Ødelæggelse af kulturarv fungerer som propaganda

MED BILLEDSERIE Islamistiske ekstremisters ødelæggelse af mausoleer og moskéer i det nordlige Mali er en magtdemonstration, alt imens FN tøver med at støtte de afrikanske landes ønske om militær intervention

For Fatou Besouda, chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, kan ødelæggelsen af mausoleer og moskéer i byen Timbuktu i det nordlige Mali defineres som krigsforbrydelser.

I mandags fortsatte medlemmerne af de islamistiske kombattanter i Ansar-Dine ødelæggelsen af Sidi Yahia-moskéen, en byens ældste moskéer, et symbol på ørkenbyens guldalder omkring 1400 og som sådan optaget på Unesco’s Verdensarvsliste. Islamisterne slog døren ind til moskéen med økser, efter at de i løbet af weekenden havde ødelagt tre af byens syv mausoleer for islamiske helgener.

LÆS OGSÅ: Vandaler i Mali går løs på kulturskatte

Unesco taler om ”afskyelige handlinger” og skrev i sidste uge Timbuktu på listen over verdenskulturarvens truede områder. Og Organisationen af Islamisk Konference, OIC, har beklaget ødelægelsen af bygninger, ”der hører til vores fælles islamiske kulturarv”, som det hedder i en udtalelse.

Timbuktu var et af islams intellektuelle og åndelige centre allerede fra 1300-tallet og var især præget af sufismen, en meditativ udgave af islam, som salafisterne siden har anklaget for at være roden til islams vigende indflydelse i verden.

De salafistiske ekstremister i Ansar Dine vil rense Timbuktu for sin sufi-islamiske kulturarv.

”Samtidig er ødelæggelsen et propagandamiddel. Det er en måde at tiltrække sig opmærksomheden og vise sig som byens virkelige magthavere,” mener den franske islamekspert Mathieu Guidère.

Angrebene kommer, netop som Ansar Dine støttet af en anden islamisk organisation i Sahel-området, Mujao, Organisationen for Enhed og Jihad i Vestafrika, der udspringer af al-Qaeda, har brudt alliancen med tuareg-bevægelsen, MNLA. Tuaregerne og islamisterne havde i fællesskab erklæret det nordlige Mali for selvstændigt og oprettet staten Azawa, som ikke er internationalt anerkeldt.

Men i modsætning til MNLA ønsker Ansar Dine at gøre det nordlige Mali til et islamisk emirat, der styres af sharia. Timbuktu er ligesom byerne Kidal og Gao styret af islamisterne, der har jaget tuaregerne på flugt og lagt miner ud omkring byen Gao, både for at forhindre tuaregerne i at vinde byen tilbage, og for at holde stand mod en eventuel intervention fra de vestafrikanske nabolande.

De vestafrikanske landes samarbejdsorganisation, Ecowas, har i flere uger forsøgt at få FN’s støtte til en militær intervention og hævder at have 3300 soldater klar til at rykke ud. De vestafrikanske lande er særdeles bekymrede ved udsigterne til, at det nordlige Mali skal udvikle sig til ”et afrikansk Afghanistan”, som Nigers præsident Mahamadou Issoufou har formuleret det.

”Jihadisterne har erobret hele det nordlige Mali. Og hvis vi ikke standser dem i tide, vil hele Afrika være i farezonen,” udtaler Mahamadou Issoufou til den franske avis Le Journal du Dimanche.

Der er allerede forlydender om, at medlemmer af den nigerianske islamiske sekt, Boko Haram, der står bag blodige overfald på Nigerias kristne, skal være observeret i det nordlige Mali sammen med pakistanske kombat­tanter.

Ansar Dines allierede, Mujao, der er en udløber af Aqmi, al-Qaeda i Islamisk Maghreb, har netop taget ansvaret for et blodigt attentat mod en politistation i det sydlige Algeriet, der grænser op til Mali Og Mujaos talsmand, Adnan Abu Walid Sahraoui, har truet med repressalier mod alle lande, der deltager i en afrikansk Ecowas-styrke.

Dertil kommer de tidligere afrikanske soldater i oberst Gaddafis hær i Libyen, som er rejst hjem efter Nato’s intervention sidste år, og som medbringer store mængder våben.

”Mens det internationale samfund tøver, er Aqmi og Ansar Dine i fuld gang med at rekruttere og oprette træningslejre med henblik på at begå attentater eller bortførelser. Man kan frygte en borgerkrig, der breder sig til hele regionen, og Niger risikerer at blive det næste land på listen,” siger Dimitri Brelière, der er fransk afrikaspecialist og tidligere rådgiver for den nu afsatte præsident i Mali, Ali Toumani Touré.

I fredags udsendte Ecowas påny en opfordring til FN’s Sikkerhedsråd om at give den afrikanske organisation mandat til en militær styrke i henhold til FN-charterets kapitel syv om fredsbevarende operationer. Men selvom især Frankrig presser på, er de øvrige medlemmer af Sikkerhedsrådet tøvende.

”Der er især usikkerhed om de ressourcer, både med hensyn til mandskab og våben, de afrikanske lande i Ecowas og Den Afrikanske Union kan mobilisere. Ét andet problem er, at vi stadig venter på en demokratisk køreplan for en tilbagevenden til demokratiet i Mali,” siger en kilde fra Udenrigsministeriet til Kristeligt Dagblad.

Tuaregerne i MNLA og Ansar-Dine tog netop magten i Nordmali, efter at et statskup havde fjernet den demokratisk valgte præsident Ali Toumani Touré den 22. marts.

Kupmagerne under ledelse af Amaddou Sanogo har nødtvungent accepteret at overgive magten til en midlertidig regering under ledelse af tidligere formand for Malis parlament, Dioncounda Traore, som imidlertid opholder sig i Frankrig efter at være blevet såret under et angreb af demonstranter.

”Sikkerhedsrådets tøven er meget forståelig,” siger Philippe Hugon, Afrika-specialist ved Institut for Strategiske Studier i Paris.

”Regeringen har begrænset legitimitet og opbakning i befolkningen, præsidenten er ikke i landet, og Malis egen hær, som burde være den, der erobrer den nordlige del af landet tilbage, er gået fuldstændig i opløsning. Det er en meget uforudsigelig og uklar situation, og vi risikerer at stå med en krig, som ikke kan vindes, ligesom i Afghanistan,” siger Philippe Hugon.

Algeriet, der har den militære kapacitet og også klare interesser i at forhindre en islamistisk stat på kanten af sit eget territorium, tøver også med at støtte Ecowas trods adskillige henvendelser fra de vestafrikanske lande. Det internationale samfund nøjes derfor med at støtte de mæglingsforsøg, som ledes af Burkina Fasos præsident, Blaise Compaoré.

Forhandlingerne sigter mod at få tuaregerne i MNLA til at give afkald på den selvstændige stat, de så som kronen på deres ”befrielseskamp” og Ansar Dine til at opgive at indføre sharia i den nordlige del af Mali. Chancerne for, at det lykkes, er forsvindende små.

I mellemtiden er det befolkningen i det nordlige Mali og i særdeleshed i Timbuktu, der lider under islamisternes besættelse og stadig mere voldsomme fremfærd.

”Mange forsøger at flygte, men islamisterne forhindrer dem i at forlade byen. De benytter dem som gidsler og menneskelige skjolde i tilfælde af angreb udefra,” siger Mossa Ag Attaher, MNLA’s talsmand i Paris, til dagbladet Le Parisien.

De få, det er lykkedes at flygte, beretter om, at sharia allerede er en realitet. Alkohol og cigaretter er forbudt, kvinderne tvinges til at være tildækkede, og utroskab straffes med pisk.









Kilde: Worldfacts