Tænketank. Hvad Så?
Er der ikke snart så mange såkaldet tæpnketanke, så du kan få nøjagtig den analyse som passer ind i din kontekst?
Det er som om at arbejdsløsheds problemet løser sig selv , ved at oprette en tænketank.
C.G. Den gamle gartner

Et tydeligt bevis på at Ehl. strakte sig så langt som muligt i forhandlingerne med regeringen.

Finn H. skrev:

Det viser også, at selvom EL gik langt for at begrænse de værste skadevirkninger, så er SD m.fl. bedøvende ligeglad. Det betyder, at hvis der skal dæmmes op for den neoliberale strategi med at skabe ulighed for at øge profitten, så er det ikke nok, at forhandle på Christiansborg, så må det oprør,der er igang i fagforeninger, brugerorganisationer og blandt menige socialdemokrater, SFere og sågar radikale styrkes. Den bevægelse vil EL støtte gennem møder rundt i sommer landet. Hvis ikke der bliver rettet op på det, får regeringen en meget kort levetid.

Martin Mørch skrev:
En meget kort levetid til regeringen hvis!!!
Ja, og hvad værre er: tilliden til såvel socialdemokratiet og SF er totalt forsvundet, så det vil i givet fald blive neoliberalistisk politik i laaang tid fremover. Mon vi i givet fald vil kunne genkende Danmark om 10 år?
Ser eller husker vi 11-12 år tilbage (før Fogh) havde vi et Danmark, der slet ikke kan sammenlignes med dette ragnarok, og vi havde haft det i rigtig mange år.

britt skrev:

Jeg vil tro, at besejringen af USSR - eller rettere dens frivillige opløsning udfra den forståelse, at en ideologi, der skal opretholdes med tvang, ikke er værdig og ret - førte til den ret enfoldige konklusion hos modstanderne, at så måtte liberalismen ubetinget være rigtig.

Mens fortiden havde bragt den erfaring, at statsmagten måtte sikre ret og ligestilling på et marked, før det kunne fungere, så bredte der sig sig den tro, specielt i USA, at finansiel regulering var et onde, og frihed altid ville lokke det bedste og mest givtige for hele samfundet frem hos befolkningen. Resten af vesten lod sig lokke med, ikke pga. fakta, men nærmere angst for ikke at deltage i en mulig stor udvikling og fremgang.

Det har så endnu engang vist sig ikke at holde stik, uanset om der er tale om chefer i højere stillinger med længere uddannelse end småfuskere og slangeoliesælgere.

Desværre nægter vore ledere at forholde sig selv til det. Man overlader det til EU, ECB, IMF, G7, hvor de store ledere mødes og præsenterer holdninger. Og da man ikke har foretaget systematiske undersøgelser, endsige gennemført retssager imod de skyldige i grov økonomisk kriminalitet, så er emnet ikke på de høje herrers dagsorden.

Muligvis hænger tingene sammen med en parallel svaghed. På det uregulerede marked accellererer man sin spekulationer ved at kraftigt belønne sælgere af tvivlsomme kontrakter og økonomiske produkter. Sælgerne kan så beholde gevinsten, og deltager ikke i risikonen.

I traditionel bankvirksomhed foretrækker man at låne penge til et projekt, hvor lederne selv løber en første og største risiko. For at holde dem motiverede til at gøre sit yderste for at få det til at lykkes.

Så hvorfor gør vi ikke en følelig del af lønningen hos vore egne ledere og politikere afhængig af succesen af deres projekter, deres styring, deres beslutninger? IC4, Rejsekortet... Lad medlemmerne af finansudvalget bidrage med deres pension, lad en fornyelse af et mislykket projekt ske med førsteprioritet hos beslutningstagerne. Bare som eksempler. For Rejsekortet kom rendende flere gange med rapporter om uforudsete ekstra omkostninger, og at stole på dets fortsættelse - uanset det faktisk realiseret er DYRERE som administration end nuværende billetomkostninger - burde koste ikke skatteyderne og befolkningen, men de ansvarlige deres penge. Ikke specielt for at gøre DEM ondt, men for at andre kan lære af begivenhederne og optræde som ansvarlige fremfor som klakkører ved et show.

Jørgen Christensen skrev:
Du har ret Jørgen! Der mangler i den grad statuerede eksempler på, at retfærdigheden trods alt er gældende her i verden. Ikke bare i Danmark. Se på USA! Uha da da.
Men det drejer sig netop ikke om retfærdighed i en neo-liberalistisk verden. Går den, så går den! synes at være den herskende orden, og se hvor den går!!! hvorfor de fleste helt almindelige mennesker er dybt desillusionerede.
Et eksempel: Jeg så i TV-avisen, at de selvsamme dagligvarer, der som en naturlov er steget betænkelig meget i pris her i landet, kan man få langt billigere i vore nabolande. I disse nabolande er man ikke i tvivl om hvorfor: Butikkernes grådighed. Er det helt umuligt politisk at gribe ind imod den slags forbrydelser mod almindelige mennesker, der har færre penge at gøre godt med, end for få år siden?