Af Annette Hagerup, Jon Gehlert og Karin Dahl Hansen
Livsnyderen i den fede bil har tabt cigarføringen. I dag udgør salget af biler i den såkaldte lille klasse 47 procent af bilsalget mod 37 procent i 2006, oplyser de danske bilimportører.
Og hos Danske Bank konstaterer økonom Las Olsen, at forbruget er faldet mest, der hvor vi bedst kan undvære det nemlig på de dyre luksusvarer.I midten af 00erne brugte man penge, fordi man havde dem. For eksempel på et nyt køkken eller en stor bil.
LÆS OGSÅ: Livsnyderen er blevet puritaner
I dag bruger man penge der, hvor det kan betale sig. For eksempel kan det være fornuftigt at købe en lille og benzinøkonomisk bil, ligesom det kan svare sig at isolere krybekælderen, fordi det kan ses på varmeregningen, siger Las Olsen, der også fortæller, at salget af mærkevarebørnetøj har taget et markant dyk.
Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse er hustandenes udgifter til fritidsudstyr, underholdning og rejser faldet med 5000 kroner fra 2006 til 2009, og når vi rejser, vælger mange prislave destinationer som Tyrkiet, Egypten og Bulgarien, siger salgsdirektør hos Star Tour Stig Elling.
Min oplevelse er, at danskerne prioriterer ferie højt. Men danskerne kigger også til skillingerne, hvilket viser sig ved, at Tyrkiet efterhånden er en af de allerstørste rejsemagneter, siger han.
Fremtidsforsker og cand. phil. i religionsvidenskab Christine Lind Ditlevsen forudser, at vi er på vej mod et langt mere puritansk samfund, hvor det er ugleset at vælte sig i luksus og strø om sig med penge. Hvis vi skal nyde, skal det være lidt, men godt.
Sognepræst i Skagen Henrik Bang-Møller mener, at vi har haft så travlt med at erobre verden, at vi nærmest har glemt os selv. Vi har troet, vi kunne købe os til nydelsen og det gode liv.
Siden 1950erne har danskerne oplevet næsten uafbrudt økonomisk fremgang. Vi har taget det for givet, at vort økonomiske råderum blev ved med at øges og troet, at vi kunne finde lykken i det materielle. I mit daglige arbejde oplever jeg ofte, at de, der sætter mest pris på livet, er dem, der har haft mest modgang. De har lært, at livet leves i det små, og at man skal nyde hver dag, fortæller Henrik Bang-Møller.
Han håber, den nuværende krise kan åbne vore øjne for de værdier, der ligger lige for, og som er ganske gratis.
Ifølge filosoffen Brian Benjamin Hansen fra Aarhus Universitet er vores tilbagevenden til det autentiske liv kun en overspringsmanøvre.
Vi har en romantisk forestilling om det stille liv på landet, hvor vi dyrker vores egne grøntsager. Det er en illusion, der sælges på lige fod med andre forbrugsgoder. Uligheden i verden bliver større og større. Hvis vi virkelig ønskede at gøre noget for Moder Jord og resten af verdens befolkning, ville vi gøre noget alvorligt ved vores overforbrug og destruktion af klodens ressourcer. Vi ved jo godt, hvad der skal til, og det ville betyde en helt anden måde at indrette vores forbrug på, siger Brian Benjamin Hansen.
Filosoffen peger i en kommende ph.d.-afhandling med titlen NYD på, at overforbruget skyldes menneskets iboende trang til det forbudte. Vi har helt tilbage til Syndefaldet været lette at friste. Vores forbrug af nydelse er ikke drevet af rationalitet, men af vores trang til umådeholdenhed. Vi vil helst gå til kanten eller lige over. Vi satser på risikable aktier i håbet om den store gevinst. Vi nøjes ikke med den ene kage, men skal lige have én til. Der er ikke noget ved indkøbsturen, hvis vi ikke får lagt en pose slik eller en flaske vin i kurven, selvom det ikke står på indkøbslisten. Vi er nået til en blindgyde og er nødt til at konfrontere os selv med vores trang til det overdrevne, siger Brian Benjamin Hansen.