del i et hold med en helt speciel opgave: At indsamle DNA-materiale nok fra et par knogler til en profil af manden, de kom fra, og at datere knoglernes alder.

Knoglerne blev oprindeligt opdaget i 2010 af arkæolog Kazimir Popkonstantinov i en udgravning i Bulgarien under en gammel kirke på Sortehavs-øen Sveti Ivan, hvilket oversat til dansk betyder Sankt Johannes.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev - Videnskabens vildmand

Under en præsts opsyn fik den danske professor og hans hold lov at bore i relikvierne.

"Hvilke knogler må vi bore i?"

"Hvor dybt må vi bore?"

Sådan gik diskussionen, som man kan se i videoen, mellem den danske professor og præsten. Man skulle skaffe materiale nok til en DNA-test, men blot én lille fejl, og de skrøbelige gamle knogler ville flække.

Og det er netop, hvad der skete.

Se videre i videoen fra National Geographic herunder og læs, hvad forskerne fandt ud af sidst i artiklen.

Efter at have indsamlet tilstrækkeligt DNA-materiale, skulle fundet stå testen. Kunne der virkelig være tale om Johannes Døberen?

Det måske overraskende svar var: Ja, det kunne der være.

Forskerne opdagede, at knoglerne stammede fra det første århundrede og fra en mand, der har levet i det område, man i dag ville kalde for Mellemøsten. Hvor Johannes Døberen kom fra.

Det beviser ikke i sig selv, at knoglerne tilhører Johannes Døberen. Men det giver historien en del mere vægt, skriver Science Daily og Oxford University.