Det blev kaldt vor tids månelanding og en af de største videnskabelige sensationer i en hel generation, da fysikere onsdag konkluderede, at de med al sandsynlighed havde skabt den meget omtalte Gud-partikel.
Partiklen, der også hedder Higgspartiklen, er en af naturens allermindste byggestene og er en central brik til at kunne forklare jordens tilblivelse.
LÆS OGSÅ: Efter Higgs-fund: Dansk forsker i ekstase
Men kan resultaterne fra partikelgeneratoren i Schweitz virkelig måle sig med de opdagelser, som Bohr, Einstein og andre tunge videnskabsdrenge gjorde? Hvor stor en videnskabshistorisk milepæl, blev der egentlig sat i Schweiz i går?
Ikke en imponerende stor en af slagsen, lyder det fra professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet Helge Kragh.
"Higgspartiklen er selvfølgelig vigtig, men videnskabeligt set rykker den ikke frygtelig meget," siger han og kalder det for en vældig konservativ opdagelse, da fysikere jo i mange år har ment, at partiklen eksisterede ganske enkelt fordi, det blev den nødt til.
LÆS OGSÅ: Gud-partiklen åbner for nye store spørgsmål
Higgspartiklen er en vigtig del af den meget udbredte og grundlæggende teori om elementarpartiklerne, der hedder standardmodellen. Teorien er udgangspunkt for beskrivelsen af de fundamentale naturlove og har eksisteret i snart 40 år. Men det er først nu, efter man har fået bekræftet Higgspartiklen, at man kan have fuldstændig tillid til den.
"Nu er det så lykkes at producere partiklen. Og så er man glad. Det manglede da også bare, men man er ikke glad fordi, der bliver åbnet op for en ny erkendelse, eller fordi der åbner sig en ny verden. Tværtimod. Det er en verden, der lukkes. Hvis man lyttede godt efter, må man have kunnet høre et lettelsens suk i går. For det er en opdagelse, der bekræfter forskerne i det, de har troet på i lang tid. Det er der altså ikke den store revolutionære power i," siger han og dermed mere end antyder, at opdagelsen næppe kan stå mål med det voldsomme mediehype, man oplevede over store dele af verden.
LÆS OGSÅ: Præst og kernefysiker: Ny viden styrker vores tro
Hvis gårsdagens opdagelse for alvor skulle været interessant, skulle det have været, hvis forskerne måtte konkludere, at partiklen ikke eksisterede.
"Så ville der nemlig være noget galt med standardmodellen, og så ville der have være opstået problemer. Og problemer er videnskabeligt set altid gode," siger Helge Kragh.
Men åbner opdagelsen af partiklen slet ikke op for nye spørgsmål? Jo, mener Helge Kragh, men det er detailspørgsmål inden for standardmodellens rammer.
"Der er på ingen måde tale om, at man begynder at sætte spørgsmålstegn ved hele det paradigme, man har inden for partikelfysikken. Tværtimod," siger han.
Men er vi ligefrem nået så langt i udviklingen, at man ikke længere ser så store og banebrydende forskningsresultater, som man gjorde med Bohr og Einstein?
"Ja, når man ser på gamle videnskaber som for eksempel fysikken, er det min klare opfattelse, at intensiteten af grundlæggende nye erkendelser er faldet over de seneste 50 år. Fysikken har måske passeret sit zenit i forhold til skelsættende opdagelser," siger han.
Det skyldes efter professorens overbevisning ganske naturlige grunde.
"Vi har fået et så pålideligt og stærkt grundlag for fysikken, at man fristes til at sige, at det er sandt," siger Helge Kragh.
LÆS OGSÅ: Videnskaben kan hverken bevise eller modbevise Guds eksistens
Selvom der stadig vil komme nye opdagelser inden for fysikken, er det svært at forestille sig, at man vil nå frem til nye erkendelser, der for alvor vil lave rav i den og tvinge fysikerne til at omskrive deres grundbøger.
"De færreste fysikere har fantasi til at forestille sig, at vi kommer til at opleve tilsvarende revolutioner, som man så i starten af det 20. århundrede med kvanteteorien og relativitetsteorien."
Hvis man for alvor vil finde videnskabelige landvindinger, skal man ifølge Helge Kragh i stedet kigge på de nyere forskningsområder som for eksempel neurologi og hjerneforskning. Her vil man man med jævne mellemrum kunne se særdeles store videnskabelige fremskridt.