Kan man dyrke yoga, hvis man er kristen?
Ja, mener man i den katolske kirke Sakramentskirken på Nørrebro i København. Her bliver der på fjerde år tilbudt yoga i kirkens krypt for både medlemmer og ikke-medlemmer. Yogaen er en form for hatha-yoga, der har særligt fokus på præcision i øvelserne.
LÆS OGSÅ: Hver fjerde dansker vil have mere yoga, dans og healing i kirken
Men kirken opfordrer slet ikke folk til at søge det åndelige indhold, der er i yogaen, fortæller Niels Engelbrecht, der er præst i kirken.
Vi tilbyder ikke yoga som en søgen efter en livsforklaring. Det, vi tilbyder, er den del , som drejer sig om at falde til ro, siger han.
Niels Engelbrecht har aldrig selv været med til yogaen, men læner sig op ad kompetente folk, der har deltaget, og som siger, at man godt kan skille de fysiske øvelser fra det åndelige indhold.
Inden for den katolske kirke er der dog holdninger både for og imod. I et indlæg i Katolsk Orientering, som er den katolske kirkes officielle blad, advarer en læser om, at yoga fører til afgudsdyrkelse og religionsblanding, mens andre, der har deltaget i yoga-undervisningen, skriver, at de ikke har oplevet noget religiøst i yogaen, men at det udelukkende handler om øvelser for kroppen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra generalvikar i den katolske kirke Lars Messerschmidt, der er biskoppens stedfortræder. Men i et indlæg på www.kristendom.dk advarer han om, at man leger med ilden, hvis man dyrker hatha-yoga:
Man kan ikke udelukke, at man får kontakt med den dæmoniske verden, ofte med alvorlige følger, der kræver en eller anden form for eksorcisme, skriver han.
Men hvad er da problemet med yoga, som mange blot opfatter som gode øvelser for kroppen?
Ifølge Lars Mollerup-Degn, konstitueret landsleder i Areopagos, som arbejder for at præsentere den kristne tro i en multireligiøs verden, kan nogle former for yoga godt være forenelige med en kristen tro, mens andre ikke kan.
Hvor det er rene kropsøvelser, som handler om at finde ro i kroppen og sjælen, ser jeg ikke noget problem med at dyrke yoga som kristen. Men går man tilbage til den spirituelle forklaring på yoga og de åndelige rødder, så går det tilbage til hinduistisk og måske før-hinduistisk tænkning, som nok er svær at forene med kristendom, siger han og uddyber:
Oprindeligt er yoga tænkt som en måde at tage kontrol over alle livsytringer på at man trækker vejret, bevæger sig, reagerer på smerte og så videre så man ikke er underlagt den fysiske verdens krav. Det kan i sin yderste konsekvens være meget livsfornægtende, og der kommer det i uoverensstemmelse med den kristne skabelsestænkning. Man kan også sige, at yoga i nogle former kan være meget jeg-centreret, så jeget eller selvet bliver til den egentlige guddom i livet, og det kan udvikle sig til en form for afgudsdyrkelse. At man gør sit eget inderste til sin Gud.
Derfor undrer det også Lars Mollerup-Degn, at man bruger begrebet yoga, når man tilbyder det i en kirke. For det er et begreb, der kan misforstås, og man kan tro, at man blander forskellige religiøse traditioner sammen.
Hvis man virkelig mener det alvorligt, at man bare bruger nogle teknikker fra en yogisk tradition, så var det vel bedre at kalde det noget andet. Og så lade være med at henvise til yogatradition, siger han.
Kirke&tro side 5
mennesker side 18