Higgs-partiklen og troen på Gud

Nyt videnskabeligt gennembrud overflødiggør ikke troen på Gud

Der er ikke en modsætning mellem tro og videnskab, skriver chefredaktør Erik Bjerager. Billedet viser formlen bag teorien om Higgs-partiklen.
Der er ikke en modsætning mellem tro og videnskab, skriver chefredaktør Erik Bjerager. Billedet viser formlen bag teorien om Higgs-partiklen. Foto: JONATHAN HAYWARD Denmark.

I snart 50 år har videnskabsfolk ledt efter den partikel, som den britiske fysiker Peter Higgs i 1964 regnede sig frem til skulle have haft en afgørende indflydelse på universets tilblivelse. Higgs-partiklen er misvisende også blevet kaldt for Gud-partiklen, fordi den indgår som et centralt element i den fysiske teori, der beskriver, hvordan universet er opstået og hænger sammen. Flere end 3000 forskere har været med i jagten på partiklen, der eksisterede i kort tid lige efter universets begyndelse ved The Big Bang. I denne uge blev det offentliggjort: Partiklen er der med næsten 100 procents sikkerhed fundet bevis for. Videnskabsfolk har ikke tøvet med at betegne opdagelsen som historisk, og for nogle af de ateistiske debattør-er er den nye landvinding endnu et bevis imod Guds eksistens.

LÆS OGSÅ: Præst og kernefysiker: Ny viden styrker vores tro

Modsætningen mellem Gud og naturvidenskab tro og viden er imidlertid forkert. Tro og viden hænger uløseligt sammen. Det er da også kun en enøjet materialistisk naturvidenskab, der tolker verden i det forenklede lys, at alt kan måles, vejes og forklares med netop videnskabens love. For de har deres begrænsning.

Termodynamikken rummer ingen Ti Bud, den klassiske mekanik ingen fordring om barmhjertighed, og kvantemekanikken intet krav om, at du skal elske din næste. Filosofien, teologien og kunsten beskæftiger sig med det, naturvidenskaben ikke kan sige noget om.

Mange mennesker, herunder videnskabsfolk, anser religion og troen på Gud for deres kilde til dybere livsforståelse, mening og moral. Troen på Gud angår eksistensen. Videnskaben forklarer, hvordan den fysiske verden hænger sammen.

Videnskab og religion befrugter hinanden, og tro uden fornuft er som den nuværende pave Benedikt XVI har beskrevet det blind, mens fornuft uden tro bliver hjerteløs. Sagt med andre ord: Videnskab uden en menneskelig etisk dimension er livsfarlig. Tro og videnskab behøver derfor hinanden. Troen holder mennesket fast på, at der findes en instans, som begrænser og tæmmer menneskets udfoldelse. Videnskaben holder troen fast på den konkrete verden og virkelighed og forhindrer den i at udarte sig.

Den materialistiske livsform og den voksende brug af teknologi har været med til at fremme en gold naturvidenskabelig tilværelsesforståelse uden plads til Gud. Måtte fundet af Higgs-partiklen ikke give den forståelse yderligere medvind, men skabe grobund for en ny forundring over universets sammenhæng og skabelsens storhed og en ny besindelse på, at nok kan naturvidenskaben forklare meget, men ikke alt og slet ikke det vigtigste.bjer