Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ved vejs ende for tragediens og tvivlens retssag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved vejs ende for tragediens og tvivlens retssag


Anders Behring Breivik under den sidste retsdag i retssagen om terrorangrebet den 22. juli. –

- Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

11 måneder efter, at Norge blev ramt af 22. juli-tragedien, fik pårørende, unge AUF’ere og gerningsmanden de sidste ord i retssagen. Først om to måneder vides det, om Anders Breivik dømmes til fængselsstraf eller psykiatrisk behandling

”Først var savnet som en byrde på mine skuldre, nu går savnet ved siden af mig. Det er her altid, men det holder mig ikke nede.”

Sådan sagde Tonje Brenna, som overlevede Utøya, under den sidste retsdag i retssagen om terrorangrebet den 22. juli 2011.

LÆS OGSÅ: Det sorte hul efter Breiviks ugerning

Hun var en af fem berørte og efterladte, der i går trådte frem til vidneskranken – ikke for at vidne, men for at være med til at sætte punktum for retssagen, der sluttede i går.

Annonce
Kirsti Løvlie, som mistede sin 30-årige datter i regeringskvarteret, kaldte retssagen for et bjerg, der voksede, jo nærmere den kom, men som gav hende ro, da hun mødte op i byretten i Oslo første gang.

”Dette er min retssag, føler jeg. Nu er vi her. Ved vejs ende. Og nu skal vi tænke, som der står på Hannes gravsten: ’altid i vores hjerter’. Der er hun,” sagde Kirsti Løvlie, og det fik tilhørerne til at bryde ud i spontane klapsalver.

Talerne lagde den samme følelsesladede og triste atmosfære over retssagen som i de uger, hvor de 77 obduktionsrapporter blev læst op. Men der var samtidig en følelse af optimisme, som blev udtrykt af Lara Rashid, der var på Utøya og mistede sin 18-årige storesøster.

”Sorgen er stadig lige stor. Savnet er større. Men der er kommet noget nyt. Håbet. Det var der ikke før. Bano døde ikke forgæves, for hun kæmpede for det multikulturelle Norge, og det findes stadig”, sagde hun.

De fem lagde vægt på, at de har følt sig trygge ved, at sagen er blevet håndteret på en værdig og ordentlig måde. Men de pointerede også alle, at de har et dybt ønske om, at Breivik aldrig kommer ud i samfundet igen. Den holdning deles af mange nordmænd, men hvilken dom han får, er uklart.

I torsdags plæderede statsadvokaterne Svein Holden og Bejer Engh, der fører sagen for staten, at Breivik bør få en behandlingsdom. De mener, at der er sået tvivl om hans psykiske tilstand af den psykiatrirapport, der konkluderer, at han lider af paranoid skizofreni. De to statsadvokater fremstod nærmest modvillige i deres procedure.

”Vi er ikke overbevist eller sikre. Men det er værre, at en syg person dømmes til fængsel, end at en rask mand får en behandlingsdom. Tvivlen har været afgørende for os,” sagde advokat Svein Holden.

Breivik selv har gentagne gange udtrykt, at han ønsker at få en fængselsdom. Det argumenterede hans forsvarer Geir Lippestad loyalt og grundigt for i sin tre timer lange procedure i går.

”Det faktum, at lille trygge Norge blev ramt af en terrorhandling så grusom, at det er næsten umuligt at forstå, er måske grunden til, at vi har set to meget forskellige rapporter fra sagkyndige. Men retten må holde fast i det vigtigt i definitionen på utilregnelighed: ’Forholdet til virkeligheden skal være væsentligt forstyrret for, at man kan tale om en psykose.’ Det mener vi ikke er gældende i tiltaltes tilfælde,” sagde Lippestad.

Han trak tråde tilbage i Breiviks liv for at forklare, at han ikke tidligere har været besat af vold, som de to første psykiatere har anført i deres rapport. I stedet mener forsvaret, at Breivik har gennemgået en ekstrem radikalisering, der har gjort ham overbevist om, at den eneste måde at redde den norske kultur og identitet er ved at fremprovokere en åben kamp med muslimer og multikulturalister gennem en barbarisk voldshandling.

Til sidst fik Breivik tid til at fremføre en forberedt slutbemærkning, og han læste op på den samme metodiske måde, som har kendetegnet ham under hele sagen. Inden da var en del af pårørendegruppen udvandret og havde efterladt en række i salen tom.

”Jeg er blevet vurderet af 37 personer med høj ekspertise, og blot to personer har fundet psykisk sygdom. Det bør ikke være vanskeligt for retten at vælge, hvad de vil lægge vægt på. Historien vil vise, om dommerne dømte en mand, som forsøgte at stoppe vor tids ondskab,” sagde Breivik.

10 tunge uger er gået, og retssagen mod den norske terrorist mangler nu kun dommen for at være afsluttet. Dommen besluttes af to fagdommere og tre lægdommere og falder den 24. august, men også dagen i går blev af mange opfattet som en afslutning.

Kirsti Løvlie, der mistede sin datter i regeringskvarteret, udtrykte det således:

”Om en uge skal vi fejre Hannes fødselsdag. Og så skal vi have ferie. Jeg vil tro, at alle her kunne trænge til at ligge i en strandstol med tæerne i sandet. Det tror jeg, at alle har fortjent.”

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

En eftertanke.

Karenerfaren, publiceret d.24/06 11:02 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ved vejs ende for tragediens og tvivlens retssag
Skønt man som udenforstående, og dog tæt på Norge, mest af alt bør tie i respekt for alle de berørte af den ufattelige ugerning, så er der dog en tanke, som melder sig:

De idealistiske unge mennesker taler om at kæmpe for et multikulturelt Norge.
Men det er ikke mindst respektindgydende, hvordan denne retsag har været ført efter norsk retspraksis, helt uden afvigelser, trods sagens omfang og gru. Adskillelse mellem retsvæsen og politikere. Ingen religiøse anklager. Anklagede behandlet efter menneskerettighederne og norsk tradition.
Ofrenes sag behandlet ligeværdigt, uanset hvem de var.
Signalet et forsøg på at bekæmpe, ikke fremme, had og hævntørst.
Norsk kultur viser sin styrke.
Ingen taler om at føre sagen efter et flertal af forskellige retssystemer.

Blot en eftertanke!
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Kirketjener ved Frederiksholm Kirke, Sydhavn Sogn

    Sydhavn Sogn

    Oprettet den: 02-05-2013

  2. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  3. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  4. Er du en af fem konceptkonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse Hovedkontor

    Oprettet den: 02-05-2013

  5. Er du en af to job- og karrierekonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​