Kristen meditation er næring til den åndelige del af livet

Hanne Wolfsberg, der er menighedsrådsformand på Fyn, føler, at kristen meditation give næring til den åndelige del af livet. Samtidig hjælper den hende til at stresse af

Hver torsdag, når klokken slår 17, samles en lille gruppe mennesker i Fyens Rundkirke, Horne ved Faaborg. Ikke for at arbejde, ikke for at gå til gudstjeneste og heller ikke for at tale sammen. Tværtimod. De samles i stedet for at være stille sammen. I denne sene eftermiddagstime danner Fyns eneste rundkirke nemlig rammen for 20 minutters kristen meditation.

LÆS OGSÅ: Kirke inviterer til buddhistisk meditation

En af dem, som deltager næsten hver gang, er menighedsrådsformand ved Horne Kirke Hanne Wolfsberg. Det er ofte hende, der forestår selve meditationen, og det var også hende, der oprindeligt tog initiativ til, at det skulle være muligt for sognets indbyggere og andre interesserede at komme og meditere sammen en gang om ugen.

Idéen fik hun fra et andet fynsk sogn for et par år siden, hvorefter menighedsrådet arrangerede en tur dertil, så alle rådsmedlemmerne kunne få en fornemmelse af, hvad kristen meditation er.

”Hvis det skulle indføres, skulle det ikke bare være min idé og mit behov, jeg ville gerne have, at hele menighedsrådet bakkede op omkring det, så det var derfor, vi tog på en tur til Øster Skerninge Kirke, hvor alle fik mulighed for at prøve at meditere,” fortæller 67-årige Hanne Wolfsberg, der efter selv at have fulgt meditationen igennem længere tid i Øster Skerninge Kirke kom til at stå for den kristne meditation i Fyens Rundkirke, Horne.

Muligheden for at meditere har nu eksisteret i et par år i den sydfynske kirke, og for Hanne Wolfsberg er den sene eftermiddagsmeditation både en mulighed for at geare ned og få tømt hovedet og en lejlighed til at få bekræftet sit kristne tilhørsforhold.

”Jeg mediterer, fordi jeg er og altid har været søgende og gerne vil finde måder, hvorpå jeg kan være kristen, og ved kristen meditation får jeg mulighed for at give næring til den åndelige del af livet. Det er også virkningsfuldt at meditere, hvis man har travlt og befinder sig i en periode, hvor det hele kan være svært at overskue – man får overskud af det og sat de daglige gøremål i et godt perspektiv,” fortæller den tidligere folkeskolelærer Hanne Wolfsberg.

Selve meditationen i Fyens Rundkirke,Horne, foregår efter et fast mønster, der begynder med, at der tændes lys på alteret. Så læses der en indgangsbøn, og herefter sættes noget meditativ musik på en cd-afspiller, som klinger ud i tre slag, der efterfølges af 20 minutters fuldstændig stilhed. Det er i disse 20 minutter, den egentlige meditation finder sted. Under meditationen vælger man gerne et ord, som man gentager inden i sig selv for at forsøge at holde alle forstyrrende tanker ude. Det anbefales, at man bruger ordet ”maranatha”, der er aramæisk og betyder ”Kom, Herre Jesus”.

”Man bliver meget indadvendt, når man sidder der med sine øjne lukkede i kirkerummet. Selvfølgelig kan man også meditere hjemme hos sig selv, men der er samtidig noget helt særligt ved at befinde sig sammen med andre i kirken. Det er svært at forklare, hvad det nøjagtigt er. Når man prøver at sætte ord på det, bliver det til noget andet. Lidt ligesom når man forsøger at forklare et musikstykke,” siger Hanne Wolfsberg, men pointerer, at følelsen af samhørighed med de andre mediterende er stærk under selve seancen.

Når de 20 minutter er gået, lyder der igen tre slag, som signalerer, at meditationstiden er ved at rinde ud.

”Så kommer der et lille stykke musik mere, og man bruger lidt tid til at komme helt til sig selv, strække sine ben og også sin ånd, om man så må sige. Til sidst læses en afslutningsbøn,” fortæller Hanne Wolfsberg, der håber, at kristen meditation med tiden bliver mere udbredt.

”For mig er det vigtigt, at det er kristen meditation. Det at være kristen kræver, at man gør noget, at man hele tiden øver sig, som med alt andet man vil være god til, og når jeg mediterer, får det mig til at føle, at jeg hører til Gud,” siger hun og påpeger, at hun oplever meditation som værende på en og samme tid meget opløftende og inderlig. Hun ønsker, at fordommene om meditation som et sværmerisk fænomen må vige pladsen til fordel for fakta.

Går man til videnskaben, bliver det klart, at der ikke er meget hokus pokus over meditation generelt. Det fortæller hjerneforsker Peter Lund Madsen.

”Der er ikke noget kontroversielt ved meditation. De målinger, man har foretaget, tyder på, at man kommer i det, man kalder søvnstadium ét, når man mediterer. På dette stadium er man døsig, og tankerne flyver, men man har stadig bevidsthed,” siger hjerneforsker Peter Lund Madsen og forklarer, at det, man kan se ved målingerne, er, hvor mange nerveceller der er aktive i henholdsvis vågen og sovende tilstand, og så sammenligne med den tilstand man er i, når man mediterer.

Peter Lund Madsen praktiserer ikke selv meditation, men tror på en god effekt.

”Jeg tror, at årsagen til, at det er blevet mere og mere udbredt, er, at det virker godt mod for eksempel stress. Det handler om, at man lærer nogle teknikker, der får hjernen til at slappe af, og jeg vil gætte på, at de fleste kan lære at praktisere det. Men hvis jeg skal give et lægefagligt råd, vil det være, at man selv skal forsøge sig frem, og viser det sig at virke, så skal man da endelig fortsætte,” siger han.