Nordirlands ’Blodige Søndag’ efterforskes med 40 års forsinkelse

Først fik de efterladte en meget sen undskyldning og en stor erstatning. Nu er turen kommet til at finde de skyldige, som stod bag britisk militærs nedskydning af civile nordirere på dagen, der er kendt som Bloody Sunday

Med 40 års forsinkelse åbner politiet nu en efterforskning af en af de blodigste og mest kontroversielle drabssager i Nordirland.

Den 30. januar i 1972 åbnede britiske faldskærmsoldater ild mod ubevæbnede demonstranter i byen Londonderry – eller Derry, som de republikanske katolikker kalder byen. I alt 13 civile mistede livet, heraf var de syv teenagedrenge. Endnu en person døde fem måneder senere af sine kvæstelser.

LÆS OGSÅ: 20 markante begivenheder i 1972

Siden har de pårørende krævet retfærdighed. Politiets beslutning om at indlede en efterforskning er en opfølgning på den to år gamle Saville-rapport, som efter 12 år og næsten 1,8 milliarder kroner nåede frem til, at militæret handlede ulovligt. Rapporten udløste også en officiel undskyldning fra den britiske premierminister, David Cameron.

Pårørende til de dræbte hilser det velkomment, at politiet nu indleder en mordefterforskning, hvilket de også havde en forventning om.

”Min holdning er, at de soldater skulle være arresteret med det samme og retsforfulgt på grundlag af det, der kom frem i Saville-rapporten. Men det er så absolut et skridt i den rigtige retning. Jeg, min familie og de fleste af de andre familier vil have, at de bliver retsforfulgt,” siger John Kelly til den britiske nyhedsstation BBC.

Hans bror Michael var en af de 14 nordirere, der mistede livet.

Ønsket om straf går igen i mange af de kommentarer, som pårørende er kommet med. Det vidner også om, at der mangler heling og forsoning, samt at Saville-rapporten ikke formåede at skabe den forsoning, mener direktør Simon Keyes fra St. Ethelburgas Center for Forsoning og Fred i London.

”Jeg kan forstå, at ofrenes familier måske ikke følte, at Saville-undersøgelsen fuldt ud tilfredsstillede deres behov for retfærdighed. Men jeg er bekymret for, at retsforfølgelse måske ikke hjælper det bredere ønske om fred. Vi ved fra andre konflikter, at fortællingen om sandhed skal modereres med barmhjertighed,” forklarer Simon Keyes.

Han tilføjer, at det også er et anliggende for briterne.

”Spørgsmålet er, hvad mere den britiske hær og regering kan gøre for at hjælpe et sørgende samfund med at slippe af med deres smerte. Vil retssager hjælpe med at finde fred, og er det den retfærdighed, de ønsker, eller vil det fremprovokere nye følelser,” spørger Simon Heyes, som også mener, at meget afhænger af det forsoningsarbejde, som andre organisationer i Nordirland er engageret i for at hjælpe de berørte familier videre.

Politiets beslutning om at indlede en efterforskning af soldater for mord har allerede fået politiske implikationer.

Rapporten, som gav militæret ansvaret, beskrev nemlig også, hvordan Nordirlands nuværende viceførsteminister, Martin McGuinness, for 40 år siden efter alt at dømme var til stede, og at han som officer i oprørsbevægelsen IRA var i besiddelse af en maskinpistol.

”Hvis oplysningerne i Saville-rapporten er gode nok til at indlede en efterforskning af soldaterne, bør politiet også undersøge viceførsteministeren,” siger medlem af det nordirske parlament for Democratic Unionist Party, Gregory Campbell, til den nordirske avis Belfast Telegraph.

Selvom politiet har annonceret, at de begynder efterforskningen, vil det blive en langstrakt proces.

”De ressourcer, der skal til for at iværksætte en efterforskning af det omfang, er bare ikke til stede for tiden,” erkender politiinspektør Drew Harris.

Den britiske hær var både under urolighederne og efterfølgende under voldsom kritik for deres hårde fremfærd. Men under urolighederne blev blot fire soldater dømt for mord. To sad i fængsel i to år, mens andre to var bag tremmer i seks år. Fælles for de fire er, at de alle vendte tilbage til deres job i hæren, efter de havde udstået deres straf.