Israel og de blomstrende ørkener. Beduinerne betaler en høj pris

DEN 7. JUNI havde Ulf Haxen et begejstret indlæg i avisen om, hvordan Israel frugtbargør Negev-ørkenen. Da Ulf Haxen er formand for den danske afdeling af den israelske ”miljøorganisation” KKL alias Den jødiske Nationalfond, kan jeg ikke tro, at han er uvidende om den forfærdelige baggrund for solstrålehistorien.

Den 1. februar 2011 udsendte Amnesty International en ”Urgent Action”-protest, der handlede om at protestere mod fordrivelse af beboerne i en beduinlandsby, al-Araqib, i Negev-ørkenen. Dagen før ankom 25 israelske politibetjente i kampuniform til landsbyen ledsaget af medlemmer af den grønne patrulje fra israelsk naturforvaltning. Med to bulldozere ødelagde de 20 nødboliger, som indbyggerne havde fået stillet op, efter at det samme var sket to uger før.

Indbyggerne blev forvist til landsbyens kirkegård og en lille moské, hvorpå KKL-arbejdere begyndte forberedelserne til at plante en skov på landsbyens jord. En retskendelse, som havde forbudt KKL at beplante landsbyens jord, var udløbet den 23. januar, og skønt dommeren indtrængende opfordrede de israelske myndigheder til at afholde sig fra at gennemføre beplantningen, skete det alligevel.

FORHISTORIEN ER, at denne landsby allerede blev ødelagt den 27. juli 2010, hvor 1000 politibetjente mødte frem. Mindst 47 boliger og andre bygninger blev ødelagt, flere tusind oliventræer og andre træer blev rykket op med rod, og indbyggernes ejendele blev konfiskeret. Derefter forsøgte beduinerne at sætte telte op flere gange efter gentagne rydninger, hvor også deres vandtank blev fjernet. Værst gik det for sig den 16. og 17. januar 2011, hvor politi skød med tåregas og gummikugler og sårede mindst 10 personer og arresterede 13.

FN’S KOMITÉ for menneskerettigheder har over for de israelske myndigheder gjort indsigelse mod den hensynsløshed, som berøver beduinerne deres eksistensgrundlag og adgang til sundhedsvæsen, uddannelse, vand og elektricitet. FN’s komité mod diskrimination har protesteret mod den manglende israelske anerkendelse af beduinerne som ligeværdige statsborgere.

Ødelæggelsen af al’Araqib er kun ét tilfælde af mange aktioner mod beduinlandsbyer, og i tillæg hertil foregår mange lignende ødelæggelser af palæstinensisk ejendom på Vestbredden.

Den jødiske Nationalfond blev oprettet i 1901 med det formål at erhverve jord i Palæstina til jøder. Det skete både under det ottomanske styre og under det britiske mandatstyre, som ophørte, da FN besluttede at oprette staten Israel i en del af Palæstina i 1948. I 1949 besluttede den israelske regering at inddrage landområder, der tilhørte palæstinensere, som var flygtet. Disse områder blev uden vederlag overladt til Den Jødiske Nationalfond, der videresolgte parceller til indvandrede jøder med den klausul, at jorden på intet tidspunkt måtte blive videresolgt til ikke-jøder. Fonden har til stadighed opkøbt jord og i mange tilfælde jord, som palæstinensere er blevet fordrevet fra.

INTERESSEREDE KAN få flere facts på Den israelske Komite mod Husødelæggelsers hjemmeside: http://www.icahd.org/?p=6932 og fra Amnesty på http://www.amnesty.org/en/library/asset/MDE15/014/2011/en/afe3c9f5-90fd-4e64-8db8-fdae19c72fda/mde150142011en.pdfD

Desuden kan jeg henvise til den ny rapport EU-Israel Relations Promoting and Ensuring Respect for International Law. Rapporten er udarbejdet i fællesskab mellem APRODEV, den europæiske afdeling af Kirkernes Verdensråd, og EMHRN, Euro-Mediterranean Human Rights Network. Rapporten kan findes på www.euromedrights.org, men et dansk resumé kan fås hos Folkekirkens Nødhjælp, som præsenterede rapporten i København den 16. april.

I dag har Den Jødiske Nationalfond en nær tilknytning til den israelske regering, og det kan undre, at den i Danmark er godkendt som en privat, velgørende organisation, der ikke skal betale gave- eller boafgift, og hvortil gaver over 500 kroner er skattefri. Der føres ingen kontrol med, hvad pengene går til. (http://www.kkldanmark.dk/testamenter/ og http://www.kkldanmark.dk/udvikling-forskning/).