Lykke er et kompliceret samspil mellem en række stoffer og centre i hjernen. Man kan selv påvirke sin hjerne til at føle mere lykke, forklarer hjerneforsker

Når du ser landsholdet score i fodbold, eller når du vinder penge i lotto, er der et lille center i midten af hjernen, der kommer på overarbejde.

Her bliver den rus og den fantastiske kriblende fornemmelse udløst, som man mærker ved en pludselig lykkelig begivenhed. Den lille del af hjernen i det, der hedder det ventrale striatum, kan kaldes et fornøjelsescenter eller et lykkecenter, om man vil. Og her ligger selve motoren for mange af de lykkelige følelser, man kan opleve.

LÆS OGSÅ: Biologien bag begejstringen

Men selvom en del af vores umiddelbare lykkefølelse stammer fra denne del af hjernen, vil det være for simpelt at sige, at centeret giver hele forklaringen på menneskers lykke, forklarer Gitte Moos, hjerneforsker og professor i neurobiologi på Rigshospitalet.

"Lykken som en mere varig tilfredshed ligger helt klart andre steder i hjernen, blandt andet i pandelapperne, hvor man har erkendelsesoplevelserne i hjernen. Men både den akutte følelse og den varige tilfredshed er udløst af kemi i samspil med de transmitterfunktioner, vi har i hjernen," siger hun.

At forstå lykke ud fra hjernens funktioner er med Gitte Moos' ord "super komplekst", men ikke desto mindre muligt. Også den mere poetiske og abstrakte følelse af lykke, man kan opleve ved en smuk solnedgang eller storladen musik, kan ledes tilbage til kemiske funktioner i hjernen.

STORT TEMA: Læs artikelserie om lykkens anatomi

"Den æstetiske lykke hænger sammen med vores erindring. Særligt med melodier og lugte er det ofte en reaktion på noget, vi har oplevet før. Når vi for eksempel hører musik, trækker vi på de dele af hippocampus, som har med hukommelsen at gøre. Så kan der være en slags genkendelsens glæde – man bliver mindet om et lykkeligt øjeblik i sit liv," siger Gitte Moos.

At lykke kan forklares ud fra hjernens funktioner betyder også, at vi aktivt kan påvirke vores hjerner til at føle mere lykke.

LÆS OGSÅ: For almuen var lykken ikke et mål, men en belønning

"Blandt andet er der studier, der tyder på, at samtale, altså psykoterapi, rent faktisk har samme biologiske effekter som medicin. Men der er også andre ting, man ved, gør folk mere tilfredse. Netop motion – det, at man rører sig i overskuelige mængder, er noget, der gør, at folk bliver gladere og mere tilfredse," siger Gitte Moos og understreger, at der også er medfødte forskelle på, hvordan vi oplever og opnår lykke, mens andre forskelle i folks evne til at føle lykke er tillært i løbet af livet.