Au pair-livet giver trods alt fattige kvinder en chance

Nogle oplever groft misbrug, men for de fleste au pairs er opholdet i Danmark en mulighed for at få et bedre liv, siger au pair-rådgiver i Kirkernes Integrations Tjeneste, Rozvi Alberto

Au pair-rådgiver Rozvi Alberto foran Café Cadeau i København. Caféen, der drives af Kirkernes Integrations Tjeneste, er samlingssted for mange filippinske au pairs.Caféen fik sidste år Kristeligt Dagblads Initiativpris. –
Au pair-rådgiver Rozvi Alberto foran Café Cadeau i København. Caféen, der drives af Kirkernes Integrations Tjeneste, er samlingssted for mange filippinske au pairs.Caféen fik sidste år Kristeligt Dagblads Initiativpris. –. Foto: Leif Tuxen.

En 59-årig dansker og hans filippinske kone er i øjeblikket sigtet for menneskehandel i Spanien. Parret har angiveligt lokket filippinske au pair-kvinder fra Danmark til Spanien med løfter om et bedre betalt arbejde. Her blev kvinderne franarret op til 100.000 kroner, som de ifølge parret skulle betale for opholdstilladelse.

LÆS OGSÅ: Trængte au pair-kvinder søger hjælp i kirken

Den aktuelle sag er blot en af de seneste års skandaler om misbrug af au pair-kvinder. Sidste år blev en 72-årig dansk millionær idømt tre års fængsel for sexmisbrug af to au pair-kvinder.

For en lille gruppe ender au pair-ordningen som et mareridt, men otte ud af ti er godt tilfredse med deres ophold i Danmark.

Det fortæller den 34-årige Rozvi Alberto, der selv er tidligere au pair og det seneste år har arbejdet som au pair- rådgiver for Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) og fagforeningen FOA.

Det er tirsdag aften, og Rozvi Alberto rydder op efter gæster på Café Cadeau i København. Hun udstråler effektivitet og målrettethed. De samme egenskaber, som har gjort filippinske au pair-kvinder populære i mange danske hjem.

Caféen, der sidste år fik Kristeligt Dagblads Initiativpris, drives af Kirkernes Integrations Tjeneste. Denne aften er det så småt ved at tynde ud i gruppen af unge asiatiske kvinder, som sidder ved bordene og drikker sodavand, inden de tager bussen hjem til værtsfamilier i Virum og Gentofte.

Der er godt 4000 au pair-kvinder i Danmark, og 80 procent kommer fra Filippinerne. Det store ørige med 89 millioner indbyggere og et amerikansk inspireret skolesystem, der betyder, at de fleste taler engelsk, har tradition for eksport af arbejdskraft. Og de seneste fem år er antallet af fattige filippinske kvinder, der søger lykken som au pair i Danmark, mere end fordoblet.

Siden oprettelsen af rådgivningen i 2011 har Rozvi Alberto modtaget 1800 henvendelser om alt fra konflikter med værtsfamilien til, hvordan man som udlænding finder venner i Holte og Hasseris. Samtidig rejser hun rundt i landet og underviser kvinderne i deres rettigheder. I øjeblikket betyder den økonomiske krise ifølge Rozvi Alberto, at flere nordsjællandske familier ikke længere har råd til at have au pair.

Jeg har modtaget flere opringninger fra kvinder, der ikke kan fortsætte, fordi manden i familien har mistet sit job. Og forleden blev jeg ringet op af en ung kvinde, hvis værtsfamilie skulle skilles, forklarer Rozvi Alberto og henviser til, at hun for tiden modtager seks til syv henvendelser om måneden fra kvinder, som ikke længere kan beholde deres job på grund af skilsmisse eller økonomiske problemer i familien.

Et andet gennemgående tema er de alt for lange arbejdstider.

Det ligger i den filippinske kultur aldrig at sige nej. Mange har svært ved at fastholde, at de kun skal arbejde 30 timer om ugen, når familien beder dem om at arbejde ekstra. Vi møder piger, der arbejder 14 timer om dagen uden ekstra betaling, siger Rozvi Alberto, der i sin rådgivning gør meget ud af at understrege, at det er vigtigt ikke at opføre sig som tjenestepige.

En del af filippinerne kommer fra job som tjenestepiger i Hongkong og Singapore, og de tror, de skal opføre sig på samme måde her. De skal lægge please-kulturen fra sig og være klar til at henvise til deres kontrakt, hvis de bliver bedt om at arbejde for meget.

Rozvi Alberto er selv opvokset i en filippinsk middelklassefamilie. Hun kom til Danmark som au pair i Hellerup i 2006. På det tidspunkt havde hun netop afsluttet en fem-årig uddannelse som fysio-terapeut i Filippinerne. Men det var umuligt at finde arbejde, og da en af hendes veninder opfordrede hende til at komme til Danmark som au pair, slog hun til.

Dengang anede jeg ikke, hvad det vil sige at være au pair. Men jeg håbede, at jeg senere kunne få et job i sundhedssektoren, fortæller Rozvi Alberto og henviser til, at en del af de filippinske au pair-kvinder i Danmark er uddannede sygeplejersker.

Rozvi Alberto havnede hos en god familie i Hellerup med tre børn på dengang 11, 10 og 3 år.

Da jeg kom, fik jeg 15 dage til at akklimatisere mig, hvor jeg ikke skulle arbejde. De behandlede mig i det hele taget som en del af familien, og vi har stadig kontakt, fortæller Rozvi Alberto, som fra starten af sit ophold var aktiv i en filippinsk migrantmenighed og senere også blev medlem af bestyrelsen for Foreningen af Unge Nydanskere, der er oprettet af Kirkernes Integrations Tjeneste.

Men selvom jeg havde kontakter, var det svært at tilpasse sig kulturen. Når man kommer fra et tropisk land, er det hårdt at skulle leve med kulden, mørket og vinden i Danmark. Au pair-arbejdet er trivielt. Jeg klager ikke, men jeg var ikke vant til at lave mad og gøre rent hele dagen. Det var svært, efter at jeg havde studeret i fem år, siger Rozvi Alberto.

Mange opringninger til au pair-rådgiveren handler om ensomhed og manglende kontakt til familien, og Rozvi Alberto gør meget ud af at pointere, at de filippinske kvinder også har et ansvar for at gøre opholdet til en succes.

Det er ikke kun familien, som skal sørge for, at au pair-ordningen bliver en kulturel udveksling. Det er et gensidigt ansvar. Mange er for generte og trækker sig tilbage fra socialt samvær med værtsfamilien. Men det er vigtigt at drikke kaffe, spise sammen og introducere den filippinske kultur, lyder det fra Rozvi Alberto.

Men er det overhovedet rimeligt at ansætte fattige kvinder som au pair, når de i virkeligheden fungerer som husassistenter?

Rozvi Alberto bliver stille, da spørgsmålet stilles.

Det er et politisk spørgsmål. Det kan jeg ikke svare på.

Men hun understreger, at selvom en au pair kun modtager 3150 kroner i lommepenge plus kost, logi og buskort, så lykkes det mange at sende penge hjem til familien.

Verden er ulige, og for en dansker er 3150 kroner måske ikke mange penge. Men for mange af de filippinske piger er au pair-ordningen trods alt en mulighed for at opnå en bedre tilværelse. Pressen skriver næsten udelukkende om de dårlige historier, og nogle gange er det lidt unfair over for værtsfamilierne. For selvom der er dårlige sager, så hjælper hovedparten af familierne deres au pair videre. De fleste sparer penge sammen, som de sender hjem til familien. Og mange kan gifte sig, efter at de er kommet tilbage til Filippinerne.