Historierne om kong David er blandt Bibelens bedste. Den lille, rødmossede hyrdedreng trodsede filisteren Goliat med sin stenslynge og blev Israels største og mest navnkundige konge. Men er historierne sande? Eller blev de digtet af skrivere i Israel, flere hundrede år efter at de skulle have fundet sted?
Det spørgsmål er et af de mest omdiskuterede inden for den bibelske arkæologi. Debatten blandt forskerne spidser til i et enkelt spørgsmål: Hvis der var et stærkt centralt kongedømme i Jerusalem, som Bibelen påstår, hvor er så de arkæologiske rester efter de mange byggeaktiviteter?
LÆS OGSÅ: Dansk professor: Vi har måske fundet Johannes Døberens knogler
Alle er enige om, at en David og ikke mindst en konge som Salomon må have efterladt sig spor. Men her hører enigheden også op. Én gruppe hævder at have fundet fæstningsanlæg rundt omkring i Israel, de kan datere til netop Davids og Salomons periode i det 10. århundrede f.Kr. Gruppen tæller velrenommerede arkæologer som William Albright, den bibelske arkæologis grundlægger, og den israelske general og arkæolog Yigal Yadin. Lidt slagordsagtigt kaldes de ofte for maksimalisterne, fordi de så at sige læser en maksimal sammenhæng ud af det foreliggende materiale og Bibelens oplysninger.
En anden gruppe, der lige så slagordsagtigt kaldes for minimalisterne, argumenterer modsat og hæfter sig ved de manglende beviser for en stærk central kongemagt. Hvor er sporene efter Davids palads og Salomons tempel for eksempel? Dertil kommer, at en af Israels førende nuværende arkæologer, Israel Finkelstein fra Tel Aviv University, har lanceret en anden datering af de bygningsrester, der trods alt er fundet. Han mener at kunne påvise, at de først blev bygget, cirka 100 år efter at kong David skulle have levet.
Nye fund fra den igangværende udgravning af stedet Khirbet Qeiyafa midt mellem Jerusalem og Gaza har sparket nyt liv i denne debat. Udgraveren fra Hebrew University i Jerusalem, Yosef Garfinkel, mener, at hans fund beviser, at de, der fuldstændig benægter den bibelske tradition omkring kong David, er forkert på den.
Sjældent kan en så kompleks sag afgøres på én ting alene, så hvad har han fundet, der er så epokegørende? Først fandt han et forsvarskompleks med to porte. Den stærke befæstning kunne tyde på, at stedet fungerede som en forpost, hvilket ville passe godt med placeringen midt mellem israelitternes base i Judæa og filisternes på kystsletten.
Dernæst fandt han, hvad der uanset tolkningen er noget af en sensation: den til dato ældst kendte hebraiske indskrift. Faktisk er den så gammel, at forskerne er usikre på, præcis hvilket sprog der er brugt. Er det hebraisk eller en form for old-kanaanæisk?
Flere videnskabelige artikler om denne indskrift er nu blevet publiceret, og selvom det er særdeles vanskeligt at tyde teksten, er der enighed om, at der indgår ord som dømme, slave og faderløs. Den anerkendte franske forsker Émile Puech fra École Biblique i Jerusalem har senest i en artikel argumenteret for, at teksten stammer fra kongedømmets indførelse under Davids forgænger, kong Saul, og at det er en retslig anvisning til bystyret om at udvise omsorg for byens udsatte.
Det sidste er ikke sagt i denne debat. Udgravningerne fortsætter, og der er meget på spil. For nogle handler det om Israels legitimitet som stat, for andre om Bibelens historiske troværdighed.
Er man ikke interesseret i nogen af disse dagsordner, er det i det mindste interessant, at den ældst kendte hebraiske indskrift tilsyneladende har en social profil og kræver retfærdig dom for selv slaven og den faderløse.
Morten Hørning Jensen er lektor i teologi på Menighedsfakultetet i Aarhus og redaktør af det bibel-arkæologiske tidsskrift TEL