”Yoga handler om at lære at lære”

Mandag er yogadag i Sakramentskirken på Nørrebro. Nogle deltagere får noget religiøst ud af det, mens andre oplever det som kropstræning

Gulvet er plettet af blå og lilla måtter. Ud for hver ligger der et par lilla klodser på størrelse med mursten og et sort sammenrullet nylonbælte. På bordet i den ene ende af lokalet er et stearinlys tændt, men lysstofrørene i loftet giver rummet et koldt lys.

Vi er i krypten under den katolske kirke Sakramentskirken på Nørrebro i København, hvor den gratis, ugentlige yogalektion skal til at begynde. Borde og stole er skubbet ud til siderne, så der er plads til de cirka 20 fremmødte personer på gulvet.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde dansker vil have mere yoga og healing i kirken

Yogainstruktør Jack Davis giver på engelsk besked om, at alle skal sætte en stol på deres måtte, lægge sig ned og lade underbenene hvile på stolen. Det skarpe lys i loftet indbyder til at lukke øjnene. Ud over Jack Davis’ instrukser om at slappe af i hele kroppen er der stille i rummet.

Afslapningen varer dog ikke ved. Op at sidde med strakte ben, samlede hæle, rank ryg og strittende tæer lyder næste instruks fra Jack Davis. Og stræk så hænderne frem, fold dem, vend håndfladerne udad og løft dem op over hovedet.

Den 51-årige Jack Davis, der stammer fra Alabama i USA, er uddannet yogainstruktør inden for Iyengar-traditionen. Han har tidligere undervist blandt andet i en kirke i USA og driver i dag Yogacentralen på Frederiksberg, hvor der både er yogaundervisning og et grønt køkken. Jack Davis er nemlig også uddannet kok. Og med mange år på bagen i den branche er han ikke i tvivl om, at yogaen har æren for hans velbefindende i dag.

”Jeg kan gå i dag på grund af yogaen. Jeg har været kok og stået og lavet mad i 28 år, og min ryg er helt smadret. Så yoga er det, der holder mig oprejst. Det styrker kroppen,” siger han og fortæller samtidig, at yogaen også har gjort ham til et roligere menneske – også når han laver mad.

Men er der noget religiøst i yoga? Ifølge Jack Davis bestemmer man det selv. Han henviser til, at B.K.S. Iyengar, grundlæggeren af Iyengar-yoga, selv kommer fra en hindubaggrund, men samtidig har sagt, at yoga ikke er en religion i sig selv. Han definerer det derimod som en religionsvidenskab, som gør det muligt at forstå ens egen religion bedre. Og det er Jack Davis enig i:

”Yoga handler om at lære at lære. Den bringer en til et sted, hvor man kan være åben og selv tage stilling – lytte til sit hjerte. Definitionen af yoga er ifølge yogasutraen, at ’yoga beroliger sindets svingninger’. Det gør, at man bedre kan høre, se, lytte og føle.”

Men for at komme dertil er det nødvendigt at øve sig. Iyengar-yoga handler om præcision – om at udføre de forskellige øvelser korrekt. Og det kræver arbejde.

”Det er et ordentligt slid. Man må øve sig for at blive god. I begyndelsen handler det om at lære sin krop at kende. Kroppen er et instrument. Nogle siger, at kroppen er et tempel, men i Iyengar-yoga er kroppen et laboratorium. Tempeldelen kommer først senere,” siger han og fortsætter:

”Yogaøvelserne begynder med det ydre og leder en mod en bedre forståelse af indre værdier som accept, respekt, tålmodighed og omsorg. Et af de steder, hvor man kan mærke, at yogaen medfører ændringer ud over det fysiske velvære, er forholdet til andre mennesker. Det kan være fantastisk, hvad det fører med sig.”

Noget religiøst islæt er der dog ikke mandag aften i krypten under Sakramentskirken. Den halvanden time, yogalektionen varer, går med at få kroppen til at indtage de stillinger, Jack Davis instruerer i.

Og det er da heller ikke for at få et religiøst udbytte, at Den 63-årige Steen Johansen er kommet. Han er selv katolik og en del af Sakramentskirken, og han har været med til at lave yoga, siden Jack Davis begyndte at undervise i krypten for tre-fire år siden.

”Jeg synes, jeg får en masse ud af det. Det er ikke det åndelige. Det er mest nogle gode ting, man har med i hverdagen. Øvelser man også kan lave derhjemme. Jeg tænker på det som noget, hvor man virkelig lærer at bruge sine muskler på en god måde,” siger han.

Samme melding kommer fra gymnasielærer Marion Gervasini, som også er en del af menigheden i Sakramentskirken.

”Jeg mærker intet religiøst i yogaen. Det handler om at være opmærksom på kroppen og arbejde med den. Jeg forstår ikke kritikken mod yogaen. Det eneste, jeg har mærket, er, at min krop har fået det bedre,” siger hun.

Den 36-årige Wenkina Weidner, der er projektleder og coach i et aktivitetsprojekt for spiseforstyrrede, synes, der er en god energi i rummet, hvor der bliver lavet yoga, fordi det er i en kirke. Hun beskriver sig selv som en, der tror på noget større og prøver at være spirituel. Og for hende er der også noget spirituelt i yogaen:

”Når jeg laver yoga, oplever jeg, at jeg er en del af noget større. Jeg får mere kontakt med jorden, og jeg oplever også, at jeg får kontakt til kraften ude i universet.”

Wenkina Weidner har aldrig været til andre arrangementer i Sakramentskirken og forestiller sig heller ikke, at hun kommer det. Helt afvisende over for kirkegang er hun dog ikke.

”Jeg kunne godt finde på at dukke op i natkirken, hvor det er lidt mere alternativt,” siger hun.

Iyengar-yoga