Et stort flertal i den anglikanske Church of England vil have kvindelige biskopper. Men nogle tilhængere er klar til at udskyde beslutningen, fordi biskopperne i sidste øjeblik har givet indrømmelser til modstanderne
I ET FORSØG PÅ at gøre alle glade har biskopperne i Church of England opnået nærmest det modsatte.
Synoden, som er kirkens parlament, er samlet over weekenden og frem til tirsdag. Men for langt de fleste, er det kun mandag, der tæller. Hele dagen er afsat til den afsluttende behandling af lovforslaget, som endeligt skal indføre kvindelige biskopper.
LÆS OGSÅ:Williams tabte magtkampEgentlig skulle det blot være en formssag, hvor de forskellige fløje for en sidste gang markerede deres holdning, før den historiske beslutning i Church of England.
Opbakningen er ganske overvældende i kirken. Alligevel er beslutningen ikke længere helt sikker. Biskopperne har på deres seneste møde vedtaget en ændring, som giver indrømmelser til modstanderne af kvindelige biskopper, således at deres teologiske modvilje mod kvinder som biskopper bliver tilgodeset.
Intentionen fra biskopperne var at gøre forslaget om kvindelige biskopper mere spiseligt. I forvejen er det nok den vigtigste beslutning i kirken, siden de for 20 år siden åbnede for kvindelige præster. Som dengang kræver det to tredjedeles flertal i hvert af de tre kamre af henholdsvise lægfolk, præster og biskopper, der samlet udgør synoden. Men biskoppernes ændringer har vakt vrede blandt tilhængerne af kvindelige biskopper.
”Dybt fornærmende” er en af de betegnelser, som biskoppernes ændring er mødt med. For mange tilhængere betyder ændringen nemlig, at nok kan kvinder blive biskopper. Men kun for dem, der vil acceptere dem. Andre kan fravælge deres biskop, hvis de ikke har teologisk respekt for en kvinde – eller for en person, der har indviet en kvinde som biskop.
Derfor lægger tilhængerne pres på biskopperne for at få dem til at trække deres forslag tilbage. Og det er første del af debatten mandag formiddag. Den debat er ikke uden komplikationer. Komplicerede regler betyder nemlig, at biskopperne ikke bare kan sige, at de trækker forslaget tilbage. I stedet skal det sendes tilbage til House of Bishops, som er det navn, kollegiet af biskopper går under. Sker det, stopper al videre behandling, og synoden kan derfor tidligst klare den afsluttende behandling af forslaget til november.
Blandt fortalerne for den løsning er nogle af de mest fremtrædende kvinder i den anglikanske kirke. Hele ni kvindelige stiftsprovster og fire dekaner har i et åbent brev til medlemmerne af synoden opfordret til at give biskopperne muligheden for at genoverveje deres beslutning.
Paradoksalt nok har ændringsforslaget fra biskopperne ikke rykket meget ved holdningen blandt modstanderne af kvindelige biskopper.
Avisen Church Times tog sidste fredag det usædvanlige skridt at bringe en leder, som fyldte en hel side. Som avisens lederskribent skrev, så var det nødvendigt at gennemgå sagen så grundigt, ”fordi det er vores indtryk, at de forskellige parter i debatten er holdt op med at tale med hinanden”.
Selv hvis forslaget beholder biskoppernes ændring, er det stadig ikke givet, at det bliver vedtaget på grund kravet om flertal på to tredjedele i hvert af de tre kamre. Falder forslaget ved disse afstemninger, går der mindst fem år, før kirken igen kan gøre forsøget. Reglerne tilsiger nemlig, at en synode ikke kan behandle et forslag, som allerede er nedstemt en gang inden for den samme valgperiode.
Som Church Times skriver, vil det igen rejse spørgsmålet om kirkens fremtid, hvis medlemmerne af synoden ikke kan finde en måde, hvorpå der er plads til at være uenige. I takt med at beslutningen er kommet tættere på, har foreløbig 80 præster og 1000 lægmedlemmer søgt teologisk ly i den romersk-katolske kirke.
Et andet aspekt er også signalet til resten af det 77 millioner mennesker store anglikanske kirkefællesskab på verdensplan, hvor spørgsmål om kvinder og homoseksuelle i forvejen skaber spændinger. Her er det indtil nu kun Australien, New Zealand, USA og Canada, der har kvindelige biskopper.