Fogh ser folkekirkeordning som værn mod fundamentalisme

En adskillelse af kirke og stat vil betyde mindre rummelighed og større risiko for fundamentalisme i den danske folkekirke.

Sådan lød det fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et stort interview i Berlingske Tidende i går, men den analyse møder ikke den store forståelse hos en biskop og en religionsekspert.

I interviewet gentog statsministeren sin advarsel mod at lade religionen fylde for meget i det offentlige rum og pegede i den sammenhæng på den nuværende folkekirkeordning som den bedste garant.

– Jeg er blevet mere og mere overbevist om styrken i den danske folkekirkelige ordning. som netop er, at der ikke er en person, der er udstyret med autoritet til at udtale sig på den danske folkekirkes vegne. Den danske folkekirke er styret af menighederne og præsterne i fællesskab, der er ikke en ypperstebiskop eller ærkebiskop, der er ikke et kirkeråd eller noget andet, der er udstyret med autoritet til at udtale sig på folkekirkens vegne, og det er en utrolig styrke, for det er med til at holde fundamentalismen nede, lød det fra statsministeren.

Niels Henrik Arendt, biskop over Haderslev Stift, er i princippet enig i, at den nuværende folkekirkeordning er den bedste løsning, men mener samtidig ikke, at en ændring vil åbne op for fundamentalisme.

– Det ligger ikke til danskerne at være religiøst fundamentalistiske, så jeg mener ikke, at det er et argument for at holde fast i den nuværende ordning. Jeg hælder selv til den nuværende ordning, fordi den efter min vurdering sikrer en bred folkelig opbakning til folkekirken. Skulle man vælge at adskille stat og kirke, vil man måske få tre kirkelige retninger, som så kunne skændes om, hvem der var den mest rigtige. Men jeg tror ikke, at vi får en mere fundamentalistisk kirke, siger Niels Henrik Arendt.