Analyse: Bred skattereform er opgør med blokpolitik

Regeringen indgik i aftes overraskende forlig med de borgerlige om en skattereform. Dermed er årtiers tradition for smalle skatteforlig brudt

Da Venstre i går eftermiddag gik ind ad døren til finansminister Bjarne Corydons (V) kontor, blev det af de fleste kommentatorer set som Venstres sidste desperate forsøg på at slippe for at få skylden for, at regeringen aftaler en reform med Enhedslisten.

Men til alles overraskelse lykkedes det alligevel regeringen at blive enige med Venstre og De Konservative om en reform.

LÆS OGSÅ: Politisk kommentator: Regeringen vandt - Løkke tabte

Man skal faktisk helt tilbage til 1987 for at finde en skattereform, som er blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Selve aftalen blev indgået i juni 1985 mellem den borgerlige firkløverregering, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Dengang var marginalskatten, det vil sige skatten af den sidst tjente krone, på 73 procent, og samtidig fik man store rentefradrag og andre ligningsmæssige fradrag. Moralen i skattesystemet var, at det var en god idé at stifte gæld, en tilsvarende dårlig idé at spare op, og endelig var der ikke meget spas ved at tage en ekstra overarbejdstime, når staten skulle have 73 øre af hver tjente krone.

Det var nogle af de centrale problemer, 1987-reformen ville løse – og i vidt omfang de samme temaer, der har været omdrejningspunktet i de efterfølgende fem skattereformer.

De to første blev vedtaget under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1994 og 1998 uden Venstres, De Konservatives eller Fremskridtspartiets/Dansk Folkepartis medvirken. I 1993 var Danmark ligesom nu i en dyb, økonomisk krise, og derfor besluttede regeringen, at skattereformen skulle være underfinansieret. Der blev givet skattelettelser, som man først senere sendte regningen for til borgerne. Økonomien skulle ”kickstartes”, og skatten på den sidst tjente krone blev yderligere sat ned, samtidig med at skattefradrag blev endnu mindre værd.

Man indførte arbejdsmarkedsbidraget, eller bruttoskatten, som teoretisk skulle gå til at finansiere udgifterne for arbejdsløshed, og i bruttoskatten kunne der ikke foretages fradrag. Dermed blev det en stadig dårligere idé at stifte gæld. Samtidig blev overførselsindkomster ”bruttoficieret”, så også pensionister og efterlønsmodtagere kom til at betale skat.

I 1998 kom den såkaldte pinsepakke igennem med støtte fra SF og Enhedslisten, så når Enhedslisten også denne gang var med i forhandlingerne, var det ikke første gang. Reformerne betød, at der blev krævet mindre op i indkomstskat, men til gengæld blev de grønne afgifter og erhvervsskatterne sat op. Samlet viste de tre reformer sig at give det offentlige flere indtægter end tidligere.

Under VK-regeringen gennemførtes skattereformer i 2004, 2007 og 2009. De tre reformer blev båret igennem med Dansk Folkepartis stemmer, mens hverken Socialdemokraterne eller Radikale Venstre var med. Som de tidligere reformer var målet også for VK-regeringen at sænke skatten på arbejde for at få flere ud på arbejdsmarkedet. Blandt andet indførte man et beskæftigelsesfradrag for alle i job, og man fjernede mellemskatten.

VK-regeringen gjorde skattestoppet til en mærkesag, men i praksis viste det sig svært at overholde princippet om, at man ikke måtte hæve nogen skatter. Helt absurd blev det, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2008 åbnede et ”vindue”, hvori man både kunne hæve og sænke skatter som led i en skattereform. Det betød i praksis skattestoppets død.

Selv da var det ikke muligt at skabe et bredt forlig om den sidste skattereform i 2009. Grundlæggende handler den slags reformer om omfordeling mellem forskellige samfundsgrupper, og det er et af de sidste steder i politik, hvor man stadig kan øjne de ideologiske skel mellem partierne.

Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) indeholder den nye aftale samtlige elementer i det udspil, som regeringen har fremlagt bortset fra de to dele, der handler om at sænke rentefradragsretten yderligere og ændre på folkepensionen.

Bjarne Corydon kalder det ”historisk”, at der er indgået en bred reform på skatteområdet i en krisetid.

”Det er noget, vi ikke har set i dansk skattepolitik i mange år, og det glæder mig,” siger han.