Urimeligt, at det nu ikke længere er en fordel at være gift
Skattereformen, der blev forhandlet i hus i fredags med et bredt politisk flertal bag sig, peger i den rigtige retning. Det bliver mere attraktivt at arbejde og mindre attraktivt at være på passiv forsørgelse.
Samtidig gør forligspartierne yderligere op med de universelle velfærdsydelser. Der var lagt op til, at også folkepensionen skulle indtægtsreguleres, hvilket ikke skete. Derimod skrumper børnechecken nu i takt med indtægten. Det er en god udvikling. Det giver ikke mening at lade det offentlige hjælpe velstillede mennesker, der ikke har brug for hjælp.
LÆS OGSÅ: Den nye skatteaftale gør det dyrere at være giftSkattereformen åbner således for et opgør med et af velfærdsstatens kerneprincipper. Samtidig gøres der op med forestillingen om, at middelklassens opbakning til velfærdsstaten er afhæng af, at alle danskere får de samme ydelser retur. Derfor er det rigtigt at lade børnechecken indtægtsregulere, som der nu lægges op til. Des større indtægt, des mindre børnecheck.
Problemet er bare, at denne nye stramning kun rammer ægtefolk. Samlevende par, som for eksempel skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og hans kæreste, får ikke skåret i børnechecken. Af tekniske grunde kan Skat tilsyneladende ikke sidestille samboende med ægtepar.
Derfor bliver det i en snæver økonomisk forstand nu en fordel
ikke at være gift. Hvor lovgivningen tidligere favoriserede ægteskabet, fordi der er grund til at værne om det som en af samfundets bærende søjler, belønner staten fremover par med børn, der vælger at leve på polsk. Økonomien ved ægteskabet er nu vendt på hovedet. Tidligere kunne den ene ægtefælle bruge det fradrag, som den anden ægtefælle ikke tjente nok til selv at benytte, men den mulighed er stort set væk i dag. Med skattereformen tipper balancen helt. Nu er det en økonomisk ulempe at være gift og have børn.
Tidligere på året bebudede socialminister Karen Hækkerup (S), at det fremover skal være lettere at blive skilt. I forrige uge gennemførte regeringen den kontroversielle ligestilling af det traditionelle ægteskab med et homoseksuelt, hvilket af mange anses som endnu en underminering af ægteskabet som samfundsbærende institution. Og med skattereformen har regeringen blæst til egentlig kamp mod ægteskabet.
I SRSF-regeringens værdikamp er ægteskabet som borgerlig institution blevet presset. Det er en meningsløs kamp, for der er mange gode grunde til at skabe bedre rammer om ægteskabet, så endnu flere vil vælge det. Det er den mest stabile samlivsform til glæde for de gifte, deres børn og derfor også det omgivende samfund.