Kærlighedssøgende mænd og kvinder er ikke altid lige originale i deres profiltekster på datingsider
Har du prøvet onlinedating, har du sikkert også stiftet bekendtskab med et væld af klichéer. Mange profiltekster indeholder nemlig en del af de samme udtryk, når brugerne præsenterer sig selv over for hinanden.
”Jeg er en kvinde med ben i næsen, der har besluttet at finde prinsen på den hvide hest.” Sådan kunne en bid af en profiltekst meget vel lyde, da klichéer efterhånden er blevet fast bestanddel af sproget på diverse dating-portaler, når singler søger mage. Det skriver sprogmuseet.dk.
HJERTEDATING:Opret gratis profilMen faktisk er det en dårlig idé at bruge de klassiske klichéer, når man søger en mage, mener Heidi Vestergaard fra datinghjemmesiden Elitedaters.dk.
”I stedet for at forfalde til en række forslidte udtryk som for eksempel, at du er til ’hjemlig hygge’ eller ’lange gåture langs stranden’, burde du måske overveje, hvad der egentlig ville ske, hvis du fortalte om din passion for liberal politik eller rustikke, gamle møbler? Du ville formentlig skræmme nogle brugere væk, men på den anden side måske tiltrække netop de typer, der kunne være noget for dig?”, skriver hun på sprogmuseet.dk.
Top 10-liste over dating-klichéer:1. ”Du var ikke at finde ved køledisken i Netto/Føtex”
2. ”Jeg er kvinde/mand med ben i næsen”
3. ”Jeg søger kvinder med stort Q/”Jeg søger mænd med stort M”
4. ”Jeg har fødderne plantet solidt på jorden”
5. ”Jeg søger prinsen på den hvide hest”/”Prins søger prinsesse”
6. ”Jeg søger den eneste ene”/ ”Søger du den eneste ene?”
7. ”Jeg er/du skal være empatisk”
8. ”Jeg holder af hjemlig hygge”
9. ”Jeg elsker god rødvin” (herunder ’namedropping’: Amarone og Barolo)
10. ”Jeg er en (k)ærlig kvinde”
Kilde: sprogmuseet.dk