Livet er ikke nogen købmandsforretning

Ingolf Gabold, der for nylig stoppede som dramachef i DR, ser lignelsen om den fortabte søn som et enestående drama med enorm historisk betydning

Han ved, hvordan et godt drama skal skrues sammen. Ingolf Gabold har været øverste chef i DR Fiktion indtil for få måneder siden. Store og prisbelønnede serier som ”Borgen”, ”Krøniken”, ”Forbrydelsen” og ”Sommer” har gennem hans tid som dramachef været med til at placere dansk tv-serieproduktion på den internationale stjernehimmel.

LÆS OGSÅ: Tyskeren, der lægger danske gader øde

Han har, hvad han selv kalder en intuitiv fornemmelse for det gode drama.

”Jeg har kunnet spotte talent og den gode historie. Jeg tror, at det er en medfødt evne. Samtidig har jeg velsagtens en evne til at se, hvad der er vigtigt og optager os i den nuværende historiske periode. Spotte tidens aktuelle tematikker,” siger Ingolf Gabold.

I sit hjem på Østerbro i København ligger den indbundne bibel slået op på lignelsen om den fortabte søn, som der i morgen prædikes over i landets kirker. Det er historien om den grænseoverskridende kærlighed, hvor en far med åbne arme tager imod den søn, som ellers har ødslet hans formue bort. Fedekalven slagtes, og der holdes fest til den pligtopfyldende storebrors store forbitrelse. Inden Kristeligt Dagblad er dukket op, har Ingolf Gabold – der som 18-årig konverterede til katolicismen – haft tid til at reflektere over lignelsen.

”Det er en helt fantastisk fortælling. Og så er det en del af vores fælles historiske og kulturelle referenceramme,” siger Ingolf Gabold, der med dramatikerens blik straks ser lignelsen som en del af det større Jesus-drama, der udfoldes i Lukasevangeliet.

”Man er nødt til at se sammenhængen i hele evangeliet. Vi møder en Jesus, der træder frem på scenen og til folkets forargelse omgås toldere og farisæere. Det er en afgørende ny tanke i forhold til Det Gamle Testamente. Jesus gør radikalt op med retfærdighedens og hævnens Gud. Han viser en ny vej og peger på kærlighedens, barmhjertighedens og tilgivelsens Gud. Det har været ufattelig hård kost for de gamle jøder,” siger Ingolf Gabold og fortsætter den evangeliske vandring:

”Inden lignelsen om den fortabte søn har vi også fået historien om hyrden, der har 100 får og lader de 99 være for at finde det ene, der er løbet væk. Den enkelte, individet, får med Jesus og kristendommen en særlig værdi.”

Netop lignelsen om den fortabte søn ser Ingolf Gabold som en af de grundfortællinger, der har været med til at skabe de værdier, som vores samfund og demokrati hviler på.

”De tre kristne kernebegreber, kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse, kommer her markant til udtryk. Mens storebroderen ser til med misundelse, smålighed og selvretfærdighed, vælger faderen at række hånden frem. Han vælger tilgivelsen, fordi den for ham er det meningsfulde,” siger Ingolf Gabold og fremhæver, at den rummelighed og villighed til at favne den syndige, værne om lige ret for alle, udgør selve fundamentet i vores demokrati.

I den sammenhæng kan han ikke dy sig for at lange ud efter den forhenværende regering og i særdeleshed tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

”Den ældste bror i lignelsen repræsenterer det samme standpunkt, som Anders Fogh Rasmussen gjorde, da han proklamerede sin ’noget for noget’-politik. Noget for noget er i total modstrid med kristendommens budskab. Her hedder det netop, at der skal gives på trods af det, du har gjort, og den, du er. I lignelsen om den fortabte søn træder den pointe meget tydeligt frem.”

Det opgør, som kristendommen satte ind mod den patriarkalske retfærdige Gud, genkender Ingolf Gabold fra mange af de fiktive universer, han har været med til at skabe på tv-skærmen. Både i serien ”Sommer” og ”Krøniken” har patriarkalske figurer haft nøgleroller. Men de er faldet sammen.

”Den patriarkalske faderfigur Kaj Holger i ’Krøniken’ repræsenterer den retfærdighedstænkning, som storebroderen i lignelsen står for. Samtidig med at vi som tv-kiggere og læsere sagtens kan spejle os i den retfærdige tankegang om, hvad der er ret og rimeligt, så holder den ikke. Hverken i familien eller i samfundet,” siger Ingolf Gabold.

Alt imens han i nutidens Danmark ser et markant opgør med den patriarkalske mand udspille sig, rummer hans personlige historie ikke samme kamp.

Ingolf Gabold, der er født og opvokset i Heidelberg i Tyskland og havde en far, der var soldat under Anden Verdenskrig, flyttede nemlig som femårig med sin danske mor til Danmark, efter at forældrene var blevet skilt. Kontakten til faderen blev perifær. Få uger i sommerferierne, hvor han mødtes med sin far om aftenen.

”Min far var hverken tilgivende, barmhjertig eller kærlig. Han var bare en flink mand. Det betød, at jeg selv måtte opbygge et faderbillede. Indsætte en autoritet i mig selv og min egen psyke. Det lod sig ikke gøre hen over en sommer. Selvfølgelig gjorde det til tider ondt som barn, at min far var en underligt fjern figur.”

Selv er Ingolf Gabold, der lever i sit tredje ægteskab, far til tre i dag voksne børn. Han ser ikke sig selv som den patriarkalske faderfigur, hvor det handler om at dosere retfærdighed.

”Mine børn har ikke skullet vaske op for at få lommepenge. De har skullet gøre det af kærlighed og ikke for 50 kroner. Livet mellem mennesker er ikke nogen købmandsforretning,” siger Ingolf Gabold og berører dermed også, hvad han henter ud af kristendommen.

Han tror ikke på den personlige frelse. Men han tror på de kristne værdier og det hellige samfund – det at være i et samfund med troende og en kirke. Han sætter pris på kirken og på at være blandt troende. Med sin sans for den store billedfortælling er Bibelen også for ham en fantastisk metafor i hans fortsatte religiøse søgen.

”Lignelsen om den fortabte søn er et fantastisk billede på, hvordan vi skal være over for hinanden. Hver dag står vi utallige gange over for valget mellem at gøre godt og ondt. Jesus står i den sammenhæng som det største forbillede.”