Ny reform kan skabe A- og B-hold blandt psykisk syge

Førtidspension- og fleksjobreform rykker grænsen for, hvornår psykisk syge bliver sendt i arbejde, siger to eksperter. Godt for nogle, forfærdeligt for andre

Flere skal i job. Det er hovedformålet med den nye reform af førtidspension og fleksjob. Men der er stor uenighed blandt både politikere og fagfolk om, hvor meget og hvilken effekt reformen faktisk får for de mange psykisk eller fysisk syge, som i dag får permanent førtidspension – nogle gange i en meget ung alder.

Lektor Dorte Caswell fra Aalborg Universitet og markedsleder på Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Lars Nellemann giver her deres bud på, hvad der er op og ned på reformen.

LÆS OGSÅ: Alle taber på tabuer om psykisk sygdom

Er reformen godt eller skidt nyt for folk, der indtil nu ville være tildelt førtidspension?

Både og. Begge eksperter ser mange gode takter i reformen. Lars Nellemann fremhæver, at systemet bliver mere fleksibelt. Indtil nu har mærkatet ”førtidspensionist” eller ”fleksjobber” været permanent, men mange psykiske lidelser er ikke permanente. Før skulle man som fleksjobber desuden arbejde mindst 12 timer om ugen. Nu bliver det muligt at skrue mere op og ned for arbejdsevnen.

Dorte Caswell fremhæver nye muligheder for mere skræddersyede forløb, når folk skal gøres klar til at komme i arbejde. Og at der lægges op til mere samarbejde på tværs af de forvaltninger, som mange indtil nu er blevet sendt rundt imellem. Men når der samtidig skal spares 1,9 milliarder kroner i systemet, kan kæden hoppe af mange steder. Lars Nellemann ser desuden en stor udfordring i at finde job til dem, der kun kan arbejde eksempelvis fem timer om ugen.

Hvad sker der med de mange mennesker, der helt åbenlyst ikke kan arbejde på grund af alvorlige fysiske eller psykiske handicap?

I reformen står, at de mennesker, som det er åbenbart formålsløst at sende i arbejde, beholder deres førtidspension. Men det er klart, at grænsen for det åbenbare vil rykke sig, mener begge. Det er godt for dem, som i dag tildeles førtidspension mod deres vilje, påpeger Dorte Caswell. De får nu en positiv mulighed for at komme i gang. Men der vil formentlig blive endnu flere, som presses i job mod deres vilje. Nogle kan måske trænge til det, for andre vil det forværre situationen. Dermed vil gruppen blive yderligere polariseret. Ifølge Lars Nellemann er virksomhedernes erfaring dog, at rigtig mange kan meget mere, end de selv tror, når først de kommer i arbejde. De vil nu få en ny chance.

Hvor mange kan man realistisk flytte fra førtidspension til fleksjob?

Regeringens erklærede mål er at få 5000 flere i arbejde inden år 2020. Flere har kritiseret det tal for at være uambitiøst, når der faktisk er 17.000 ledige fleksjobbere i dag. Lars Nellemann kalder det et forsigtigt, men realistisk mål. Dorte Caswell påpeger, at der er tale om en meget mere broget gruppe mennesker, end politikerne forestiller sig, så opgaven er stor. Og forudsætningen for succes er, at arbejdsmarkedet er med på at løfte.

Hvor skal de nye fleksjob komme fra?

Det er der mange, som spørger om, og det er småt med konkrete svar. Ifølge Dorte Caswell tror politikerne tilsyneladende, at jobbene allerede findes derude. Lars Nellemann mener, at det nødvendigvis må være nye stillinger. Mange virksomheder har skåret servicemedarbejdere og sekretærer væk og har derfor en række mindre opgaver, de gerne vil have løst, men som ikke bliver løst. Nye job forudsætter dog vækst.

Hvad er chancerne for, at reformen faktisk får flere i arbejde?

De er gode, mener begge. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats spurgte i maj 400 virksomheder, om de var klar til at finde et job til psykisk syge, der normalt ville få førtidspension. Over halvdelen sagde ja. Men det kræver, at fleksjobberne har de relevante kompetencer. Og det kræver støtte fra jobcentrene i forhold til at håndtere de psykiske sygdomme. Spørgsmålet er så, hvad prisen for succesen bliver. Dorte Caswell kan godt forestille sig, at flere helt vil opgive det offentlige system, fordi de føler sig for presset. Andre vil falde endnu dybere rent økonomisk som følge af reformen.