En fjerdedel af danskerne ville komme oftere i kirken, hvis den dyrkede det alternative. Men tavst flertal trækker i den anden retning. Eksperter uenige om, hvordan folkekirken skal reagere

Mindfulness, yoga, karma og healing.

Ikke lige de typiske ingredienser i en gudstjeneste søndag formiddag. Men ikke desto mindre ville 24 procent af den danske befolkning gå i kirke oftere, hvis kirken gav mere plads til det alternative. Det viser en undersøgelse blandt 1001 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år, som analysebureauet YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Ånden i kirken

Og det ønske må kirken tage seriøst, mener sognepræst Kristian Høeg fra Messiaskirken i Charlottenlund ved København, som for nylig arrangerede en mantra- og danseworkshop i kirken med sange fra blandt andet islamisk mystik og hinduistiske og buddhistiske traditioner:

”Det nyåndelige er blevet mainstream, og det kan ikke nytte, at vi ikke tager det alvorligt i kirken. Det stigende antal af søgende kommer ikke fra vores teologiske univers, og vi er nødt til at åbne kirken for dem, hvis vi skal overleve som folkekirke.”

”Min teologiske holdning er ikke, at Jesus, Muhammed og Krishna er ét fedt. Men sådan er det for rigtig mange uden for kirken, og de er fremmede over for, hvad vi står for. Vi skal vise åbenhed og værdsætte det, de kommer med, i det omfang vi kan. Så bliver de selv åbne for at gå videre i kirken. Jeg åbner min kirke for dem i vældig tillid til, at Guds ånd ikke kan bindes til ét sted, men virker alle steder. Målestokken er Kristus, og jeg er dybt rodfæstet i den kristne tro, så jeg er ikke nervøs for noget,” siger Kristian Høeg.

LÆS OGSÅ:Religiøse grupper vil have nye internetdomæner

Mogens Mogensen, konsulent og ph.d. med speciale i religionsmøde, mener også, at kirken skal mere på banen i forhold til de mange mennesker fra nyåndelige miljøer. Her kan input fra andre religioner og religiøse traditioner være gavnlige:

”Det er helt i orden at få inspiration fra andre religioner med ind i kirken, så længe det er i harmoni med det kristne evangelium. Hvis de har noget, som er godt og rigtigt, må vi glæde os over det og sætte det ind i en kristen ramme. Det er vigtigt at anerkende, at alt det, der ikke er kristent, ikke på forhånd er fordømt. Vi må anerkende, hvad der måtte være af vigtige perspektiver, som vi måske har glemt i kirken.”

LÆS OGSÅ:Ny viden styrker vores tro

Det er dog langtfra alle, der ønsker mere plads til det alternative i kirken.

Mens hver fjerde svarer, at de ville komme mere i kirke, hvis det alternative blev dyrket mere, svarer næsten to tredjedele, 62 procent, at det ville få dem til at komme sjældnere. Det viser, at kirken allerede har fat i den lange ende, mener Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet.

Sufidans og hindusang hører ikke hjemme i kirken, mener hun.

”Det er vigtigt at understrege, at det er en meget lille procentdel, der vil komme oftere, for langt de fleste har åbenbart sans for, at det ikke har med kristendommen at gøre. Det siger noget om, at kirken skal tro på sig selv og blive ved med at gøre det, den er bedst til,” siger hun og tilføjer, at sufidans og hindusang handler om tidsånden: ”Og tidsånden er bare et andet ord for modefænomen.”

Ole Skjerbæk Madsen, missionspræst i Areopagos og leder af fællesskabet I Mesterens Lys, som bygger bro mellem kirken og åndeligt søgende, tvivler også på, at en dyrkelse af det alternative i kirken vil få flere til at møde op.

”Det virker ikke autentisk på folk, hvis man står på hovedet for at få dem i kirke. Frem for at indføre alle mulige alternative tiltag er det vigtigere, at folk fornemmer, at der er en levende og autentisk tro. Men kirken taler nogle gange forbi folk, fordi vores forkyndelse ikke svarer på de åndelige spørgsmål, de har. Og når der ikke sker nogen formidling af trospraksis, kan det for nogle virke, som om kirken ikke har nogen åndelig erfaring, og det er måske en af årsagerne til, at folk ikke søger så meget til kirken,” siger han.

Annette Bennedsgaard, formand for stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde og tidligere sognepræst, advarer mod at trække ritualer og traditioner fra andre religioner ind i kirken:

”I kirken bliver det aldrig et formål, at det skal være alternativt. Det hører til vores identitet, at vi er kristne. Der er masser af alternative ting, vi slet ikke skal byde ind med. Men vi skal byde ind med, at vores tilgang til tro ikke kun er intellektuel. At der er masser af kristen praksis som pilgrimsvandring og meditation, der går tilbage til kirkens begyndelse.”