Trængte au pair-kvinder søger hjælp i kirken

Kvinder fra Filippinerne oplever ensomhed og udnyttelse i Danmark. Nyoprettet au pair-rådgivning har fået 1800 henvendelser

Nogle ringer, fordi værtsfamilien ikke længere har råd til at have en au pair. Andre fortæller, at de arbejder alt for længe uden at få ekstra betaling, eller de søger hjælp til at finde venner i Danmark.

Siden oprettelsen i 2011 har Kirkernes Integrations Tjenestes og fagforbundet FOA’s fælles au pair-rådgivning modtaget 1800 henvendelser fra kvinder, som har brug for hjælp.

LÆS OGSÅ:"Au pair-livet giver trods alt fattige kvinder en chance"

”Der er meget stor interesse for rådgivningen, og kvinderne henvender sig både med praktiske hverdagsproblemer, eller fordi de er ensomme og søger kontakt til andre. En gruppe på omkring 15 procent ringer, fordi de bliver udnyttet og må arbejde mere end de 30 timer, deres kontrakt foreskriver. I øjeblikket har vi også flere sager, hvor kvinder har mistet deres job på grund af arbejdsløshed eller skilsmisse i værtsfamilien. Et andet stort problem er, at mange har måttet betale filippinske mellemmænd store summer for at komme hertil og derfor er meget forgældede,” forklarer lederen af Kirkernes Integrations Tjeneste, Hans Henrik Lund.

Han fortæller også, at en lille gruppe kvinder er kommet i knibe, fordi de er blevet gravide og oplever, at deres danske kæreste ikke vil vide af barnet.

Ifølge forbundssekretær Jakob Bang fra FOA har rådgivningen fået flere henvendelser end forventet.

”Målt på at der i runde tal er omkring 4000 au pairs, så er 1800 henvendelser mange. Hvor au pair’en og familien tidligere kom fra samme kulturkreds, så har ordningen i dag ændret karakter og er blevet en levevej for fattige kvinder fra Den Tredje Verden, og det giver kultursammenstød og konflikter,” siger Jakob Bang.

Migrationsforsker Helle Stenum fra Roskilde Universitet mener også, at rådgivningslinjen opfylder et stort behov.

”Der er ingen andre steder, kvinderne kan henvende sig. De kommer til et helt fremmed land, og de kender ikke systemet i Danmark og oplever en masse praktiske problemer. Derfor er det meget vigtigt, at de kan ringe til en rådgiver, der kender deres situation,” siger Helle Stenum.

Ifølge FOA er der ikke noget, som tyder på, at den økonomiske krise betyder et fald i antallet af au pairs.

”Det er rigtigt, at nogle kvinder bliver fyret på grund af den økonomiske krise. På den anden side er ordningen blevet mere udbredt, så det ikke længere kun er klassiske velhaverfamilier, som ansætter au pairs,” lyder det fra Jakob Bang.

For nylig viste en undersøgelsen foretaget af en filippinsk sociologistuderende på baggrund af mere end 50 personlige interview, at fire ud af fem filippinske au pairs i Gentofte arbejder mere, end deres kontrakt tillader.

Både Kirkernes Integrations Tjeneste og FOA mener, der er stort behov for at styrke indsatsen mod udnyttelse af ordningen.

”Vi hører om udbredt merarbejde, og sprogskoler kan fortælle, at kvinderne ikke altid har mulighed for at følge undervisningen, fordi de skal arbejde. Vi kunne godt tænke os, at myndighederne forfulgte nogle af disse sager, så familierne kom til at betale kvinderne for deres ekstra arbejdsindsats,” siger Jakob Bang.

Hans Henrik Lund fremhæver dog samtidig, at au pair-ordningen ikke kun kan betragtes som en moderne form for herskab og tjenestefolk.

”Vi hører også om mange solstrålehistorier, hvor au pairs får hjælp af deres familier til for eksempel at tage en uddannelse. Men samfundet bør intensivere indsatsen for at komme misbrug af ordningen til livs,” lyder det fra Hans Henrik Lund.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bebudet, at hun er villig til at forbedre au pair-kvindernes vilkår. Ministerens afventer dog foreløbig en undersøgelse af au pair-ordningen, som ventes afsluttet til efteråret.

Danmark side 2