I skyggen af et større institutionelt spil om EUs fremtid behandlede de europæiske ledere i går ved et topmøde i Bruxelles en vækstpagt, der skal sende i omegnen af 1000 milliarder kroner i omløb i den europæiske økonomi.
Dermed kan den franske præsident, Francois Hollande, sige, at han har indfriet sit valgkampsløfte om at få EU til at levere en vækstmodvægt til det fokus på stram økonomisk mådeholdenhed, der lå i den finanspagt, som 25 ud af 27 EU-lande tidligere på året skrev under på.
LÆS OGSÅ: Danmarks fremtid er europæisk
Pengene kommer dels som udlån fra EUs egen bank, Den Europæiske Investeringsbank (EIB), fra midler til overs i de europæiske strukturfonde og fra såkaldte projektobligationer, der skal gøre det nemmere at rejse risikovillig kapital udefra til nye projekter, fordi EU kautionerer for dele af lånene.
Med pagten binder landene sig også til at fjerne hindringer fra det indre marked, sætte fokus på den voksende arbejdsløshed og bruge penge på at få især unge mennesker i praktik, uddannelse eller arbejde, så der ikke tabes en generation på gulvet.
Selvom der ikke er nogen tvivl om, at det her ikke løser alle de problemer, vi står overfor, så er det alligevel et lys i mørket fra en stor krise, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) inden topmødet.
Pagten ses fra dansk side som helt i tråd med det, regeringen gerne vil.
Det er en sejr for Thorning. De har glædet sig vildt i Statsministeriet over, at man kunne supplere alle spareplanerne med vækstinitiativerne , siger Rebecca Adler-Nissen, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Til gengæld er pagten ikke så revolutionerende, som den lyder, ud over at man piller penge ud af et EU-budget, som ellers er ret umuligt at ændre på, siger hun.
Anne E. Jensen, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre med ansvar for netop budgettet, er også kun moderat imponeret.
Det har psykisk betydning, at man anerkender, at vi ikke kan løse problemerne alene ved at skære ned. Men vi risikerer at opleve den samme skuffelse som med hjælpepakkerne til Sydeuropa, at vi ikke ser, at der rent faktisk kommer en effekt ud af den, siger hun og påpeger, selvom tallet er højt, så er det begrænset,hvorlangtpengenerækker,nårdeskaldække500millionermenneskeriEU.
En holdning, som også den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, deler.
Forventningerne til, hvad det skal lede til, rimer ikke med de ressourcer, vi taler om, advarede den svenske statsminister i går.
leder side 16