Højskoleferien får pulsen op

I ferien snuser mange til højskole­livet. Men ryger højskoleånden, når ugen går med golflektioner og guitarspil frem for mere åndelige emner?

Fordybelse og nærvær. Det er ifølge højskoleforstander Ole Toftdahl fra Ry Højskole det, danskerne søger, når de henlægger en ferieuge til en af landets højskoler. Den grundtvigske højskole i Ry, som kan føre historien 120 år tilbage, er en af landets mest søgte folkehøjskoler. I foråret har skolen haft fuldt hus, og i løbet af sommeren melder skolen også alt udsolgt til flere kurser.

LÆS OGSÅ: Unge med politidrømme strømmer på højskole

”Folk, som kommer, er indstillet på, at de gerne vil fordybe sig i et emne. Et sommerkursus er en fortættet udgave af det, vi tilbyder eleverne på vores lange kurser. For en skole som vores er det naturligt at bruge den natur, som vi har tæt på os, i kurserne,” siger forstander Ole Toftdahl, som kan tilbyde blandt andet samspil, natursafari for familien og pilgrimsvandring i naturen omkring den østjyske skole.

Godt 33.000 danskere deltog sidste år på et af højskolernes korte kurser. Størst er tilstrømningen til sommerkurserne. Udvalget af kurser fra landets cirka 70 højskoler er varieret og omfattende. Ifølge højskoleloven skal skolerne udbyde kurser med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, men i ferietiden er højskolerne generelt sporet ind på en aktiv ferieform. Der er kurser i filosofi og litteratur, men det er ophold med fokus på musik og andre kreative udtryk. som dominerer, og frem for alt er motionen i fokus.

En gennemgang af de korte kurser på højskolerne de sidste tre år viser, at kurser med fokus på bevægelse er en dominerende tendens. Det strækker sig fra golf og dans til vandring og havkajak.

Ifølge livstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager bekræfter højskolernes sommertilbud til danskerne et billede af, hvordan den sunde krop er blevet et projekt og statussymbol.

”Engang drog man på højskole, fordi man søgte ny viden og indsigt, men i dag er vores vilkår, at vi er overfyldte med indtryk og derfor har brug for en ferie, hvor vi får koblet af og ikke præsenteres for mere viden og information. Når danskerne kommer til ferien, så er det kroppen, som mange synes trænger til at få lidt fokus. Mange erfarer, at de hviler hovedet, når de bevæger kroppen, og måske får de i løbet af en højskoleuge gjort det, som de føler, at de forsømmer i hverdagen,” siger han.

De senere år er højskolen i højere grad blevet et sted for familieferien. I 2000 blev der udbudt 83 kurser til familier, mens der er i 2009 blev udbudt 119 familiekurser, fremgår det af tal fra Folkehøjskolernes Forening.

Chefredaktør på Fyns Amts Avis Troels Mylenberg er en af de danskere, som hvert år tager på højskole med familien. Familien, som tæller fire børn i alderen 4 til 12 år, skal tilbringe en uge på Vallekilde Højskole på Sjælland. Troels Mylenberg var selv forstander for den sjællandske højskole fra 2003 til 2005 og er nu en trofast sommergæst på skolen i Odsherred.

”Når jeg tager på højskole, er det ikke kurser i dansk politik eller fordybelse i filosofi, som driver værket. Det synes jeg ikke, der er nogen grund til at kritisere. Det er snarere en samværsoplevelse end en læringsoplevelse, man søger, når man tager på ferie på en højskole. Højskolen er et livsvigtigt supplement til hverdagen, hvor man kan gøre sig fri af dagligdagens krav og søge mod noget, som man ikke på forhånd ved, om man kan finde ud af,” siger Troels Mylenberg.

Når han husker tilbage på de sommerferier, han har tilbragt på den gamle skole i Odsherred, er det minderne fra øvelokalerne i skolens kælder, som står klarest i erindringen.

Som barn og ung spillede han meget musik og drømte om måske at leve af sit guitarspil, men i dag dyrker han primært musikken på højskolen.

”Det, jeg bedst husker fra de ferier, er undervisningen i samspil, hvor vi står i en mørk kælder, nogle skråler, og jeg larmer rigtig meget på min guitar. Det sjovt og udviklende og frigør nogle ressourcer, som er helt skønne. Jeg får hjælp til at blive bedre, end jeg allerede er, på guitar, men det vigtigste er, at jeg bliver bevæget på nogle andre punkter end dem, som jeg går og roder med til daglig. På den måde kan højskoletanken i sit inderste kommer til udtryk i sådan en uge,” siger han.

I Mylenbergs vennekreds er højskoleugen blevet et mødested, hvor familien mødes med andre fra venskabskredsen. Det sociale liv på sommerkurset er også en vigtig årsag til, at ferienformen er blevet en tradition for familien Mylenberg.

”Foredragene og undervisningen er vigtige, men det er ikke det, som får mig til at vælge højskoleopholdet. Jeg kommer på grund af fællesskabet, og jeg har holdt ferie med arbejdsløse og overlæger, og sammen har vi oplevet, at vores verden blev større,” siger han.

Det er blevet dyrere at tilbringe en uge på højskole, og siden 2006-2007 er antallet af deltagere til de korte kurser faldet fra godt 37.000 til godt 33.000. Det koster typisk cirka 4000 kroner for en voksen at holde en uges højskoleferie, mens prisen for børn er på cirka 2000 kroner for en uges ophold. Og selvom højskolerne de senere år har oplevet, at det er blevet lidt sværere at tiltrække kursister til de korte kurser, så er livsstilsekspert Henrik Byager fortrøstningsfuld, når det gælder denne ferieforms fremtid.

”Hvis man gerne vil bruge ferien på at komme i form, kan man jo også tage løbetøjet med i sommerhus eller på charterferie, men højskolen giver dig noget mere, som sjældent står i programmet, men som er den ramme, skolerne sætter med deres særlig kultur. Du sveder ikke bare til zumba, men du gør det i den ånd, som hersker på denne højskole, og du ved, at når det bliver aften, vil du være omgivet af mennesker, som har et ønske om at være en del af en fællesskabsoplevelse. Et højskoleophold er også forbundet med prestige og har en anden valeur end en charterferie. At flere danskere har mindre råd til ferien end før krisen, får os ikke umiddelbart til at ændre adfærd, for vi kan se på forbrugeradfærden, at ferien stadig har topprioritet for danskerne,” siger Henrik Byager.