Der er overraskelser på vej i sagen om lækagerne i Vatikanet.
Løftet kommer ikke fra de italienske journalister, som i de seneste måneder har offentliggjort det ene fortrolige papir efter det andet fra pavekuriens private brevvekslinger. Men derimod fra Julian Herranz, lederen af de tre kadinaler, som efterforsker lækagerne.
Siden pavens butler, Paolo Gabriele, blev anholdt den 23. maj og mistænkt for at have stjålet fortrolige dokumenter, har det svirret i Rom med rygter om, at mindst to kardinaler skulle være indblandet.
LÆS OGSÅ: Vatikanet ansætter Fox News-reporter som spindoktor
Det er blevet dementeret, men spekulationerne fortsætter i bedste velgående. Pavens næstkommanderende, Tarcisio Bertone, der menes af være en af personerne bag lækagerne, træder formentlig tilbage på sin 76-års fødselsdag den 2. december. Men det vil formentlig kun skærpe den magtkamp, som er baggrunden for lækagekrigen i Vatikanet.
Og den handler i sidste ende om, hvem der skal være pave efter Benedikt XVI.
En fjerdedel af de kardinaler, som skal vælge en ny pave efter Benedikt XVI, er italienere, og de tilskrives en ambition om at genoprette traditionen for en italiensk pave, som har været ubrudt siden 1523 med den polske Johannes Paul II og den tyske Benedikt XVI som eneste undtagelser.
Men en sideeffekt af Vatileaks er, at sagen afgørende har svækket udsigterne til, at den næste pave bliver italiener. Mange kardinaler og biskopper uden for Italien ser hele sagen som en ubehagelig italiensk affære, vurderer Marco Politi, Vatikan-ekspert ved det italienske dagblad Il Fatto Quotidiano.
I stedet er outsiderne på det amerikanske kontinent blevet styrket. Den canadiske kardinal Marc Ouellet betragtes som en seriøs kandidat. Også New Yorks ærkebiskop, Timothy Dolan, og den brasilianske Joao Braz de Aviz nævnes blandt de nye favoritter.
Men bag spørgsmålet om nationalitet er det også en ideologisk styrkeprøve, der finder sted bag kulisserne. Marc Ouellet er en respekteret teolog og betragtes som moderne konservativ.
Men mere ultrakonservative kræfter vinder også frem, som udnævnelsen af en ny kommunikationsrådgiver viser. Greg Burke, som fremover skal ride mediestormen af, er tidligere korrepondent i Rom for den amerikanske tv-station Fox News.
Men han er også medlem af den magtfulde, stærkt konservative katolske orden Opus Dei, som i forvejen tæller tre indflydelsesrige kardinaler i Rom.
Også lederen af kardinalernes efterforskningshold tilhører Opus Dei, og organisationen har spillet en betydelig rolle i forsøget på at gelejde de skismatiske katolske traditionalister i Pius Xs Broderskab tilbage i den katolske fold efter deres forstødelse fra den katolske kirke i 1988.
Det ville være en stor glæde for Opus Dei, hvis Broderskabet vender tilbage og eventuelt får en vis autonom status ligesom Opus Dei, udtaler en talsmand for organisationen til det spansksprogede nyhedsbureau EFE.
Tilnærmelsen til traditionalisterne møder derimod modstand på den katolske kirkes modernistiske fløj. Og dertil kommer striden om graden af åbenhed om pavekirkens finanser, en strid, som kulminerede med afskedigelsen af Ettore Tedeschi, lederen af Vatikanets bank, ORI.
I alle disse sager er det pave Benedikts lederevner, der står for skud.
Som den anerkendte italienske Vatikan-specialist Sandro Magister konkluderer på sin blog, Chiesa:
Pave Benedikt har truffet en lang række markante beslutninger, fra tilnærmelsen til traditionalisterne over undskyldningerne for de seksuelle overgreb til ønsket om finansiel åbenhed. Alle har udløst kontroverser. Men paven har ikke benyttet disciplinære midler for at bringe kritikken til tavshed. Han har i stedet forsøgt at overbevise ved at holde pædagogiske taler, skriver Sandro Magister.
Hele Vatileaks-affæren viser, at de pædagogiske taler ikke har været nok til at holde sammen på fløjene.