Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Sørine Gotfredsen: Lykken er ikke meningen med livet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sørine Gotfredsen: Lykken er ikke meningen med livet

Tegning: Peter M. Jensen. foto:

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Om forfatteren

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Lykken bør ikke ophøjes til hverken varig tilstand eller et mål med tilværelse, men kan være en rar frynsegode, skriver sognepræst Sørine Gotfredsen

I DISSE DAGE fyldes landet med nye studenter. Tusindvis af unge danskere er færdige med at gå til eksamen og gør sig nu tanker om, hvad livet skal bruges til. Når Roskildefestivalen er forbi.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg selv dengang overvejede, hvad jeg ville ende med at blive, alt imens vi forsikrede hinanden om, at det vigtigste jo var at blive lykkelige.

LÆS OGSÅ:Politikere vil måle vores lykke

Lykken var vores selvfølgelige målestok, og selvom vi ikke til fulde kunne definere den, stod det klart, at vores eget velvære udgjorde kernen i projektet. I dette år, 1986, da Kim Larsen sendte ”Forklædt som voksen” på gaden, var det os, der skulle prøve at blive voksne og lykkelige i Danmark, og siden er talen om lykke taget voldsomt til.

Annonce
Som det blandt andet kan læses her i avisens sommerserie om lykke, er begrebet kraftigt på vej ind i den politiske debat, for man vil ikke længere nøjes med at vurdere en nations tilstand i økonomisk og miljømæssig forstand. Men også i lyset af borgernes mentale tilstand.

I flere europæiske lande vinder tankegangen frem, og herhjemme skal politikerne til efteråret diskutere, hvordan vi fastlægger mål for danskernes allerede verdensberømte lykke.

Lykkefølelsen er blevet et politisk tema, og det skal blive interessant at se, hvem der vil formå at holde hovedet mest koldt. For der er stærke kræfter på spil.

Den megen tale om lykke medfører nemlig mindst to vigtige spørgsmål. For det første må man sande, at der kan opstå en uheldig tendens til nivellering, når man formelt vil fastslå, hvori det lykkelige liv består.

FORLEDEN overværede jeg en debat om begrebet frihed, hvor Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen udtalte, at frihed og dermed også lykke for hende har at gøre med lighed. Social og materiel lighed er forudsætningen for, at mennesket kan udfolde sig, og denne tænkning rummer et markant element af ensretning.

For mens det er sandt, at en vis materiel tryghed er nødvendig, for at mennesket kan trives, er problemet med Schmidt-Nielsens slutning, at den driver menneskene til konstant sammenligning.

For at bestemme, om man er lykkelig eller ej, må man se sit liv i lyset af de andres, og således er lykke ikke længere noget, der defineres på egne præmisser, men snarere på systemets. Min lykke står og falder med, at jeg får alle mine rettigheder opfyldt og ikke ejer væsentligt mindre end de andre, og det ligger fristende nær at gøre systemet ansvarligt for min skæbne og mine handlinger.

Ensretning, rettighedstænkning og også ansvarsforflygtigelse står i centrum i Johanne Schmidt-Nielsens ideologi, hvilket understreger, hvor meget det implicerer, når politikere vil definere lykken og det gode liv.

I sidste ende kan borgerne blive reduceret til en masse, der skal fodres med samme livsindhold, hvilket jo i sin kerne udtrykker mangel på sand agtelse for den enkelte. Politikerne må hjertens gerne diskutere eksistensen og det gode liv, og vi vil frygteligt gerne kende deres menneskesyn. Men de skal holde fingrene fra vores sjæleliv.

Og så skal de som det andet store punkt overveje, om ikke talen om lykke og tilfredshed kan blive så dominerende, at den helt overskygger bevidstheden om pligt.

Et grundlæggende spørgsmål er jo, om det overhovedet er vores opgave at efterstræbe lykke. Da vi i sin tid sprang ud som studenter, var vi som sagt sikre på, at meningen med det hele var at opnå lykke og triumf, men senere kan man komme til at forstå, at det ikke længere er mit personlige velbehag, der udgør livets primære indhold.

At det derimod handler om erkendelsen af at leve i verden på vegne af noget andet, og i kristen forstand må det lyde, at meningen med livet ikke er at føle sig lykkelig, men at bidrage til, at andre kan være det.

Derfor kan det synes en smule halsløst i et samfund, hvor begreberne pligt og skyldighed fylder så lidt, at gøre lykke og tilfredshed til et politisk mål. Man risikerer at styrke tidens dyrkelse af tilværelsen som en tilstand, hvor lykken helst skal være konstant, og afsavnet og lidelsen ikke eksisterende.

Lykken – den intense, sorgløse og livsbekræftende følelse – bør ikke ophøjes til hverken varig tilstand eller et mål med tilværelsen. Snarere må den ses som et livets frynsegode, man af og til mærker i glimt, og netop fordi den er så flygtig og ikke kan sættes på nogen som helst politisk formel, synes den lige mirakuløs hver gang.

Den kommer til os i tilgift, og jo mere vi vil fastholde den som et fælles blivende projekt, desto mere vil den falde til jorden som en tung og upoetisk afglans af det, der adskiller menneskelivet fra alt andet. Og som den enkelte kun kan definere selv.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Sørine Gotfredsen: Lykken er ikke meningen med livet

britt, publiceret d.10/07 16:55 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sørine Gotfredsen: Lykken er ikke meningen med livet
Men vi er jo skabt til at ønske at være lykkelige. Mennesket vil altid søge lykken, for det er en del at dets åndelige dna. Det lille barn ved moders bryst er mæt af lykke. Fuldstændig fuld af fred, kærighed og tryghed.
Problemet er, at vi uvægerlig bliver afsporede i denne søgen, efterhånden som vi oplever både kærlighed, tryghed og fred som fraværende. Så bliver hovedformålet i livet jagten på lige præcis kærlighed eller tryghed og overlevelse eller magt og kontrol. Dette sker automatisk, som vi bevæger os ud af symbiosen med moderen og får nogle gevaldige stød i livet.
Gud har skabt os til at søge lykken men også til at finde den i Ham alene. Det er der ikke mange mennesker, der er klar over i vore dage, men det har kristne mystikere altid vidst. De har forsaget den falske lykke i form af penge (tryghed), respekt og agtelse fra andre mennesker og magt og kontrol over alt og alle, for at finde fred i Gud. I foreningen med Gud findes den sande lykke. Både her i tiden og i evigheden.
"At leve Gud nær er min lykke" siger salmisten. "At gøre Guds vilje, om det så koster livet", sagde martyrerne.
Det er jo mangel på sand tro og åndeligt liv, der får mennesker til at søge lykken de forkerte steder, og se på klodens tilstand, hvor denne søgen eller jagt har ført os hen. Og det har sandelig ikke gjort nogen lykkelige.
Er man besat af begær efter penge, magt, kontrol eller anerkendelse bliver man alt andet end lykkelig.
Link

Godt skrevet Sørine

Frans, publiceret d.11/07 09:20 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sørine Gotfredsen: Lykken er ikke meningen med livet
God artikel. Tankevækkende. Tak for den!
Link

"Hjælp"

Niels Johan, publiceret d.11/07 20:38 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sørine Gotfredsen: Lykken er ikke meningen med livet
De, som vil hjælpe, skal man nogen gange passe på. Især når de vil hjælpe en til at blive lykkelig. Og det bliver ikke bedre, når de hævder, det er en pligt pålagt dem af gud. Den slags
Link

Sørine Gotfredsen: Lykken er ikke meningen med livet

britt, publiceret d.12/07 08:07 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sørine Gotfredsen: Lykken er ikke meningen med livet
At søge lykken kan da aldrig være en pligt - og da slet ikke en pligt pålagt os af Gud.
At søge lykken er noget, man slet ikke kan lade være med. Problemet er så bare, hvor man søger den, og om man finder den, hvor man søger.
De fleste mennesker søger lykken gennem rigdom, succes, magt osv, men oplever kun tomhed eller regulær ulykke, når alt dette er erhvervet. Hvorfor mon? Den form for "lykke" medfører i hvert fald altid frygten for at miste det erhvervede. Men findes der en lykke, der er sand og varig? og hvor og hvordan finder man den?
Link

Tankevækkende, ja

Lars Mikael Døring, publiceret d.12/07 10:00 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sørine Gotfredsen: Lykken er ikke meningen med livet
Tankevækkende artikel, ja. Tak for den!

Og særligt tankevækkende er det, i hvert i min optik, at de øjeblikke i ens liv, som føles særligt lykkelige, de, hvor følelsen af lykke er totalt intens, opstår, når man holder op med at jage den.

Når man i stedet bare er ... til.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Askov Højskole søger forstander

    Askov Højskole

    Oprettet den: 06-06-2013

  2. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling søger Administrativ medarbejder 25-30 timer/uge

    Dansk Missionsråd

    Oprettet den: 06-06-2013

  3. Karlslunde, Karlstrup og Mosede sogne søger kordegn med daglig ledelsesfunktion

    Karlslunde Menighedsråd

    Oprettet den: 10-06-2013

  4. Save the Children Denmark seeks a Regional Child Protection Advisor

    Save the Children Denmark (Red Barnet)

    Oprettet den: 13-06-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​