Mediehysteriet, der udeblev

Opmærksomheden omkring retssagen mod Anders Behring Breivik var massiv i starten, men generelt var mediedækningen afdæmpet. foto: VEGARD GRØTT/NTB /SCANPIX

Læs også

flexblock

Annonce flexblock

flexblock

Tema

Mediekommentar

Anders Behring Breivik og Utøya-tragedien

flexblock

Emneord

medierne | Anders Behring Breivik | Utøya | mediehysteri | retssagen

flexblock

Forstør Send Print

Sørine Gotfredsen | 23. juni 2012

TV og radiokommentar ved Sørine Gotfredsen

LUFTEN VAR FYLDT med bange anelser. Verden havde oplevet en tragedie uden lige, gerningsmanden var fanget, og vi kunne se frem til en retssag, der efter alt at dømme ville udvikle sig til et lettere hysterisk cirkus med eksponering fra morgen til aften.

Medierne kan jo godt lide forbrydere, der tiltrækker sig stor opmærksomhed, og i betragtning af, hvilken uhyrlig dimension der med Anders Behring Breivik var tale om, var der grund til at frygte offentlighedens kraft. Men sagen er, at hysteriet langt hen ad vejen er udeblevet.

LÆS OGSÅ: Ved vejs ende for tragediens og tvivlens retssag

Jeg ved godt, at opmærksomheden var massiv ved retssagens første dage i april, og det er også sandt, at man kan følge begivenhederne på nettet, men generelt har dækningen været afdæmpet. Faktisk så meget, at folk jævnligt har spurgt hinanden, hvordan det egentlig går med sagen i Oslo, for vi hører ikke ret meget.

Annonce

Der har foregået en vigtig debat om ondskab, skyld og straf, og den skal vi holde fast i, men Anders Behring Breivik er ikke i voldsom grad blevet dyrket som medieobjekt. Tværtimod må man sige, at retssagen i Oslo langt hen ad vejen har været et billede på civilisatorisk værdighed. Tingene gennemføres i god ro og orden uden daglig tv-dækning, og Breivik behandles som et menneske, idet man nægter at lade sig mærke af det barbari, han har forsøgt at implementere i et velordnet samfund.

I gamle dage var han blevet lynchet på gaden, i dag tildeles han taletid foran myndighederne. Man kan mene – som flere af de pårørende – at det er forkert at lade Breivik komme så meget til orde, men man kan også se det som vidnesbyrd om, hvordan menneskeheden kan formå at holde fanen højt og principperne på plads. Selv når det allermest destruktive er på spil.

I denne uge har Anders Behring Breiviks ansigt igen været vist på tv-skærmen i korte glimt, for vi nærmer os afslutningen, og i går var det forsvarerens tur til at aflevere sin afsluttende tale. Heri blev der argumenteret for, at Breivik bør dømmes tilregnelig og dermed egnet til straf. Hvilket hovedpersonen som bekendt selv ønsker, og han havde da også kun et overlegent smil til overs for anklageren, da denne i torsdags forklarede, at han ikke føler sig overbevist om Breiviks tilregnelighed. Og man blev atter mindet om, hvor befriende det har været ikke hver dag at blive konfronteret med denne forbryders udstråling.

Vi er ikke i de seneste uger blevet tvangsbombarderet med Breivik-dækning, man har selv skullet opsøge det på nettet, og i betragtning af, hvor ekstrem handlingen den 22. juli sidste år var, er efterspillet foregået på påfaldende behersket vis. Det er som sagt vigtigt at føre en grundlæggende diskussion om de mange aspekter, sagen rummer, men det er ikke vigtigt at se Anders Behring Breivik optræde mere end højst nødvendigt. Lad os håbe, at han, når dommen falder, helt forlader den offentlige scene. Det ville i medieforstand være den rigtige udgang på en bemærkelsesværdigt grusom sag, der, alt taget i betragtning, er forløbet bemærkelsesværdigt stille.

Sørine Gotfredsen er præst og journalist

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad