Antallet af selvbetjente biblioteker stiger kraftigt

Udlånet falder, og brugerne savner den faglige rådgivning. Men især uden for byerne bliver flere og flere biblioteker drevet uden personale

I de seneste seks måneder er der sket en stigning i antallet af åbne biblioteker med selvbetjening på over 65 procent.
I de seneste seks måneder er der sket en stigning i antallet af åbne biblioteker med selvbetjening på over 65 procent. Foto: /colourbox.com.

Rundt om i landet åbner nye selvbetjente, åbne biblioteker hver uge. Her kan borgerne selv låse sig ind og låne eller aflevere en bog, en cd eller en dvd. Alene i de seneste seks måneder er der sket en stigning i antallet af åbne biblioteker på over 65 procent.

LÆS OGSÅ
: Møllehave: Jeg håber, der er bibliotek i Paradis

Hvor der i 2010 var 67 åbne biblioteker, er der i dag 138 fordelt på 53 kommuner. Det viser helt nye tal fra Kulturstyrelsen, der offentliggøres i næste uge.

Det er et område i stor vækst, siger Carl Gustav Johansen, lektor ved det Informationsvidenskabelige Akademi, der forsker i denne udvikling på biblioteksområdet.

De seneste fem år er det teknologisk blevet muligt at opstille automater og overvågningsudstyr til at gennemføre alle ekspeditioner uden brug af personale. Det er trygt at komme der, og det giver alle borgere mulighed for at komme på biblioteket, siger han.

De selvbetjente biblioteker, der i perioder har åbent helt uden tilstedeværelse af lønnet bibliotekspersonale, er den mest markante udvikling af det fysiske folkebibliotek.

Sektoren er i disse år under stort pres ikke mindst på grund af digitaliseringen. Fysisk bliver mange biblioteker lukket helt eller i stigende grad forvandlet til selvbetjente filialer med skæve åbningstider i op til 80 timer om ugen.

De åbne biblioteker er på det seneste kommet til de store byer, men er især populære i landområderne, hvor de har en særlig vigtig rolle, fortæller Carl Gustav Johansen.

Lokalpolitikere fra kulturfattige egne, der skal spare, vælger mange steder at beholde det åbne bibliotek. I en lille stationsby i Sønderjylland kan et bibliotek betyde enormt meget for lokalsamfundet, det bliver en slags dagligstue, siger han.

De åbne biblioteker er trods den hastige udbredelse ikke nødvendigvis ensbetydende med et stigende antal udlån af materialer eller besøg. Undersøgelser viser, at besøgstallet i gennemsnit er syv gange højere i de bemandede perioder. Og for cirka en tredjedel af bibliotekerne har en overgang til åbne filialer betydet en nedgang i udlånstallet.

Meget tyder på, at tilstedeværelsen af professionelt personale er afgørende for, om brugerne komme. Det mener Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder i Ikast-Brande Kommune. Her er udlånet faldet med hele 20 procent, efter at tre biblioteksfilialer i Bording, Ejstrupholm og Engesvang blev gjort ubemandede.

Der er droslet kraftigt ned på materialesamlingen, så der er ikke så meget at komme efter, og det har også haft en betydning. Men jeg tror, det er meget vigtigt, at der er mennesker i rummet, som man kan henvende sig til, og det batter åbenbart ikke rigtigt med tre timer om ugen med frivillig bemanding på de åbne biblioteker, siger han.

Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost ser på udviklingen med stor skepsis.

Et bibliotek er et sted, hvor der foregår en formidling. Hvis der ikke er noget personale, er det jo bare en bogsamling. Folk har behov for råd, vejledning og inspiration. Tallene sætter en tyk streg under, at man ikke bare kan lave et bibliotek uden personale, siger Pernille Drost.