Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Endnu en tegneseriebibel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en tegneseriebibel

Ny danskforfattet tegneseriebibel fra forlaget Scandinavia har gode kvaliteter såsom flot farvelægning, men den gør mindre indtryk end de mere nyskabende tegneserieudgaver af Bibelen, der er kommet på markedet inden for de seneste år. – Tegning fra bogen: Jose Perez Montero. foto:

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Fakta

Jose Perez Montero og Ben Alex: Bibelen som tegneserie. 48 sider. Forlaget Scandinavia.
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

I rækken af nyskabende tegneseriebibler på dansk lancerer Scandinavia en serie, der er flot tegnet, men temmelig teksttung

”Der kom også vand op nedefra. Der var vand overalt. Men arken flød på vandet, mens alt levende på Jorden druknede i vandmasserne.”

Det er halvvejs umuligt ikke at danne sig billeder for nethinden, når man læser de linjer fra fortællingen om Noas Ark, men symptomatisk for ”Bibelen som tegneserie” fra forlaget Scandinavia er det op til os selv at danne de billeder.

LÆS OGSÅ: Japansk tegneserie møder Bibelen

Teksten akkompagneres kun af et enkelt – detaljeret og flot farvelagt – billede af arken på oprørt hav.

Annonce
Symptomatisk, fordi tegneserien mange steder minder mere om illustreret børnebog end om tegneserie, og fordi den sjældent tager mediets værktøjskasse af virkemidler i brug.

I en børnebog illustrerer billederne teksten, som driver fortællingen. En tegneserie er sammensmeltningen af tekst og billede, men først og fremmest et visuelt medie, hvor helst tegningerne bør fortælle historien, og tekst primært skal bestå af indre og ydre dialog samt måske nogle sted- og tidsangivelser. Ellers bliver det som at se en stumfilm med for mange, lange mellemtekster.

Sådan er det lidt at læse denne bibeltegneserie. Handlingen, der strækker sig fra fra Adam og Eva til Jakob og Rakel fortælles, mere end den vises. For eksempel må man læse sig til, at Lots kone bliver forvandlet til en saltstøtte; dramatikken forvises til tekstplanet og mellemrummene mellem tegneseriesidens enkelte tegninger.

LÆS OGSÅ: Skabelsesberetningen klædt af til skindet

Nogle af de gammeltestamentlige fortællinger får yderst knap plads at udfolde sig på. Én side til Kain og Abel, to til Babelstårnet – det er for lidt. Især taget i betragtning, at Jose Perez Montero, tegneren bag værket, er rigtig god. Han kan sit håndværk.

Læserens øjne drives ubesværet fra handling til handling, billede til billede, fordi han med klar billed- og sidekomposition ”peger” læsningen fremad, især når han får plads nok at gøre det på og ikke afbrydes af for megen forklarende tekst.

De tegnede figurers ansigtsmimik (eller skuespillet, om man vil) er lidt stift, men kropssprog, baggrunde og variationen i billedernes størrelse, som medfører et afvekslede læsetempo, er i topklasse. Især farvelægger han spændende, varieret og flot. Man får lyst til at dvæle ved nogle af de flotteste sider.

Jose Perez Montero har illustreret en række bibelhistorier, blandt andet ”Søg og find i Bibelen” med danske Carl Anker Mortensen for samme forlag og en Dickens-børnebog.

LÆS OGSÅ: Taleboblebibler fornyer fortællingerne

Tekstforfatteren er danske Ben Alex, som sidder i religionspanelet på religion.dk og har skrevet ”Vejen ud – en ny vision for kristen spiritualitet” (2000) samt en række andre bøger og børnebøger. Her holder teksten sig så tæt på forlægget, at der indimellem optræder unødvendige uddybninger som ”sagde han” (det har vi vel taleboblerne til at angive), og at dialogen til tider bliver lidt for skriftsprogspræget. Bedst bliver det, når han tør afvige lidt fra bibelteksten som i en scene mellem Jakob og Rakel, da de først mødes:

Jakob: ”Da vi er fætter og kusine, må jeg vist godt give dig et lille kys.”

Rakel: ”Tihi.”

Så er det svært ikke at smile.

”Bibelen som tegneserie” kommer i slipstrømmen på mange flotte tegneseriebibler på dansk, både til børn og voksne, som gør det lidt svært at få øje på et behov for tilføjelsen, som virker lidt gammeldags i forhold til det, der måske allerede står på reolen: Peter (Valhalla) Madsens malede Jesus- og Job-historier, Robert Crumbs nyskabende grim-med-vilje-tegneserie ”Skabelse” fra forrige år og Bibelselskabets igangværende japansk tegnede manga-serie, hvoraf den ene fortalte de samme historier, som Scandinavias tegneserie gør nu.

LÆS OGSÅ: Bibelen! Med udråbstegn!!!

”Bibelen som tegneserie” er tænkt som en fortsat serie og slutter på et spændende sted . Hvis tegneren får lov at udfolde sig lidt mere næste gang, vil denne anmelder gerne læse videre.

STORT TEMA
: Tegneserier og tro

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Dette er også et menneske

Se til venstre, der går en løgnagtig svensker

Fra Darwin til dæmoni

Wagner og det erotiske

Forfatterpar på sporet af historien

Hvad krigen gør ved mennesker

Litteraturen efter skærsilden

Bondeoprøreren Knut Hamsun

Leif Davidsens roman er fuld af kriminalitet, kærlighed og kristendom

Søgt påfund

Vi kan ikke undvære folket

Er det muligt at begynde forfra?

Den overflødige mand

Komprimeret Kaaberbøl

Krigstraumer

Emigrationshistorie forklædt som tysk krimi

Monolog fra en smadret mund

Præsterne er problemet

På afveje med William Burroughs

Den moralske bonde

Kærlighed uden poesi

Under huden på alderdommen

Forstyrret sprog og unormal identitet

Hotel Paradiso eller Hotel Horror?

Når der er havnet et Genie i ens Kjøbstad, så må man også dyrke det

Et manifest og hovedværk i dansk moderne kunst

En rasende debutant

Smil i en grøn elevator mod Helvede

En alkymist fra Amerika

En flot, men lukket fest

Barok humor fra Viborg

Ny bog af præst og psykoterapeut om hverdags-psykologi

Jagten på en legende

Melankoliens dobbelte væsen

Hun tror på kærligheden

En blottet sjæl

Hvad rengøringskonen tænkte

Johannes Sløks tragiske frelse

Vi er jo alle kristne

Etisk og demokratisk

Underspillet roman om mænds livslede

Krimidebutant kommer fornemt fra start

Hemingway kigger forbi

Søster Snu

En venligtsindet fjende

Den danske agent

Digte er fast arbejde

Stedernes poesi

Poesi fra plejesektoren

Lyrisk genopstandelse

Årstidernes gang i poesien

Den katolske kirke i med- og modvind

Poetiske muligheder i Paris

En forfatters blik på sig selv

Indsigtsfuld roman om barnets univers

Tigerdyret i os alle

Manns skelsættende møde mellem politik og religion

Jordnært om at blive gammel og svag

Forfatteren med de evige temaer om eksistens og drift

Konger og dronninger for en stund

Boganmeldelse: Bibelske stemninger

Debutroman om den svære kærlighed

Ung fantasy med styr på genren

Kan skønhed gøre dig tom?

Historien om gullaschbaronen fra Kalundborg

Mellem kirken og trafikskiltet med sort sne

Præster er også kvinder

flexblock
flexblock
flexblock

Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​