Fra Mubarak til endnu værre

En gennemgang af den økonomiske situation får Egyptens politiske problemer til at blegne. Turisterne er væk, og bunken af kontanter i statskassen synker. Landet styrer direkte mod bankerot

Taxaen ruller ned ad Giza-Road mellem Kairo og pyramiderne. En hånd griber fast i bildøren udefra, og et ansigt presser sig ind gennem rammen omkring det nedrullede vindue.

”You go to bi-ra-mid?”, spørger den unge mand. Han puster en smule og vifter med et bundt indgangsbilletter til pyramiderne for enden af den lange trafikerede vej.

LÆS OGSÅ: Med Mubarak slutter en epoke

Chaufføren forsøger at ryste ham af ved at træde en anelse på speederen. Det lykkes ikke.

Lige som de fleste andre egyptere, der er afhængige af turisme, er den unge mand med billetterne meget insisterende. Synet af en turist er en mulighed for at holde en endnu dybere fattigdom på afstand.

Det, der for en årrække siden var egyptiske sælgeres lidt nærgående måde at lokke turister på, er i dag blevet til desperate og stærkt intimiderende handlinger. Den politiske krise efter Hosni Mubaraks fald har forværret den i forvejen svage egyptiske økonomi. I takt med, at turister fra hele verden ikke længere tør tage til Egypten, er landets hovedindtægtskilde blevet ramt hårdt.

Det kan både ses og mærkes ved indgangen til pyramiderne og den berømte sfinks. En gade, der for få år siden summede af liv, minder nu om forladte kulisser fra en gammel film.

”Vi har det meget svært,” siger Muhammed, der ejer en cafe. Han tager i dag otte gange så meget for en kop kaffe som for to år siden.

”Det er jeg nødt til for at overleve. Der er så få turister. Regeringens officielle tal siger, at turismen er nede på 30 procent af gennemsnittet. Jeg kan sige dig, at turismen allerhøjst ligger på fem procent af gennemsnittet. Sådan har det været lige siden Mubaraks fald for halvandet år siden,” siger Muhammed.

Hestestaldene et par støvede sidegader bag Muhammeds cafe bekræfter hans dystre udsagn. Kamel- og hesteejerne har intet at lave. Deres dyr tygger på tørt græs i stedet for at fragte turister rundt mellem ørkenens historiske seværdigheder. Ankomsten af en enkelt kvindelig amerikansk turist får ejerne til at flokkes og kæmpe om at få hendes opmærksomhed. Situationen er ydmygende. I øjeblikket lever 40 procent af den egyptiske befolkning på knap 90 millioner for mindre end ti kroner om dagen. Men den tilspidsede politiske situation efter Mubarak har skabt inflation og usikkerhed omkring landets fremtidige økonomiske retning. Kurverne på børsen er ustabile og for det meste nedadgående. Priser på basale dagligvarer som tomater og agurker er steget voldsomt.

Ifølge Nationalbanken er kylling blevet 30 procent dyrere, hvilket betyder, at mange husstande har svært ved at få det månedlige regnskab til at gå op.

”Vi er ved at nå en situation, hvor madvarer er en luksus,” siger Manal, en 37-årig husmor med tre børn.

Det egyptiske pund spås at miste op til 20 procent af sin værdi inden årets udgang, og der er reel frygt for, at Egyptens finansielle reserver allerhøjst vil række til yderligere seks-ni måneder. Manglende politiske beslutninger i henhold til den truede økonomi har fået kreditorer til at sænke landets kreditværdighed fire gange i løbet af det seneste år.

Mange er nu bange for at de sidste turister vil forsvinde, og at en eventuel præsident fra Det Muslimske Broderskab, Muhammed Mursi, vil signalere en overgang til en mere islam-orienteret økonomi. Et skridt, der kan være med til at få udenlandske investorer til at trække sig, og som også kan få rige lokale forretningsmænd til at søge nye markeder.

Under sin kampagne lovede Mursi at tage sig af samfundets svageste. Han vil gøre medicin billigere for fattige familier og sørge for tilskud til trængende. Mange har stemt på ham på grund af de løfter, mens andre frygter, hans politik er et udtryk for, at Det Muslimske Broderskab nu vil begynde at støtte sine egne vælgere og se bort fra andre dårligt stillede egyptere.